Kære kommende regering: I er nødt til at styrke retssikkerheden for borgere og virksomheder

Styrket kvalitet i lovgivningen

Lovkvalitet er ikke et teknisk hensyn for jurister og embedsmænd. Det er en forudsætning for, at regler kan administreres retfærdigt.

Når lovgrundlaget er svagt, bliver myndighedsudøvelsen tilsvarende usikker. Det skaber vilkårlighed, lange sagsbehandlingstider og konflikter, som kunne have været undgået.

Når lovgivning gennemføres med korte høringsfrister, mangelfulde konsekvensberegninger og uden reel inddragelse af dem, der skal efterleve reglerne, er resultatet forudsigeligt. Det medfører uklare regler, administrativt bøvl og en voksende kløft mellem lovgiver og virkelighed. Regningen ender hos borgere og virksomheder – og i sidste ende hos tilliden til retsstaten.

Hvis vi skal sikre lovkvaliteten, bør en kommende regering forpligte sig til at indhente viden fra de dele af erhvervsliv og civilsamfund, som skal anvende og efterleve en given lovgivning, allerede i det lovforberedende arbejde.

Det bør også være et krav, medmindre helt ekstraordinære forhold gør sig gældende, at offentlige høringer varer minimum seks uger, så eksperter, erhvervsliv og civilsamfund kan levere fyldestgørende input.

Sagsbehandling er for langsom

Det er samtidig åbenlyst, at der er behov for strukturelle forbedringer, når vi kigger på sagsbehandlingstiderne i forvaltningen. Rigsrevisionen har de senere år flere gange konstateret, at sagsbehandlingstiderne er for lange, og at produktiviteten fortsat ligger under niveauet fra 2014, på trods af flere års politiske initiativer.

Ombudsmandens undersøgelser viser samtidig ventetider på 32–61 måneder i klagesager – og i nogle tilfælde helt op til fire til seks år – kombineret med mangelfuld underretning af borgerne.

Der er også udfordringer for de brancher, som skal hjælpe myndighederne med at opdage og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Både revisorer, advokater, ejendomsmæglere og kunsthandlere er forpligtede gennem hvidvasklovgivningen til at bidrage aktivt til at opdage og forebygge ulovlig adfærd.

Formålet med myndighedsudøvelsen bør ikke først og fremmest være at straffe men at sikre efterlevelse af lovgivningen.

Lone Strøm, Jakob Ellemann-Jensen & Karsten Lauritzen

Økonomisk kriminalitet og terrorfinansiering er meget alvorlige samfundstrusler, og bekæmpelsen er et fælles ansvar. Vores brancher ønsker at løfte vores del af opgaven.

På hvidvaskområdet er der gennemført en del initiativer for at nedbringe netop sagsbehandlingstiden. Men den lange sagsbehandlingstid skyldes her som regel ressourcemangel. For at forkorte sagsbehandlingstiden oplever vi, at Erhvervsstyrelsen fjerner den høring, som er virksomheders mulighed for at give input til myndighedens afgørelse.

Dette er en stor retssikkerhedsmæssig udfordring. Myndigheder skal ikke skære i fundamentale retssikkerhedsmæssige forvaltningsprincipper begrundet i ressourcemangel.

Vi skal sikre regelefterlevelse og en retssikkerhed i balance

Grundlæggende bør efterlevelse være det styrende mål i regelhåndhævelse. Formålet med myndighedsudøvelsen bør ikke først og fremmest være at straffe men at sikre efterlevelse af lovgivningen.

Derfor bør myndighedsudøvelsen lægge stor vægt på dialog og vejledning, mens sanktioner skal anvendes præcist og proportionalt over for de virksomheder eller borgere, som ikke gør en rimelig indsats for at efterleve reglerne.

På flere områder er lovgivningen så kompleks, at det er vanskeligt for virksomheder at forstå, hvad der konkret kræves for at være 'compliant'. Uklarheden øger i sig selv de administrative byrder for erhvervslivet.

Desværre viser rigtig mange sager, at selv meget små afvigelser i en skatteopgørelse automatisk fører til en sigtelse. Dette sker uden klar sondring mellem simpel og grov uagtsomhed.

Lone Strøm, Jakob Ellemann-Jensen & Karsten Lauritzen

Der er derfor mere end nogensinde behov for klare regler kombineret med målrettet og sektorspecifik vejledning samt en ensartet tilsynspraksis, så virksomheder kan agere på et oplyst og forudsigeligt grundlag.

De virksomheder og brancher, som er omfattede af hvidvasklovgivningen, og underlagt et statsligt tilsyn, oplever en meget streng regelfortolkning og hårde sanktioner fra tilsynets side, uden at de kan få klar og fyldestgørende vejledning.

Uforholdsmæssigt streng forvaltning

På skatteområdet oplever vi desværre tilsvarende udfordringer med manglende proportionalitet. Samfundet skal ikke tolerere overtrædelser af skattelovgivningen. Borgere og virksomheder skal kunne have tillid til, at snyd opdages og sanktioneres.

Men inden for skattestraffesagsområdet har der siden 2021 været en uforholdsmæssigt streng og ensidig forvaltning af skattestraffesagerne. Af Skatteforvaltningens egen juridiske vejledning fremgår, at en sigtelse forudsætter mistanke om såkaldt grov uagtsomhed.

Desværre viser rigtig mange sager, at selv meget små afvigelser i en skatteopgørelse automatisk fører til en sigtelse. Dette sker uden klar sondring mellem simpel og grov uagtsomhed og tilmed uden materiel begrundelse. Tilsvarende får revisor eller rådgiver bøde for medansvar, også selv om vedkommende slet ikke har været involveret i den pågældende fejl.

Vi mener derfor, at en kommende regering bør gøre retssikkerhed for borgere og erhvervsliv til en strategisk prioritet. For retssikkerhed er ikke et hensyn, der kun kan prioriteres, når der er politisk overskud. Det er et grundvilkår for et velfungerende retssamfund. Hvis tilliden til myndighederne skal bevares, kræver det klare regler, gennemtænkt lovgivning og proportional håndhævelse.