Peter Kaas HammerKemp & Lauritzen-direktør er ny bestyrelsesleder i Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

På Dansk Selskab for Virksomhedsledelses generalforsamling og årsmøde tirsdag er Kemp & Lauritzens administrerende direktør, Peter Kaas Hammer, blevet valgt som bestyrelsesleder.
Det oplyser Dansk Selskab for Virksomhedsledelse i en pressemeddelelse.
"Som bestyrelsesleder er min opgave at sikre fremdrift og styrke synergierne på tværs af grupperne – også internationalt – og fastholde den fortrolige, faglige sparring, der gør VL til et unikt ledelsesnetværk. Vi bygger videre på det, der virker, og skærper profilen dér, hvor vi kan blive endnu stærkere," lyder det fra Peter Kaas Hammer.
Han overtager posten for Realdanias tidligere direktør, Jesper Nygård.
Peter Kaas Hammer har været administrerende direktør i Kemp & Lauritzen siden 2017.
Udover Peter Kaas Hammer som ny bestyrelsesleder indtræder Anders Rex, administrerende direktør i Naviair, og Jakob Riis, administrerende direktør i Falck, i bestyrelsen.
Der er cirka 4.000 medlemmer organiseret i netværksgrupper, som hver består af 30-40 medlemmer, skriver VL på sin hjemmeside.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
















