Lederne til regeringen: Opret en fond til uddannelse i bæredygtighed

EU's store og omfattende rapporteringspakke CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive, red.) stiller dokumentationskrav til, at store virksomheder rapporterer om ESG.

Direktivet trådte egentlig i kraft sidste år – men kun for cirka 80 meget store danske virksomheder. Fra i år gælder det de resterende lidt over 2.000 danske virksomheder. Vi ved stadig ikke, i hvor høj grad de er klar til det omfattende rapporteringsarbejde.

Foreløbige analyser fra Center for Strategisk CSRD viser, at hvis der arbejdes rigtigt med direktivet, kan det omsættes til værdiskabende strategisk input til virksomheden. Men kun hvis ledelser og bestyrelser har de fornødne kompetencer og ressourcer.

Virksomheder skal i gang med grønne investeringer og innovation.

Anders Nolting Magelund
Klimapolitisk chefkonsulent, Lederne

CSRD får også konsekvenser for andre end de direkte omfattede virksomheder, når mindre virksomheder i værdikæder i mange tilfælde vil blive mødt med dokumentationskrav fra de større virksomheder, som benytter de mindre som underleverandører.

Det gælder også for mange SMV'er herhjemme. For at hjælpe dem godt i gang, er der netop offentliggjort en række anbefalinger til at arbejde med ESG, på en måde så de taler samme sprog som CSRD.

Derudover indføres der fra i år i Danmark en CO2-afgift på store dele af industrien.

Afgiften starter med at være 350 kroner per ton fra i år, for så gradvist at blive øget til 750 kroner i 2030. Samlet set vil afgiften skulle skaffe reduktioner på 4,3 millioner ton CO2.

Ligeledes træder ny lovgivning om byggekrav i kraft i 2025 for byggerisektoren – kendt som den største enkeltudleder i industrien. Her skal CO2-loftet for nyt byggeri fra 1. juli 2025 falde fra 12 kilo per kvadratmeter om året til 7,1 kilo.

Virksomheder, der er omfattet af både CO2-afgift og nye byggekrav, må i gang med grønne investeringer og innovation for at nedbringe udledningerne. Det kan betyde alt fra nye forretningsmodeller, ny teknologi eller nye produkter.

Og som perler på en snor, vil de kommende år byde på endnu mere lovgivning, blandt andet for at tackle afskovning, undgå sociale- og miljøkatastrofer i værdikæder, samt udvikle mere bæredygtige produkter.

Lav voksenuddannelser om bæredygtighed

Denne stejle indførsel af ny lovgivning vil stille krav til nye kompetencer i erhvervslivet.

Hvis der sidder bare fire til fem ledere og medarbejdere i hver af de 2000 virksomheder, som nu skal forholde sig til arbejdet med CSRD, vil det kræve, at op til måske 10.000 ledere og medarbejdere skal i gang og kunne arbejde med direktivet på en meningsgivende og værdiskabende måde.

Ligeledes betyder CO2-afgifter, at ledere og medarbejdere skal kunne innovere, optimere og foretage de rette investeringer.

Noget, som mange allerede er i gang med, men hvor vi må sikre, at alle står klar og er sikkert med om bord.

Konkurrenceevnen skal bevares. Den nye lovgivning på bæredygtighedsområdet rummer klart muligheder både for de enkelte virksomheder og for samfundsøkonomien, hvis det altså gribes rigtigt an.

CO2-reduktioner kan give konkurrencemæssige fordele, rapportering om bæredygtighed kan hjælpe virksomheder med at nedbringe udgifter og arbejde strategisk med omstillingen, noget vi allerede ser eksempler på nu.

Der skal afsættes midler til en bæredygtig kompetencefond, som alle kan søge.

Anders Nolting Magelund
Klimapolitisk chefkonsulent, Lederne

Derfor er der akut brug for at forstå behovet for kompetencer, samt at behovene adresseres i tide.

Det kunne være en idé at få kortlagt, hvilke kompetencebehov den nye lovgivning medfører i de forskellige sektorer og stillinger. Samtidig er der uden tvivl brug for både private og offentlige investeringer i uddannelse.

På kort sigt bør der afsættes midler til en bæredygtig kompetencefond, som alle, uanset uddannelsesniveau og stillingsbetegnelse, kan søge, for at sikre, at virksomhederne og deres medarbejdere har de nødvendige kompetencer her og nu.

På lidt længere sigt skal de nye reformer på uddannelsesområdet være fremadskuende, så voksen-, efter- og videreuddannelse sættes i højsædet for at sikre en arbejdskraft med relevante, bæredygtige kompetencer.

Jo før, det sker, desto bedre, for det er lige nu, at kravene vil kunne mærkes ude i virksomhederne.