
Ulrik Nødgaard tiltræder som ny direktør i Danmarks Nationalbank efter næsten ni år som administrerende direktør i Finans Danmark.
Det skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse.
Det er repræsentantskabet for Nationalbanken, der har valgt Ulrik Nødgaard til ny nationalbankdirektør, hvor han får ressortdirektøransvaret for afdelingerne Finansiel Stabilitet, Virksomhedsservice samt It og Digitalisering.
Nødgaard bliver dermed medlem af Nationalbankens direktion der består af kongeligt udnævnt nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen og nationalbankdirektør Signe Krogstrup.
"Nationalbanken har en utrolig vigtig opgave, nemlig at sikre den økonomiske og finansielle stabilitet i Danmark. Det er en samfundsbærende institution med høj troværdighed og stor faglighed, som jeg i flere årtier har samarbejdet tæt med i forskellige roller," lyder det fra Ulrik Nødgaard.
Før sin tid i spidsen for Finans Danmark har Nødgaard været direktør for Finanstilsynet og direktør i Erhvervsministeriet.
Ulrik Nødgaard tiltræder i sin nye stilling 15. august 2024.
Han efterfølger Per Callesen, som 1. september 2024 tiltræder en projektstilling på Københavns Universitet som led i et forskningssamarbejde med Nationalbanken.
Ulrik Nødgaard er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet.
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026






















