
Posen er blevet rystet hos Danish Export Association, der har skiftet ud i ledelsen.
Det skriver erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse.
Sebastian Schwarz har fra 1. juli overtaget direktørposten fra Anette Galskjøt, der er blevet Danmarks generalkonsul i Hamborg.
Dermed skulle der findes en ny vicedirektør til at tage over for Schwarz.
Den nye vicedirektør er fundet internt. Valget er faldet på Mie Jakobsen, der er leder for marinenetværket. En ledelsespost hun beholder ved siden af jobbet som vicedirektør.
Med skift i posterne er et nyt direktionsteam på plads i Danish Export Association, som faciliterer netværk, uddannelse, videndeling og eksportfremstød for mere end 700 danske eksportører.
"Vi skal fortsat bringe eksportører sammen, dyrke og styrke netværk og videndeling og arrangere eksportfremstød til de vigtigste markeder verden over," siger Sebastian Schwarz ifølge meddelelsen.
- Grønlands tidligere regeringschef bliver udenrigsminister med tung porteføjle
- Liberal Alliance mere end seksdoblede støtten fra erhvervslivet i 2024: Se donorerne her
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Iværksættere fra begge fløje indtager Folketinget: ”Det tror jeg også kan hjælpe mig i politik”























