Ulrik Vestergaard Knudsen
André RogaczewskiOECD's vicegeneralsekretær rykker til Netcompany

Netcompany har ansat Ulrik Vestergaard Knudsen som ny direktør for corporate affairs. Han kommer til it-virksomheden fra en international toppost som vicegeneralsekretær i OECD.
Det skriver Netcompany i en pressemeddelelse.
Ulrik Vestergaard Knudsen har været vicegeneralsekretær for det internationale, økonomiske samarbejde siden 2019. Her har han blandt andet været ansvarlig for den strategiske retning for OECD's politik inden for digitalisering, internationale relationer og FN-samarbejde, handel og landbrug, og han ser frem til at forsætte arbejdet med digitalisering ved Netcompany.
"Jeg glæder mig til at arbejde helt konkret med og for de digitale løsninger, Europa har så hårdt brug for. Løsninger, der er nødvendige for at tackle de voksende udfordringer omkring produktivitet, innovation og konkurrencekraft. Digitalisering er den afgørende nøgle for at få råd til at finansiere fremtidens budgetkrav fra demografiske, klimamæssige og sikkerhedspolitiske realiteter," siger Ulrik Vestergaard Knudsen.
Han er uddannet cand.polit. og har tidligere været departementschef i Udenrigsministeriet. En post, han er blevet storrost for.
Ansættelsen af Ulrik Vestergaard Knudsen er en del af Netcompanys ambition om at styrke Europas konkurrenceevne, selvstændighed og sammenhængskraft gennem ansvarlig digitalisering.
"Ulriks omfattende internationale erfaring, kombineret med hans personlige værdier og dedikation, gør ham til det perfekte match for Netcompany. Vi deler en fælles vision om et stærkt, moderne, bæredygtigt, demokratisk og digitaliseret Europa, hvor vi arbejder sammen for at gøre en forskel for hele regionen," siger administrerende direktør og medstifter André Rogaczewski.
Han tiltræder stillingen 1. februar 2025.
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største





















