Pelle Dragsted: Nu skal vi gøre op med de hemmelige penge i dansk politik
Hemmelige donationer til politiske partier, hvor rigmænd kan købe sig til politisk indflydelse, fylder mere og mere i Danmark. Men nu har vi muligheden for at sætte en stopper for tendensen med et nyt forslag, der vil give befolkningen indsigt i pengestrømmene, skriver Pelle Dragsted.
Pelle Dragsted
Politisk ordfører, MF (EL)Moderne politik koster penge. Mange penge. Ved folketingsvalgkampen i efteråret brugte partierne næsten 20 millioner kroner alene på at føre valgkamp på Facebook og Instagram. Det er en syvdobling siden sidste valg.
Valgkampe er i høj grad blevet et våbenkapløb, hvor partierne poster stadigt flere millioner kroner i reklamer for deres budskaber og politiske profiler.
For at få råd til reklamerne modtager mange partier enorme pengegaver fra store virksomheder og privatpersoner.
Desværre har et flertal i Folketinget ikke opdateret reglerne fra partistøtte, i takt med at pengene for alvor er begyndt at strømme ind i politik. Der er alt for få krav til gennemsigtighed, for mange smuthuller i reglerne og et kølvand af skandaløse afsløringer, som bevis på, at vi har et problem. Både EU's antikorruptionsenhed og Transparency International har i årevis kritiseret de danske regler.
Amerikanske tilstande i Danmark
I dag skal alle donationer over 22.200 kroner offentliggøres. Men beløbets størrelse må man gerne holde hemmeligt, og det er tilladt at skjule donorernes identitet ved at føre pengene igennem såkaldte ”pengeklubber”.
Hemmelige donationer skal ikke bestemme, hvem der bliver valgt til Folketinget, eller hvad de folkevalgte fokuserer på. Vi skal være helt sikre på, at ingen kan købe sig til indflydelse
Pelle Dragsted (EL)
Folketingsmedlem
Frihedsbrevet lavede en rundringning under valgkampen, hvor de tilbød at donere beløb over grænsen på 22.200 kroner, hvis de altså kunne forblive anonyme. Det var chokerende nok kun fire partier, der ikke tog i mod tilbuddet om at omgå reglerne. Hos flere partier var man endda behjælpelige med vejledning til, hvordan man kan omgås reglerne.
Senest har Simon Emil Ammitzbøll Bille afsløret, at den i Schweiz bosatte milliarder Lars Seier har ”bestilt” bestemte politiske tjenester til gengæld for hans enorme millionstøtte til det nystartede Liberal Alliance. Ifølge Ammitzbøll Bille skulle Seier have sagt ”jeg har sgu ikke postet 10-15 millioner i projektet for at få lettelser i bunden” og presset partiet til at holde fast på det ultimative krav om at sænke topskatten.
Det er skræmmende læsning, der føles som revet ud af et amerikansk drama om de stærke pengeinteresser i USA's politiske system. Og det er ikke første gang at advarselslamperne blinker. Efter at en række partier tilbage i 2003 havde indgået en aftale om Nordsøolien, der var ekstrem lukrativ for A.P. Møller - Mærsk, modtog aftalepartier ved det efterfølgende valg donationer fra selskabet.
Derfor er det helt afgørende, at vi reagerer. For vi skal ikke have amerikanske tilstande i Danmark. Hemmelige donationer skal ikke bestemme, hvem der bliver valgt til Folketinget, eller hvad de folkevalgte fokuserer på. Vi skal være helt sikre på, at ingen kan købe sig til indflydelse.
Sådan løser vi problemet
I denne uge førstebehandler Folketinget mit og Enhedslistens beslutningsforslag, der skal skabe åbenhed om den private partistøtte – om hvilke økonomiske interesser der finansierer de politiske partier.
Med vores beslutningsforslag vil hullerne blive lukket og befolkningen få fuld indsigt i de politiske pengestrømme.
Man kan spørge sig selv, om vi overhovedet burde tillade selskaber, rigmænd og andre særinteresser at sponsorere de politiske partier
Pelle Dragsted (EL)
Folketingsmedlem
Forslaget indfører oplysningspligt for ”pengeklubber” og lukker for den såkaldte ”selskabsfinte”, hvor en enkelt donation spredes udover flere forskellige virksomheder med henblik på at få den under beløbsgrænsen.
Vi vil også sænke beløbsgrænsen, sådan at alle pengegaver over 5.000 skal offentliggøres.
Og så vil vi sørge for, at de politiske partier offentliggør, hvem der betaler for deres valgkampe allerede før folketingsvalg og kommunalvalg, og at oplysningerne bliver nemt tilgængelige for borgerne i en åben database.
Åbenhed er første skridt
Man kan spørge sig selv, om vi overhovedet burde tillade selskaber, rigmænd og andre særinteresser at sponsorere de politiske partier. For det betyder selvsagt, at de partier, der repræsenterer mere pengestærke gruppers interesser, vil få en fordel. Og det står i modsætning til grundprincipperne i vores folkestyre.
Men så længe vi tillader det, må der som minimum være fuld åbenhed, sådan at borgerne selv kan bedømme, om partier og politikere lader sig påvirke af dem, der betaler deres valgkampe.