Peter Loft: Hjælp til erhvervslivet vil møde indædt modstand i rød blok

En skønne dag er der vel så meget kontrol over corona-virussen, at samfundet så småt kan begynde at åbne igen.

De mange hjælpeordninger har betydet, at de fleste virksomheder har kunnet overleve - omend ofte i dvaletilstand. Men vi har til gode at se, hvordan disse i tiden efter hjælpepakkerne er rustet til fortsat overlevelse og vækst – om de kan vende tilbage den økonomiske aktivitet, vi var vant til inden pandemien.

Der er netop etableret en ny genopretningsfond med pensionskassedirektør Torben Möger Pedersen som formand, hvis formål det er at sikre kapital til store coronaramte virksomheder. Den grønne skattereform, der blev indgået lige inden jul, indeholder også nogle specifikke og øremærkede hjælpeforanstaltninger, som både skal stimulere økonomien og fremme den grønne udvikling.

Spørgsmålet er imidlertid, om politikere – eller fonde etableret af politikere – ved hjælp af en pincet kan medvirke til at skabe den dynamik, der er nødvendig for at sætte erhvervslivet tilbage på sporet. Er det tilstrækkeligt med nogle øremærkede ordninger, hvor enkeltstående virksomheder eller særligt ønskværdige investeringer hjælpes på vej, eller skal der generelle rammeforbedringer for erhvervslivet til, for at dette kan genvinde fordoms styrke?

I en højkonjunktur skrider især socialdemokratiske regeringer som regel hurtigt til skattestigninger, når udviklingen skal dæmpes. Måske man også skulle overveje at kigge på skattesystemets muligheder for i den aktuelle situation at hjælpe til med at genskabe dynamikken i erhvervslivet?

Godt hjulpet af statsministeren er samfundssind blevet udnævnt til årets ord. Nogle af nedenstående forslag vil givetvis støde på indædt ideologisk modstand, især fra den gruppe af partier, der står bag statsministeren, men det er måske på tide, at man også udviser samfundssind overfor de sektorer, hvis genvundne økonomiske styrke, vi er afhængige af.

Det er måske på tide, at man også udviser samfundssind overfor de sektorer, hvis genvundne økonomiske styrke, vi er afhængige af.

Peter Loft

Et led i den ovenfor omtalte grønne skattereform er, at der nu – muligvis lidt sent - nedsættes en ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til en udformning af en ensartet CO2-beskatning. Men først fra 2023. Der er bred enighed om, at det vil være klogt at se den grønne omstilling og den økonomiske genopretning under ét, således at de massive investeringer, som omstillingen til CO2-neutralitet forudsætter, kan bidrage til at skabe fornyet vækst.

Der er også bred enighed om, at den rette vej til denne omstilling går via en generel CO2-afgift. Som jeg tidligere har givet udtryk for, er det bestemt ikke nogen enkel opgave teknisk at udforme en CO2-afgift. Det giver derfor mening at bede eksperter om at bistå i denne vanskelige proces.

Men ekspertgruppen bør sammensættes af personer, som hurtigt kan levere en pragmatisk og umiddelbart anvendelig løsning. Så må de klimaeksperter og økonomiske teoretikere, der kan bidrage til den optimale og klimamæssigt mest korrekte løsning, komme i anden række, når de første erfaringer forhåbentlig i løbet af kort tid er indhøstet.

Et væsentligt bidrag til en positiv stemning i erhvervslivet ville komme fra en sænkning af selskabsskatten. I forvejen er Danmark ved at placere sig i den høje ende, efterhånden som andre lande, herunder Sverige, har sænket deres selskabsskat. Som nævnt vil dette forslag givetvis afføde ideologiske problemer nogle steder, men hvis det er den rette måde at komme erhvervslivet i møde på, burde man i den aktuelle situation vise samfundssind og dermed være i stand til at abstrahere herfra.

Turismen og luftfarten er blandt de hårdest ramte sektorer. Derfor bør man bide hovedet af al skam og introducere en lavere momssats for overnatning og eventuelt også for restaurationsydelser. En genrejsning af turismesektoren kommer næppe af sig selv, og konkurrencen mellem de enkelte lande bliver givetvis hård.

De fleste af vore nabolande har længe haft betydelig lavere momssatser end Danmark, og i lyset af coronakrisen har mange af disse lande sat satsen yderligere ned – i Tyskland for eksempel til fem procent overfor den danske almindelige sats på 25. Dette forslag vil givetvis afføde krav om reduceret moms på sunde fødevarer, frugt, håndværksydelser, lørdagsslik, dansk smørrebrød og guderne må vide hvad, men forhåbentlig forstår politikerne at stå imod overfor disse i en økonomisk henseende helt unødvendige krav.

En beskeden hjælpende hånd til restaurationerne kunne også ydes ved at fjerne den anomali, at kantineordninger som udgangspunkt er skattefri for de ansatte, hvorimod en madkupon til spisning i den lokale café udløser beskatning af den ansatte.

Uanset hjælpepakker vil der nok være en del virksomheder, som – for overhovedet at overleve – skal se sig om efter nye og yngre ejere. I den henseende hjælper det ikke, at regeringen ikke blot har gjort generationsskifter væsentlig dyrere og fortsat administrativt arbejder for at gøre dem endnu dyrere; man har tillige gjort det særdeles vanskeligt at beregne, hvilken skat et generationsskifte vil udløse. I det mindste burde man se på muligheder for at løse værdifastsættelsesproblemet, så der kommer klare regler på området.

Hvis coronaen, som det er forventeligt, ender med at koste en del af den erhvervsmæssige underskov livet, bør man også bestræbe sig på at hjælpe fremkomsten af nye virksomheder. Den i international sammenligning særdeles høje danske aktieindkomstbeskatning er et problem i denne forbindelse; men man kunne som en beskeden start gøre det lettere at benytte opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen – der ligger adskillige milliarder kroner mere eller mindre inaktivt her – til investering i unoterede aktier og på den måde skaffe risikovillig kapital til iværksættere.

Det er langt fra usædvanligt, at politikere foretrækker øremærkede hjælpeforanstaltninger. Så kan de med pincetten hjælpe lige nøjagtigt dem, de godt kan lide. Problemet er, at det skaber lidet markedskonforme investeringer, hvorfor effekten af disse ordninger som regel er beskeden.

Hvis erhvervslivet ikke automatisk kan genvinde hidtidig styrke, når livet engang forhåbentlig vender tilbage igen, ville det være klogt, hvis politikerne havde et arsenal af markedskonforme og generelle rammeforbedrende initiativer parat. Også hvad dette angår, er skattesystemet altid leveringsdygtigt.

-----

Peter Loft (født 1957) var departementschef i Skatteministeriet fra 1993 til 2012 og har siden arbejdet som kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune. Han er advokat hos Bachmann/Partners. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.