SF-profil: Mindre bureaukrati kræver storstilet samarbejde – ikke useriøse krav om reduktion

Et godt eksempel er EU's grønne erhvervspolitik.

I sidste valgperiode vedtog vi vigtig bæredygtighedslovning som CSRD, ESG og den grønne taksonomi. Det gjorde vi, fordi vi ønsker et europæisk erhvervsliv, der konkurrerer på ens vilkår og bidrager til en bæredygtig økonomi.

Det er en ambition, som store dele af især det danske erhvervsliv deler og er rigtig langt i processen med at omstille sig mod. Det skal vi blive ved med at understøtte.

Omvendt vil det være et katastrofalt signal, hvis vi som lovgivere ruller omfattende lovgivning tilbage, som virksomhederne har brugt store mængder tid og ressourcer på at tilpasse sig.

Hvis vi gør det, så vil vi i praksis straffe alle de virksomheder, der har lagt et stort arbejde i at omstille sig i en mere bæredygtig retning, mens vi belønner de knap så ambitiøse.

Formålet skal i fokus 

For mig at se, er der især to steder, vi skal sætte ind, hvis vi strukturelt vil imødegå lovgivning, der bidrager til øget og unødvendigt bureaukrati og byrder. 

Den første og største udfordring er, at vores lovgivning ikke altid virker efter hensigten.

Erhvervspolitisk regulering bliver alt for ofte en "tick-the-box"-øvelse, hvor fokus primært ligger på at opfylde formelle krav, snarere end på at forstå og opnå det egentlige mål.

For at lykkes skal vi sikre bedre inddragelse af erhvervslivet, forskere og civilsamfundet.

Kira Marie Peter-Hansen
Medlem af Europa-Parlamentet, SF/De Grønne

Det kan hverken erhvervslivet, økonomien eller samfundet være tjent med.

Derfor skal vi blive bedre til at vurdere konsekvenserne af den lovgivning, vi laver. Vi skal sikre, at vi får bedre og løbende adgang til konsekvensanalyser af lovgivningen. Både når den udarbejdes og implementeres.

På den måde kan vi få klarlagt, om vores lovgivning fremmer de formål, den skal, eller om den kan skrues sammen på en smartere måde.

For at lykkes skal vi sikre bedre inddragelse af erhvervslivet, forskere og civilsamfundet. Vi skal have effektiv adgang til de erfaringer og den viden, som kan og skal supplere politikernes visioner.

Et sådan samarbejde ser vi allerede i arbejdsmarkedspolitikken, hvor min erfaring er, at det ikke bare sikrer bedre lovgivning, men også en bedre forståelse af den efterfølgende implementeringsopgave.

Et fælles marked med fælles regler

Den anden udfordring er manglen på harmonisering og sammenhæng på tværs af lande.

Vi bryster os af at have et fælles, indre marked, men i realiteten har vi alt for ofte 27 forskellige markeder og regelsæt, der begrænser både lige konkurrence og vækst. 

Jeg var selv hovedforhandler på EU's direktiv om lønåbenhed. Det er, synes jeg selv, vigtig og god lovgivning, der står i tråd med EU's værdier om ligestilling og ligebehandling.

Fordi det er et direktiv, har medlemslandene en stor grad af frihed i deres implementering af loven.

Det er som udgangspunkt godt, fordi det sikrer national tilpasning, men i forhold til administrative byrder bliver det en ulempe, fordi vi risikerer, at den samme virksomhed skal rapportere og handle på løngabet på op til 27 forskellige måder.

Et andet eksempel er vores selskabsskattelovgivning.

Her har EU-Kommissionen- og Parlamentet længe, og desværre oftest forgæves, har presset på for fælles lovgivning og harmonisering af eksempelvis skattebasen, rapportering og udvekslingen af information på tværs af landegrænser.

Mit håb er, at vi snart er færdige med symbolsk at råbe op om afbureaukratisering uden at anvise en retning.

Kira Marie Peter-Hansen
Medlem af Europa-Parlamentet, SF/De Grønne

Her oplever vi desværre, at medlemslandene foretrækker egne regler frem for fælles regler, hvilket naturligt medfører øget bureaukrati og administrative byrder, især for de mindre virksomheder.

Når vi taler om administrative byrder og konkurrenceevne, bliver vi derfor nødt til at tale seriøst om, hvordan vi sikrer et reelt indre marked med harmoniseret lovgivning.

Skal vi overgå til forordninger frem for direktiver? Kan vi øge koordineringen i implementeringsopgaven? Har vi den politiske vilje til at prioritere fælles regler i EU's indre marked?

Mit håb er derfor, at vi snart er færdige med symbolsk at råbe op om afbureaukratisering uden at anvise en retning.

Lad os i stedet trække i arbejdstøjet for at fjerne det bureaukrati, vi ikke behøver, og sikre bedre implementering, håndhævelse og koordinering, der, hvor vi har brug for det.