
Tyske Sven Giegold skal hjem fra Europa-Parlamentet og forhandle regeringsdannelse. I mellemtiden bliver hans post som koordinator for De Grønne i skattelyudvalget overtaget af danske Kira Marie Peter-Hansen (SF).
Det oplyser SF overfor Altinget.
"Vi skal have strammet reglerne for, hvordan man kommer på og af EU’s sortliste over skattely, sørge for en ambitiøs beskatning af techgiganter, have bedre og bredere regler for land for land-rapportering, og så skal vi tage kampen op mod EU’s egne skattely. Det er nemlig i EU-lande som Holland, Irland, Cypern og Luxembourg, at vi i Danmark mister allerflest af vores skattekroner," fortæller europaparlamentarikeren. "Skattefifleri er et kæmpe problem, for de milliarder der ved hjælp af fifleri undviger skattekasserne, dem har vi virkelig brug for til grøn omstilling og til at redde planeten."
Kira Marie Peter-Hansen er allerede næstforkvinde i skattelyudvalget. Derudover er hun medlem af økonomiudvalget, medlem og De Grønnes koordinator i beskæftigelsesudvalget og suppleant i ligestillingsudvalget. Hun blev valgt til Europa-Parlamentet i 2019 som den yngste nogensinde.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Forsker om Socialdemokratiets betaling for stemmer: "Det er et stort beløb. Især for Alternativet"
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen

















