SMV-topchef: Valgets vigtigste spørgsmål er, hvem der vil gøre det lettere at drive virksomhed

Renere drikkevand. Stærkere forsvar. Mere grøn omstilling. Bedre sundhedsvæsen.
Dagsordener, som fylder i valgkampen, og som bestemt alle kan være vigtige og sympatiske. Men fælles for dem er, at det koster penge. Det er eksempler på, hvordan politik ofte bliver en debat om, hvem der skal have det største stykke kage i stedet for det, der for mig at se bør være hovedfokus:
Hvordan gør vi kagen større, så der kan blive mere til alle?
Her er vores erhvervsliv afgørende. For det er her værdierne bliver skabt. Derfor én ting, jeg især vil holde øje med i valgkampen: Hvem vil reelt gøre lettere at drive virksomhed i Danmark.
For det er trods alt virksomhederne, der betaler regningen for de fleste af de politiske ambitioner. De små og mellemstore virksomheder, som vi repræsenterer i SMVdanmark, udgør 99 procent af alle danske virksomheder og skaber to ud af tre private arbejdspladser.
Alligevel fylder deres virkelighed ofte overraskende lidt i den politiske debat.
Sæt et mål for afbureaukratisering
Når jeg taler med de selvstændige håndværkere, butiksejere, rådgivere og mindre produktionsvirksomheder, er der nogle udfordringer, der går igen, igen og igen.
For det første: Bureaukratiet. SMV’erne bruger hvert år over 49 millioner timer på bureaukrati. Timer, der ikke bliver brugt på at udvikle virksomheden, ansætte flere medarbejdere eller tage nye ordrer ind.
Langt de fleste regler er lavet med gode intentioner. Men den samlede mængde er simpelthen blevet for stor. Når en virksomhedsejer bruger aftener og weekender på indberetninger og dokumentation, er noget gået skævt.
Derfor bliver jeg meget interesseret i at høre, hvilke partier der i valgkampen vil forpligte sig på et konkret mål om at reducere byrderne for virksomhederne. Ikke bare endnu en arbejdsgruppe og endnu en luftig ambition. Men et bindende mål, hvor man tør binde sig til masten og forpligte sig til at levere.
Før vi kan fordele noget som helst, skal værdierne først skabes. Derfor er mit fokus i valgkampen egentlig ret enkelt: Hvem vil gøre livet lettere for dem, der skaber arbejdspladserne?
Jakob Brandt
Adm. direktør, SMVdanmark
For det andet vil jeg holde øje med, hvem der vil tage fat på samarbejdet mellem virksomheder og det offentlige.
Alt for mange små virksomheder oplever i dag en dårlig sagsbehandlingskultur i mødet med myndighederne. I en undersøgelse blandt vores medlemmer fortæller hver tredje virksomhed, at de har følt sig dårligt eller uretfærdigt behandlet i mødet med det offentlige.
Det burde ikke være sådan i et land som Danmark. Virksomheder og myndigheder er jo grundlæggende på samme hold. Begge parter har interesse i, at virksomhederne lykkes. Men mange virksomheder oplever det modsatte. Mistillid. Kontrol. Lange sagsbehandlingstider.
Det er en kultur, der skal ændres.
Opskriften er hos virksomhederne
For det tredje er spørgsmålet om arbejdskraft afgørende.
Manglen på medarbejdere er allerede i dag en af de største udfordringer for mange små virksomheder. Og når mam ikke kan finde den næste industritekniker, it-specialist eller ingeniør, så betyder det ganske enkelt, at man må sige nej til opgaver, man ellers gerne ville have løst.
Derfor håber jeg også, at valgkampen kommer til at handle om, hvordan vi skaffer flere hænder og flere hoveder.
Det gælder både bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft, flere faglærte og et beskæftigelsessystem, der i højere grad hjælper virksomhederne med at finde medarbejdere.
Og så er det altså afgørende, at politikerne ikke gør det mere attraktivt for raske og rørige seniorer at forlade arbejdsmarkedet, men tværtimod gør det mere attraktivt at blive lidt længere.
Før vi kan fordele noget som helst, skal værdierne først skabes. Derfor er mit fokus i valgkampen egentlig ret enkelt: Hvem vil gøre livet lettere for dem, der skaber arbejdspladserne?
For hvis vi virkelig vil have en større kage i Danmark, så begynder opskriften ét sted:
Hos de virksomheder, der hver eneste dag er i gang med at bage den.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
















