Om  
Cecilia Lonning-Skovgaard
Ulla Østergaard

Stormomsust borgmesters forvaltning hyrer Ulla Østergaard

Ulla Østergaard ansat til at hjælpe Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune med pressehåndtering til 1. april. 

Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

I to måneder giver den forhenværende politiske rådgiver og redaktør, Ulla Østergaard, en hånd med i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

Det bekræfter hun til Altinget.

Det er forvaltningen, der har hyret hende. Her tager hun sig af pressehåndteringen i to måneder fra 1. februar frem til 1. april, hvor en ny pressechef sætter sig i stolen.

Ulla Østergaard har en fortid som blandt andet rådgiver for Mogens Lykketoft (S), mens han var formand for FN's generalforsamling, og pressechef og særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, da han var indenrigs- og sundhedsminister.

Hun er i dag selvstændig, efter at hun i juni 2021 stoppede som redaktionschef på TV 2 News. 

Den beslutning traf Ulla Østergaard oven på en historie om Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, der viste sig at være falsk. Østergaard havde spillet en nøglerolle i udgivelsen af historien, der blev bragt få dage før landstingsvalget samme år.

Den københavnske forvaltning – og dens politiske chef, Venstre-borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard – har de seneste måneder fyldt godt i medierne. Både medarbejdere og chefer har nemlig langet hårdt ud efter borgmesteren.

Senest har i alt seks fagforeninger i et brev kritiseret Lonning-Skovgaard for "en omfattende og fuldkommen uacceptabel, krænkende adfærd", som Altinget kunne skrive mandag. Brevet blev sendt i kølvandet på en ny trivselsundersøgelse, der er foretaget blandt 200 ansatte i forvaltningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cecilia Lonning-Skovgaard

HR-direktør, DFDS, fhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune, medlem, Borgerrepræsentationen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001), Master of Public Administration (Kennedy School of Government, Harvard University 2000)

Ulla Østergaard

Kommunikationschef, Moderaterne
journalist

0:000:00