Tidligere folketingsmedlem om lobbyisme: Partistøtten er det egentlige problem

Et lobbyregister vil måske vise, hvem der har talt med hvem. Men det siger intet om, hvad der blev sagt – eller om det faktisk gjorde en forskel.

Illusion af kontrol og åbenhed  

Et møde noteret i et register fortæller intet om substansen. Og det fanger heller ikke de uformelle kontakter: en sms, et tilfældigt møde over en smøg uden for Christiansborg eller en snak til en fernisering i Bredgade.

Hvis nogen for alvor ønsker at påvirke politiske beslutninger uden offentlighedens kendskab, så skal de nok finde kreative veje uden om et register.

Hvis nogen for alvor ønsker at påvirke politiske beslutninger uden offentlighedens kendskab, så skal de nok finde kreative veje uden om et register.

Thorstein Theilgaard
Public Affairs-direktør, Holm Kommunikation, tidl. MF (SF)

Og så er vi lige vidt – eller endda dårligere stillet, fordi vi bilder os ind, at vi har overblikket, mens virkeligheden er en anden.

Derfor skaber et register en illusion af kontrol og åbenhed – uden reel indsigt i substansen.

Det bliver et politisk skalkeskjul, hvor offentligheden får adgang til en overflade, mens de reelle påvirkningskanaler forbliver uændrede.

Hvis missionen er at gøre op med den mistillid til de politiske institutioner, tror jeg, at vi skal rette blikket andre steder hen:

Eksempelvis på tendensen til mere og mere partihopperi og den manglende åbenhed om forskellige interessers økonomiske støtte til partier og politikere.

Da det med partihopperiet fordrer en ændring af Grundloven, kan vi med fordel sikre klarhed over, hvilke økonomiske interesser der støtter hvilke partier.

I min optik er der intet odiøst i, at virksomheder, organisationer eller privatpersoner ønsker at støtte et parti. Tværtimod.

Skjult partistøtte skaber mistillid

Men hvis vi taler om at løse en tillidskrise mellem befolkningen og politikerne, vil jeg i al stilfærdighed mene, at den nuværende lukkethed omkring økonomisk støtte til partier og kandidater er langt vigtigere for tilliden end et symbolsk register.

Reglerne er skruet sådan sammen, at man kan støtte anonymt, så længe beløbet er under 22.800 kroner – den såkaldte bagatelgrænse.

Er man i større gavehumør end det, skal ens navn godt nok offentliggøres, men ikke størrelsen på beløbet. Det betyder, at en organisation kan give 250.000 kroner til et parti – og vælgerne har ingen viden om det. 

Det bliver en fattig forestilling, hvis vi tror, at tilliden til folkestyret står og falder med et symbolsk lobbyregister.

Thorstein Theilgaard
Public Affairs-direktør, Holm Kommunikation, tidl. MF (SF)

Selvom jeg personligt ikke har problemer med mulighederne for økonomisk støtte til partierne, ændrer det ikke ved, at den nuværende lukkethed rummer kimen til politikerlede og manglende tillid til de politiske institutioner.

Jeg er ikke i tvivl om, at partierne ikke har noget at skjule, og derfor burde det også være nogenlunde lige til at sikre større åbenhed om den økonomiske støtte til partierne og kandidaterne.

Hvis vi – som Valentin – er på jagt efter konkrete løsninger på tillidskrisen er den manglende åbenhed om den økonomiske støtte til partier og politikere af markant større betydning end et register, der i bedste fald – som Valentin også erkender - meget vel kun viser en del af det samlede billede.

Jeg er enig med Valentin i, at vi har brug for en løbende debat om, hvordan vi styrker vores demokrati og tilliden til folkestyret.

Men hånden på hjertet: Det bliver en fattig forestilling, hvis vi tror, at tilliden til folkestyret står og falder med et symbolsk lobbyregister.

Hvis vi vil folkestyret noget godt, skal vi også turde se på pengene – ikke bare på generiske mødelister.