155.000 kroner dyr frokost med Løkke vækker undren: "Det er en udveksling af tid, pr og penge"

Formlen for hævede øjenbryn

Jesper Olsen kalder sig selv "manden med Danmarks mindste sko" med en vittig hentydning til posten hos den internationale antikorruptions-ngo. Den tillader ham at være mere pernittengryn og påpege meget mindre uregelmæssigheder, end han ellers ville kunne, uden at fornærme de fleste.  

Og nu ser han paralleller mellem auktionen og en stribe andre tilfælde:  

Altingets historier om erhvervsklubber, hvor medlemmer for et ikke ubetydeligt kontingent får adgang til møder med toppolitikere.  

Episoden tilbage i 2016 med nordjyske fiskere, som havde svært ved at få den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i tale, men havde held med en invitation efter at have doneret et større, ukendt beløb til Løkkefonden, som her beskrevet af DR.  

Og for nylig skolevalget, hvor nogle 'voksenpartier' støttede deres ungdomspartiers skolevalgkamp med betragtelige beløb, mens andre ikke ville oplyse hvor meget, de har støttet med.  

Forklaringen kan sættes på formel: 

Politikere + store pengebeløb + skjult information = Jesper Olsen hæver øjenbrynene og skærper interessen.  

Store donationer bør være åbne

I alle de ovennævnte tilfælde gælder reglerne for partistøtte ikke, og man kan derfor ikke kræve åbenhed om donationerne.   

"Ved Danmarks Indsamling får kombinationen af store pengebeløb og politikere mig til at spørge: Hvem kan og vil betale beløb af en størrelse, hvor almindelige mennesker ikke kan være med, og hvorfor er det lige præcis den 'vare' de byder på?" siger han.  

Siger du dermed, at dem, der støtter en indsamling med markant flere penge end almindelige mennesker, nødvendigvis har særinteresser, de gerne vil have plejet? 

"Jeg siger i hvert fald, at hvis man bare ønskede at støtte en god sag helt anonymt, kunne man bare have doneret beløbet til Danmarks Indsamling eller købt en af de andre varer på auktion uden at blande politikerne ind i det."  

Så hvorfor tror du, at dem, der har doneret ved at købe tid med for eksempel Lars Løkke Rasmussen eller Troels Lund Poulsen, har valgt den model? 

"Fordi de, udover at de gerne vil støtte Danmarks Indsamling, også godt vil have en samtale med den politiker." 

Synes du, det er et problem, at man ikke kan se, hvem der får hammerslag på politikere på auktion til Danmarks indsamling? 

"Nej, det er ikke som sådan et problem. Men et demokrati er ikke noget uden samtale, og i sagens natur skal politikere beslutte sig for, hvem de gerne vil tale med. Der må sådan set gerne være penge mellem politikere og deres samtalepartnere, men når der er det i den her størrelsesorden, så vil vi i Transparency International - og det gælder sådan set også partistøttereglerne - normalt sige, at det skal være åbent."   

Men ville det være en god ide, hvis der var åbenhed om, hvem der donerede til Danmarks Indsamling? 

"Det ville være en god ide med en form for åbenhed, så vi ikke skal stille de her spørgsmål. Alternativt at politikerne fandt noget andet end deres tid og opmærksomhed at sætte til salg, hvis ikke der er et 'loft' for anonyme donationer."

Jesper Olsen og Transparency International går ikke ind for fuld åbenhed om alt - det er det samme som overvågningssamfund, påpeger formanden.

"Så en grænse, så helt almindelige danskere kan give et bidrag, uden at det skal være offentligt: Her læner jeg mig op af det, vi siger om partistøtte: Donationer under 2.000 kroner behøver ikke være åbne."  

Ingen bagatelgrænse for udenlandsk partistøtte

Hos Danmarks Indsamling svarer talsperson Mulle Juul Korsholm, at indsamlingen følger reglerne for donationer til humanitære organisationer og ngo'er i almindelighed.

"Når politikerne tilbyder sig selv på auktion, går pengene ubeskåret til Danmarks Indsamling. Ingen af pengene går til de pågældende politikere og beløbet skal derfor ikke offentliggøres, uagtet dets størrelse. Hvis køberen har lyst til at fortælle om sin donation, er hun eller han selvfølgelig mere end velkommen til det. Men det er helt op til den enkelte," lyder det i et skriftligt svar.

Jesper Olsen læner sig i sin argumentation også op ad forbuddet mod udenlandske donationer til politiske partier. Der, som han bemærker, endda er uden bagatelgrænse. Begrundelsen for det lyder: 

"Formålet med forslaget er at begrænse muligheden for, at udenlandske aktører kan øve indflydelse på det danske folkestyre ved hjælp af økonomisk støtte til politiske partier og kandidater." 

Altså med et implicit budskab om, at penge kan øve indflydelse. 

Det er, påpeger Jesper Olsen, sådan set det samme som den norske statsminister netop har sagt til NRK, i forbindelse med Epstein afsløringerne om eksempelvis den tidligere norske statsminister Jagdland. 

Indsamling er ikke ren donation

Jesper Olsen vil som bekendt ikke selv gå så vidt som til at sige, at penge kan købe indflydelse – men hvis man spørger ham, hvad man så kan købe for penge, har han et meget prompte svar: 

"For penge kan du skabe eller vedligeholde en relation. Og du har politikerens ører i den tid, det tager at spise en frokost eller en middag." 

Der er altid motiver bag velgørenhed. Jeg giver selv til velgørenhed, men jeg har også et motiv

Jesper Olsen
Formand, Transparency International

Til gengæld donerer politikeren sin egen vigtigste ressource – sin tid – og det gør vedkommende ifølge Jesper Olsen heller ikke uden udbytte.  

"Politikere er hele tiden på jagt efter gode eksempler fra menneskers liv, som de kan bruge til at udvikle deres politik eller som anekdoter i debat eller tale. Det kunne også være, køberen af frokosten ville donere en anden gang, for eksempel til en valgkamp, og endelig kunne det være, politikeren fik brug for et job efter et dårligt valg. Begge parter har en klar interesse," siger han og tilføjer, at der er ekstra bonus ved at sætte sig selv på auktion og blive solgt rigtig dyrt: 

"Lars Løkke Rasmussen får i den her omgang også sendt et massivt signal om, at han giver alle de andre baghjul – han får med andre ord testet sin markedspris meget bogstaveligt." 

Så der er, med anti-korruptionsformandens ord, tale om ikke bare en donation men en transaktion – en udveksling af ressourcer: Tid, PR og penge.  

Troløse vælgere og Matador-lærdom

Jesper Olsens interesse for pengestrømme i politik bunder både i udviklingen i verden, teknologien og vælgernes adfærd:  

"I takt med at vælgerne bliver mere og mere troløse, betyder penge mere og mere. Det er vigtigt med nogle ordentlige kampagnebudgetter i dagene op til at krydset skal sættes. Derfor er det superinteressant, hvor mange midler politikerne har. Da jeg selv var ungdomspolitisk aktiv for en menneskealder siden, skulle man bare indrykke nogle annoncer, men det er jo meget mere sofistikeret nu," siger han.  

Pengestrømmene til Danmarks Indsamling går jo netop ikke til partiet eller politikeren men til velgørenhed. Kan velgørenhed – for politikere – ikke også bare ske at være helt uskyldigt, uden bagtanker? 

"Der er altid motiver bag velgørenhed. Jeg giver selv til velgørenhed, men jeg har også et motiv i forhold til sager, jeg gerne vil associeres med, og det kan man aldrig tage ud af det."

Og hvis nogen skulle have misset pointen, skærer han ud i pap:  

"Jeg får lyst til at svare med et Matador-citat. Som Jørgen Varnæs siger til Gitte Graae: 'Der er sgu aldrig nogen, der har sovet i al uskyldighed med Ernst'."