Rådgiver: En skat kan føre turismen ind i ny storhedstid. Men debatten er blottet for fakta og politisk perspektiv

I debatten er der et bemærkelsesværdigt tomrum af fakta, internationalt udsyn og politisk perspektiv.

Sidstnævnte mærkes også ved fraværet af organisationer som Kommunernes Landsforening, landdistrikternes organisationer samt landets turismeorganisationer for hvem emnet ellers burde være en kerneinteresse.

Ny analyse

Den iltfattige debat i Danmark er ærgerlig, fordi der er stor inspiration at hente internationalt. Det viser ny analyse og international kortlægning, som Group NAO har udarbejdet.

Analysen viser, at turismeskatter rummer et betydeligt potentiale for at styrke vores lokalsamfund, natur, kultur og samfundsøkonomi.

Hvis skatterne designes rigtigt – og politikerne vel at mærke kan holde snitterne fra indtægterne – kan de geninvesteres og bidrage til at gøre Danmark mindre skævt med et massivt investeringsløft i land- og kystkommunerne, og de kan samtidig skabe ny dynamik på byernes oplevelsesscener.

Måske kan turismeskatter endda bringe dansk turisme ind i ny storhedstid. Analysens simple regneeksempel indikerer, at der kan skabes et investeringsløft på henved 1,4 milliarder årligt.

Det svarer til to gange Realdanias årlige uddelinger eller hele 58 gange det beløb, som regeringen vil udmønte med den nye strategi for dansk turisme (25 millioner årligt). I de store udlejningskommuner langs Vestkysten vil der med turismeskatter være udsigt til trecifrede millionprovenu. Hvert år.

En turismeskat gør ikke skade

I den danske debat sammenkædes turismeskatter ofte med såkaldt overturisme, hvad enten man mener, at vi har for mange turister i Danmark eller som erhvervsorganisationerne, at det langt fra er tilfældet.

Der er 30 lande i Europa med overnatningsskatter – mange af dem har større vækst i turismen end Danmark.

Peter Rømer Hansen
Medstifter og partner, Group NAO.

Men i vores årelange research og rådgivning på området, har vi endnu ikke mødt destinationer, hvor turismeskatter har været ødelæggende for vækst eller beskæftigelse, endsige erfaret, at det er et sønderligt effektivt middel til at skabe adfærdsændringer blandt turisterne.

Organisationerne påpeger – med rette - at turismen allerede bidrager rigeligt med arbejdspladser og skatteindtægter til samfundet.

Men sagen er, at det gør turismeerhvervet også i mange andre lande, hvor sektoren fylder mere i bnp end i Danmark og samtidig fungerer helt fint med turismeskatter, der er med til at kompensere for turismens negative effekter og omkostninger for lokalsamfundene.

Faktisk buldrer turismen jo videre i Barcelona og Amsterdam, hvor der er relativt høje turismeskatter. Samlet set er der i dag 30 lande i Europa, som har indført overnatningsskatter – mange af dem har større vækst i turismen end Danmark.

Pointen med turismeafgifter er netop, at de både opkræves og virker lokalt, men det er som om, at ingen i Danmark rigtig forbinder prikkerne.

Mon Københavns havn ville have været ti år om at indføre landstrøm til krydstogtskibe, hvis vi havde turismeskatter i Danmark? Mon nationalparkerne stadig skulle skæres med ti millioner som foreslået i finanslovsforslag 2024?

Gad vide om Aarhus Kommune ville skære midlerne til erhvervsturismen væk? Mon Helsingør Kommune ville reducere tilskuddet til Hamletscenen? Mon finansieringskabalen for et nyt nationalstadion ville blive løst? Fortsæt selv...

Det virker andre steder i verden

Turismeskatter handler således ikke om afvikling, men om at øremærke et provenu, som kan geninvesteres strategisk og regenerativt på lokalt niveau.

Turismeskatter handler ikke om afvikling, men om at øremærke et provenu, som kan geninvesteres strategisk.

Peter Rømer Hansen
Medstifter og partner, Group NAO.

New Zealand har for nylig lavet en investeringsstrategi for landets turismeskatteindtægter, hvor fokus er på naturbeskyttelse og genopretning. I Austin Texas investeres en del af indtægterne i kultur og events. I Schweiz går provenu til gratis offentlig transport til turister.

Grækenland introducerede i 2024 en ny klimaskat på turismeovernatninger, der skal sikre finansiering af klimatiltag. I Milano og en del andre byer går provenu til bevaringen af kulturarv.

På tværs af de fleste lande øremærkes provenu ved lov til gode formål på lokalt niveau, hvor skatterne bliver opkrævet.

I Edinburgh er de nye turismeskatter udformet efter grundige høringer og surveys i befolkningen. I USA findes der over 200 destinationer, hvor turismeerhvervet frivilligt betaler afmålte og aftalte bidrag til turismesamarbejde.

Alt dette overser vi i den danske debat.

Vi håber, at den nye analyse og kortlægning kan inspirere en mere åben og meningsfuld diskussion af perspektiverne for turismen og for Danmark.

Måske man endda kan prøve sig med en forsigtig forsøgsordning.