
Hans Andersen, der er medlem af Folketinget for Venstre, overtager posten som ny kommitteret for Hjemmeværnet fra Torsten Schack Pedersen (V).
Det skriver Forsvarsministeriet.
"Hans Andersen har siddet i Folketinget i 18 år, så han kommer med et solidt kendskab til det politiske liv og samspillet mellem forskellige interessenter. Han har samtidig også et særligt blik for det frivillige arbejde og gevinsten af, at vi har et samfund, hvor folk har lyst til at give en hånd med," oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Udskiftningen skyldes, at Torsten Schack Pedersen fratrådte stillingen som kommitteret for Hjemmeværnet for at kunne fokusere udelukkende på sin tjans som politisk ordfører og medlem af Folketinget for Venstre.
49-årige Hans Andersen har sammenlagt tilbragt 18 år i Folketinget. Han har i perioden fra 2001 til 2007 og siden 2011 været medlem af Folketinget for Venstre. Han er desuden medlem af Folketingets Forsvarsudvalg. Hans Andersen er finansordfører for Venstre.
Hans Andersen kommer til at dele ansvaret for Hjemmeværnet med chefen fra Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, fra 1. februar 2024.
I sin nye rolle får Hans Andersen også ansvaret for at rekruttere frivillige til Hjemmeværnet og for Hjemmeværnets informationsarbejde.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- Gul fagforening er nu landets største
















