Torsten Schack PedersenKan ministeren oplyse, hvilke retningslinjer og krav, der stilles til beskyttelsesrum?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Kan ministeren oplyse, hvilke retningslinjer og krav, der stilles til beskyttelsesrum, så potentielle leverandører og kommuner ved, hvilke retningslinjer der skal følges?
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum, at indenrigs- og sundhedsministeren (i dag ministeren for samfundssikkerhed og beredskab) fastsætter regler om indretning af offentlige beskyttelsesrum. Det følger tilsvarende af lovens § 5, at ministeren fastsætter regler om indretning af sikringsrum, herunder om beregningen af det antal personer, som et sikringsrum skal kunne rumme.
Der er i dag fastsat regler om indretning af offentlige beskyttelsesrum i Reglement for projektering og opførelse af offentlige beskyttelsesrum fra oktober 1993. Der er tilsvarende fastsat regler om indretning af sikringsrum i Reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrygninger fra september 2003.
I forbindelse med det igangsatte arbejde på beskyttelsesrumsområdet har jeg bedt Styrelsen for Samfundssikkerhed om at vurdere, hvorvidt de gældende regler er tidssvarende, herunder i hvilket omfang der er behov for opdatering heraf.







