Topchef: Dansk erhvervsliv bliver bremset af et offentligt system uden tempo

Globaliseringen har indtil for nyligt dikteret en enkel opskrift for danske virksomheder: source billigst muligt, sælg globalt, optimér forsyningskæden. For mange betød det at orientere sig mod USA for teknologi og inspiration og mod Asien for produktion.
Den logik er ikke entydig længere. I stedet skal vi orientere os mere mod EU for at mindske vores afhængighed, især af USA.
Usikkerhed er nu et permanent parameter. Told, geopolitiske konflikter, teknologirestriktioner – det er ikke kortvarige kriser, det er den nye normalitet, som vi som samfund og erhvervsledere skal forholde os til og navigere i.
Det rejser et grundlæggende spørgsmål: Er vores virksomheder sat op til at lykkes i en ny verdensorden, hvor det er blevet mere tydeligt, at vi skal investere ikke bare i Danmarks, men også Europas styrkepositioner og uafhængighed?
Vi starter fra et godt sted, men har en blind vinkel
Danmark har en exceptionelt stærk økonomi, høj tillid, en veluddannet arbejdsstyrke og en tradition for høj innovationshøjde. Det er et fundament, mange lande misunder os.
Vi har dog et fragmenteret europæisk hjemmemarked og et meget småt dansk hjemmemarked. Og i en verden, der lukker sig mere om sig selv, gør det os sårbare.
Vores konkurrenceevne har historisk hvilet på, at vi kunne afsætte specialiserede produkter globalt. Det kræver, at vi fortsat er på forkant teknologisk.
Danmarks styrke har altid været, at vi er specialiserede nok til, at verden har brug for os. Den position skal vi ikke alene forsvare – vi skal udbygge den – og der skal tempo på.
Jakob Riis
Adm. direktør, Falck
Vi er gode til at have noget specialiseret – men vi er dårlige til at skalere nye løsninger hurtigt, hvilket er en farlig kombination, når verden kræver begge dele.
Antallet af nystiftede virksomheder i 2025 er det laveste i ti år, og nye løsninger modnes for langsomt.
Det offentlige indkøb har blikket så stift rettet mod pris og egen produktion, at vi risikerer at lade andre lande modne de løsninger, vi selv har kompetencerne til – og dermed miste eksportpotentialet.
Brug det offentlige og sænk barriererne
Det offentlige forbrug er en enorm løftestang – men den bruges ikke til at styrke dansk erhvervsliv. I dag er private virksomheder leverandører. Vi burde i langt højere grad være partnere.
På sundhedsområdet har Falck og mange andre virksomheder brikkerne til at løse reelle samfundsudfordringer. Men dialogerne udebliver – og vi kan ikke eksportere offentlige løsninger, vi ikke selv har fået lov at udvikle og afprøve herhjemme.
Lad mig blive konkret med et eksempel fra den virksomhed, jeg kender allerbedst.
I Falck har vi i årevis investeret i at flytte behandling ud af hospitalerne og tættere på borgerne. Det frigør sengepladser på pressede hospitaler og giver patienterne en tryggere behandling.
Det virker – i Colombia, i Danmark, på tværs af de markeder, vi opererer i. Vi har kompetencerne, teknologien og musklen til at skalere det.
Men herhjemme går det langsomt. Ikke fordi løsningen ikke holder – men fordi en offentlig sektor, der på én gang er indkøber, investor og regulator, er strukturelt svær at flytte.
Falck skal nok klare sig – vi kan skalere hjemmebehandling i vores øvrige markeder, men vi er blot et eksempel, der findes mange andre danske virksomheder, som kunne bruge offentlig-private partnerskaber som afsæt for en øget eksport.
Og som samfund går vi glip af både innovations- og eksportmuligheder, hvis vi ikke bliver bedre til at bruge og understøtte danske virksomheder som innovationspartnere i offentlig-private partnerskaber.
Robusthed bygges ikke ved at trække sig
Jo mere usikker verden bliver, jo mere fristende er det at trække opgaver ind i det offentlige og bygge større apparater. Det er den forkerte reaktion.
Bedre rammevilkår, en afpasset implementering af EU-regulering og reel adgang til kapital er mere værd end endnu en erhvervsstrategi.
Pandemi, energikrise og geopolitisk uro har sat dansk erhvervsliv under pres. Danmarks åbne økonomi er afhængig af global handel, men øget usikkerhed – fra Donald Trumps udmeldinger om Grønland til spændinger i Mellemøsten – udfordrer forsyningskæder og markeder.
I en denne temadebat søger Altinget Erhverv svar på, om erhvervslivet er rustet til en ny virkelighed med mindre stabilitet, og om virksomheder og stat bør prioritere robusthed, nye strategier og mindre afhængighed af enkelte markeder som USA.
Ønsker du eller din organisation at deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.
Selvfølgelig skal vi værne om sikkerhed og beskyttelse af borgerne, men vi behøver ikke være dem, der tolker EU-lovgivningen mest rigidt og dermed bremser for den hastighed, der er afgørende for vores konkurrenceevne.
Danske virksomheder er vant til at begå sig i globale sammenhænge og til at afveje forsyningsrisici, teknologivalg og markedseksponering. Giv os rammerne og tilliden til at gøre det.
Svaret på en usikker verden er ikke protektionisme eller et større offentligt apparat. Det er veldrevne, velkonsoliderede virksomheder med kraft til at stå kriser igennem.
Danmarks styrke har altid været, at vi er specialiserede nok til, at verden har brug for os. Den position skal vi ikke alene forsvare – vi skal udbygge den – og der skal tempo på, så vi kan omsætte nye løsninger til eksportbare produkter.
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
























