Hvordan vil man med gebyrbesparelser sikre, at kontrollen af dyrevelfærden ikke svækkes?

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har oplyst følgende:

"Formålet med gebyranalysen, som er udarbejdet af Implement Consulting Group, var at identificere muligheder for at realisere besparelser på gebyrbelagte områder, der i overvejende grad finansieres af erhvervet, samtidig med at påvirkningen af styrelsens kerneopgaver begrænses mest muligt. For den gebyrbelagte del af dyrevelfærdskontrollen identificerede analysen i den forbindelse fire indsatsområder, hvor der i overensstemmelse hermed kan opnås besparelser:

Reduktion i anvendelsen af to tilsynsførende, således at kontroller i videst muligt omfang gennemføres med én kontrollør.

2. Reduktion af kontroltrykket for andre dyrearter end kvæg, grise og mink.

3. Delvis omlægning fra kampagnekontroller til andre, mindre ressourcekrævende kontroltyper, herunder prioriterede indsatser samt basiskontrollen.

4. Indførelse af fokuserede basiskontroller, først for kvæg og efterfølgende for grise samt øvrige dyrearter, således at kontrolpunkterne i basiskontrollen skæres ned til præcis de områder, der er vigtigst.

I 2026 vil de dybtgående kontroller primært blive gennemført i form af prioriterede indsatser, som også er et anvendeligt redskab til at håndtere særlige, men mere kendte, problemstillinger. Styrelsen vil senere i 2026 tage stilling til antallet af kampagnekontroller i 2027.

Styrelsen vil fortsat have særligt fokus på de dyrearter, der har høje sanktionsprocenter. Det betyder fortsat fastholdes et kontroltryk på 20 pct. i grise- og kvægbesætninger i lyset af de høje sanktionsprocenter på området, jf. også den politiske aftale om dyrevelfærd “Sammen om dyrene” af 9. februar 2024.

Kontroltrykket på 20 procent opnås konkret gennem en kombination af forskellige kontrolformer: 5 pct. ved stikprøvebaseret basiskontrol, hvor der gennemføres fuld kontrol af både dyrevelfærd og øvrige områder, og yderligere 5 pct. ved stikprøvebaseret basiskontrol, hvor der alene kontrolleres dyrevelfærd. De resterende 10 pct. udgøres af en fleksibel anvendelse af dybdegående kontrol, herunder kontrolkampagner eller prioriterede indsatser, samt af stikprøvebaseret basiskontrol, hvor fokus udelukkende er på dyrevelfærd.

For de øvrige dyrearter, hvor der samlet set vil ske en reduktion i kontroltrykket, vil styrelsen hvert år målrette de resterende kontroller mod de arter, hvor risikoen og dermed kontrolbehovet vurderes at være størst.

For så vidt angår anvendelsen af kontrolkampagner bemærkes det, at styrelsen – trods den delvise omlægning – fortsat vil anvende denne kontrolform som et målrettet redskab til at afdække og håndtere særlige problemstillinger på dyrevelfærdsområdet. Kontrolkampagner vil fortsat kunne prioriteres til de områder, hvor der vurderes at være et særligt behov for en dybdegående indsats, herunder hvor der er indikationer på systematiske eller vedvarende overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne. Herved fastholdes muligheden for at identificere og adressere specifikke problemområder, samtidig med at gebyrbesparelserne gennemføres.”