Rosa Lund svarer
Morten BødskovBør der indføres begrænsninger på salg af fyrværkeri?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Mener ministeren, at der bør indføres begrænsninger på salg af fyrværkeri, sådan at man skal have en tilladelse til at købe eller fyre fyrværkeri af?
Fyrværkerireglerne blev i 2024 strammet, så private fremover kun må affyre fyrværkeri i selve nytårsdøgnet, altså fra den 31. december til og med den 1. januar. Den tilladte salgsperiode for fyrværkeri blev opretholdt og er fortsat fra den 15. til 31. december. Ud over stramningen i affyringsperioden indførte den nye lovgivning også mulighed for at give større bøder, hvis der anvendes eller sælges fyrværkeri uden for den tilladte periode.
Man skal som hidtil være 18 år for at købe almindeligt nytårsfyrværkeri (fx raketter, batterier osv.) og 15 år for at købe mindre kraftigt helårsfyrværkeri (fx knaldperler, bordbomber og stjernekastere).
Virksomheder, der ønsker at sælge fyrværkeri, skal fortsat enten ansøge om tilladelse til eller anmelde opbevaringen af fyrværkeriet til det lokale beredskab. Fest- og scenefyrværkere, som ønsker at anvende professionelt fyrværkeri, skal stadig opnå godkendelse hos Erhvervsstyrelsen (tidl. Sikkerhedsstyrelsen).
De nuværende fyrværkeriregler tager både hensyn til den traditionelle nytårsfejring med fyrværkeri og de gener, fyrværkeriet kan medføre for både mennesker, dyr og natur. Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt planer om at ændre lovgivningen yderligere, men Erhvervsministeriet følger området og vurderer løbende, om der er behov for ændringer.







