8. april 2022 kl. 08.00Ministersvar
Sikandar Siddique svarer 
Jeppe BruusSikandar Siddique (UFG) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om at redegøre for konsekvenserne af scenarie for indførelse af formuebeskatning
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 70, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af nedenstående scenarie for indførelse af formuebeskatning, herunder redegøre for de provenumæssige konsekvenser for hvert år i perioden 2022 til 2030, såvel umiddelbart som efter tilbageløb og adfærd:
– Borgere med nettoformuer på mellem 3,5 mio. kr. og 10 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 1 pct.
– Borgere med nettoformuer på mellem 10 mio. kr. og 50 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 2 pct.
– Borgere med nettoformuer på mellem 50 mio. og 100 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 5 pct.
– Borgere med nettoformuer på mellem 100 mio. og 1 mia. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 10 pct.
– Borgere med nettoformuer på 1 mia. kr. og derover (og det dobbelte for ægtepar) eskattes med 20 pct.
Ministeren bedes desuden opgøre skattegrundlaget for formueskatten i alle ovenstående scenarier så bredt som muligt, dvs. som ejerboliger, pensionsformue, finansiel formue (f.eks. aktier, obligationer og indestående i bank fratrukket alle lån (dvs. også banklån, su-lån m.v.). Værdien af unoterede aktier og værdien af andelsboliger bedes også medregnet i grundlaget. Ministeren bedes korrigere pensionsformuen for udskudte skatter.
– Borgere med nettoformuer på mellem 3,5 mio. kr. og 10 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 1 pct.
– Borgere med nettoformuer på mellem 10 mio. kr. og 50 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 2 pct.
– Borgere med nettoformuer på mellem 50 mio. og 100 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 5 pct.
– Borgere med nettoformuer på mellem 100 mio. og 1 mia. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 10 pct.
– Borgere med nettoformuer på 1 mia. kr. og derover (og det dobbelte for ægtepar) eskattes med 20 pct.
Ministeren bedes desuden opgøre skattegrundlaget for formueskatten i alle ovenstående scenarier så bredt som muligt, dvs. som ejerboliger, pensionsformue, finansiel formue (f.eks. aktier, obligationer og indestående i bank fratrukket alle lån (dvs. også banklån, su-lån m.v.). Værdien af unoterede aktier og værdien af andelsboliger bedes også medregnet i grundlaget. Ministeren bedes korrigere pensionsformuen for udskudte skatter.
Svar fra fredag den 8. april 2022
Formueskattegrundlaget i beregningerne nedenfor er baseret på Danmarks Statistiks formuestatistik og udgør reale nettoaktiver (herunder værdi af andelsboliger og friværdi af egen bolig), finansielle aktiver ekskl. værdien af unoterede aktier, pensionsformue (hvoraf den ikke-beskattede del indgår med 60 pct.) samt indestående i virksomhedsordningen.
Værdien af unoterede aktier indgår ikke, da der ikke findes præcise oplysninger herom på individniveau.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en progressiv formueskat som anført i spørgsmålet i 2022 vil medføre et merprovenu på 41,6 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 32,0 mia. kr. efter tilbageløb, jf. tabel 1.
Den varige virkning skønnes til ca. 6,9 mia. kr. efter tilbageløb.
En indførelse af en formueskat vil i sig selv medføre, at formuen gradvist reduceres, hvorved også provenuvirkningen af formueskatten gradvist reduceres. Dette er især relevant ved de meget høje satser for en formueskat, der er nævnt i spørgsmålet. I provenuskønnene er der taget højde herfor, idet det beregningsteknisk er forudsat, at formuen hvert år reduceres med et beløb svarende til den beregnede formueskat. Det medfører, at den varige virkning er væsentligt mindre end virkningen de første år.
En gradvis reduktion af formuerne vil derudover på sigt reducere provenuet fra bo- og gaveafgiften, hvilket ikke er indregnet i skønnet.
Der er ikke anført en adfærdsvirkning, idet en formueskat med en marginal sats på 20 pct. må forventes at have store adfærdsmæssige konsekvenser, bl.a. på opsparingsniveauet og arbejdsudbuddet, som der ikke er grundlag for at kvantificere.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en progressiv foremueskat Mia. kr. (2022-niveau) 022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt Umiddelbar virkning 41,6 37,6 34,4 31,6 29,4 27,5 25,9 24,5 23,3 9,0 Virkning efter tilbageløb 32,0 29,0 26,4 24,4 22,6 21,2 19,9 18,8 17,9 6,9 Kilde: Skatteministeriets beregninger baseret på data fra lovmodellens fuldtællinger fra 2020.
Værdien af unoterede aktier indgår ikke, da der ikke findes præcise oplysninger herom på individniveau.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en progressiv formueskat som anført i spørgsmålet i 2022 vil medføre et merprovenu på 41,6 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 32,0 mia. kr. efter tilbageløb, jf. tabel 1.
Den varige virkning skønnes til ca. 6,9 mia. kr. efter tilbageløb.
En indførelse af en formueskat vil i sig selv medføre, at formuen gradvist reduceres, hvorved også provenuvirkningen af formueskatten gradvist reduceres. Dette er især relevant ved de meget høje satser for en formueskat, der er nævnt i spørgsmålet. I provenuskønnene er der taget højde herfor, idet det beregningsteknisk er forudsat, at formuen hvert år reduceres med et beløb svarende til den beregnede formueskat. Det medfører, at den varige virkning er væsentligt mindre end virkningen de første år.
En gradvis reduktion af formuerne vil derudover på sigt reducere provenuet fra bo- og gaveafgiften, hvilket ikke er indregnet i skønnet.
Der er ikke anført en adfærdsvirkning, idet en formueskat med en marginal sats på 20 pct. må forventes at have store adfærdsmæssige konsekvenser, bl.a. på opsparingsniveauet og arbejdsudbuddet, som der ikke er grundlag for at kvantificere.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en progressiv foremueskat Mia. kr. (2022-niveau) 022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt Umiddelbar virkning 41,6 37,6 34,4 31,6 29,4 27,5 25,9 24,5 23,3 9,0 Virkning efter tilbageløb 32,0 29,0 26,4 24,4 22,6 21,2 19,9 18,8 17,9 6,9 Kilde: Skatteministeriets beregninger baseret på data fra lovmodellens fuldtællinger fra 2020.
