Det er på tide, at Danmark får øjnene op for det polske marked

I de kommende år vil meget store summer fra EU blive investeret i Polen. Midler fra genopretningsfaciliteten, samhørighedsfondene og øvrige programmer skal omsættes til konkrete projekter inden for energi, infrastruktur og industriel modernisering.

I en dansk kontekst omtales disse midler ofte som en del af en fælles europæisk ramme, men i praksis bliver de prioriteret og udmøntet nationalt. Det er i de polske ministerier, hos myndighederne og i samspillet med lokale aktører, at projekterne formes, og hvor det afgøres, hvilke virksomheder der får adgang.

Dermed bliver EU-midler ikke blot et spørgsmål om finansiering, men om adgang til beslutningsprocesser.

Danmark har, hvad Polen mangler

Netop derfor er fysisk tilstedeværelse afgørende. I et marked som det polske er det ikke tilstrækkeligt at have stærke teknologiske løsninger eller konkurrencedygtige priser. Det er i lige så høj grad nødvendigt at være en del af de netværk, hvor projekter udvikles, og hvor partnerskaber etableres.

Mange af de store investeringer realiseres gennem konsortier, hvor lokale relationer og tillid spiller en central rolle. Virksomheder, der først engagerer sig sent i processen, risikerer at stå uden for de samarbejder, der i praksis definerer markedet.

Samtidig er det netop i denne fase, at mulighederne er størst. Polens energisystem er fortsat præget af en betydelig afhængighed af kul, hvilket skaber et omfattende behov for omstilling. Det gælder udbygning af vedvarende energi, modernisering af energiinfrastruktur og forbedring af energieffektivitet på tværs af sektorer.

Andre europæiske lande og internationale aktører har allerede fået øjnene op for potentialet og positionerer sig aktivt.

Nathalie Kold-Hansen
Cand. soc., Politisk Kommunikation og Ledelse & fhv studerende, Europakollegiet

Her har danske virksomheder et stærkt udgangspunkt. Danmark har gennem flere årtier opbygget erfaringer inden for blandt andet vindenergi, fjernvarme og energieffektive løsninger – kompetencer, der i høj grad matcher de udfordringer, Polen står overfor.

Dermed er der ikke blot tale om eksportmuligheder, men om et potentiale for at bidrage aktivt til at forme den måde, omstillingen gennemføres på.

Det er dog væsentligt at understrege, at dette vindue ikke vil stå åbent ubegrænset. Når markeder modnes, og regulering falder på plads, vil konkurrencen skærpes, og adgangsbetingelserne blive mere fastlåste. Andre europæiske lande og internationale aktører har allerede fået øjnene op for potentialet og positionerer sig aktivt.

I den sammenhæng er timingen afgørende. De virksomheder og organisationer, der etablerer sig tidligt, opbygger relationer og opnår indsigt i de nationale processer, vil have en markant fordel, når de største investeringer realiseres.

Rettidig omhu

Polens betydning rækker imidlertid videre end den grønne omstilling alene. Landet spiller en stadig større rolle i EU's politiske dynamik og i håndteringen af de sikkerhedspolitiske udfordringer, som præger Europa.

Med sin geografiske placering og økonomiske størrelse vil Polen også være en central aktør i en fremtidig genopbygning af Ukraine. Det betyder, at engagement i Polen ikke kun handler om ét nationalt marked, men om at være til stede i et regionalt knudepunkt med voksende strategisk betydning.

For danske virksomheder og beslutningstagere er det derfor også et spørgsmål om, hvordan Danmark positionerer sig i forhold til udviklingen i Central- og Østeuropa som helhed.

Det kan være forbundet med betydelige omkostninger at komme for sent, når markeder først er blevet konsoliderede, og adgangsbarriererne er højere.

Nathalie Kold-Hansen
Cand. soc., Politisk Kommunikation og Ledelse & fhv studerende, Europakollegiet

I denne sammenhæng spiller Dansk Industri en vigtig rolle. Organisationen har gennem en årrække opbygget et omfattende internationalt netværk med det formål at understøtte danske virksomheders adgang til globale markeder.

Det afspejler en grundlæggende erkendelse af, at international tilstedeværelse er en forudsætning for at kunne navigere effektivt i komplekse markeder. Spørgsmålet er imidlertid, om indsatsen i Polen i tilstrækkelig grad afspejler den udvikling, der finder sted netop nu.

Erfaringen fra andre markeder er relativt entydig. Det er sjældent forbundet med store risici at engagere sig tidligt i en udvikling, hvor de strukturelle drivkræfter er klare. Omvendt kan det være forbundet med betydelige omkostninger at komme for sent, når markeder først er blevet konsoliderede, og adgangsbarriererne er højere.

I den forstand er spørgsmålet om dansk tilstedeværelse i Polen ikke alene et spørgsmål om erhvervsstrategi, men også om rettidig omhu.

Hvis Danmark ønsker at spille en aktiv rolle i den grønne omstilling i Europa og samtidig sikre, at danske virksomheder får adgang til de investeringsstrømme, der følger med, kræver det en tydeligere prioritering af Polen.

Det indebærer både øget opmærksomhed fra virksomhederne selv og en styrket indsats fra de organisationer, der understøtter dansk erhvervsliv internationalt. Alternativet er ikke, at mulighederne forsvinder, men at de i stigende grad bliver grebet af andre.

Polen er i bevægelse. Spørgsmålet er, om Danmark er det samme.