“På et tidspunkt skal man beslutte, hvad man vil, og for mit vedkommende er det et livsstilsvalg mere end noget andet: Vil jeg fortsat bo i en by, hvor det tager halvanden time for at køre hen og besøge sine venner? Jeg har også en del familie i London, men mine rødder er jo i Danmark, når det kommer til stykket,” siger Jacob Bier til Børsen.
Han har senest været ansat hos det store amerikanske advokatfirma Fried, Frank, Harris, Shriver & Jacobson fra selskabets kontor i London.
I mere end 28 år arbejdede han som advokat og siden partner hos Plesner, hvor han udviklede sig til at være blandt de dygtigste i den prestigefyldte M&A-branche (køb og salg af virksomheder), og hvor han har været engageret som rådgiver på nogle af de helt store virksomhedshandler.
Det var bl.a. Jacob Bier, Dong Energy (nu Ørsted) ringede til, da Goldman Sachs sammen med PFA og ATP under stor politisk bevågenhed købte sig ind i det statsejede energiselskab, noterer avisen.
Nu skal han være med til at sikre, at Kammeradvokaten får en mere central M&A-rolle, og især hans internationale erfaring og netværk forventer Kammeradvokaten at kunne drage nytte af. Særligt i forhold til betjeningen af staten og de offentlige virksomheder, vurderer ledende partner Jens Bødtcher-Hansen.
Indtil februar i år – da EQT trak sig fra investeringen – var han både aktionær og næstformand i Zebra A/S, selskabet bag Flying Tige. Da EQT overtog Flying Tiger i 2012, havde han en aktiepost på omkring 6 pct., og han tjente selv et større millionbeløb på at sælge en ejerandel.
Jacob Bier er i øvrigt bror til filminstruktøren Susanne Bier.
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Sofie Carsten Nielsen skal være DI's udenrigsminister: "Jeg savner ikke politik"
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner
- Erhvervslobbyister er Danmarksdemokraternes største økonomiske støtter i 2024


















