
Tidligere udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), vil tilbage i Folketinget og stiller op ved næste valg.
Det betoner han i dag på den sociale kanal Twitter.
"I dag starter vi valgkampen. Jeg vil gerne i Folketinget igen. Det har ikke været en nem beslutning. Politik kan være hårdt og personligt," siger han og føjer til i en video:
"Folketinget er også Danmarks fineste arbejdsplads og beslutningerne i Folketinget er med til at forme den verden, vi lever i."
Christian Friis Bach stiller op i Marianne Jelveds gamle valgkreds i Hjørring, hvor han sidste år blev valgt som folketingskandidat. Marianne Jelved genopstiller ikke, og dermed er der pæne chancer for at blive valgt i det nordjyske.
Christian Friis Bach sad senest i Folketinget for Radikale fra 2011 til 2014. Heraf var han udviklingsminister fra 2011 til 2013.
Han trak sig som udviklingsminister i november 2013 oven på den såkaldte GGGI-sag, fordi han var blevet gjort opmærksom på, at han havde givet forkerte oplysninger til Folketinget.
Christian Friis Bach er også fhv. generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, international chef for Folkekirkens Nødhjælp og undergeneralsekretær i FN-organisationen UNECE.
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
- Idéhistoriker: Debatten om danskhed er for alvorlig til at affeje som nationalistisk tågesnak
- Kampen om store bededag taber pusten blandt danskerne



















