
Bispekollegiet har fanget sin egen kirkeblæksprutte.
Klaus Kerrn-Jespersen skal rådgive Danmarks ti biskopper i "grænselandet mellem stat og kirke" fra den 1. februar 2024.
Det oplyser landets biskopper i en fælles pressemeddelelse.
"Vi får her et meget kompetent menneske med ombord, som fra dag et vil kunne være med til at gøre en forskel," siger Viborg-biskop, Henrik Stubkjær, i pressemeddelelsen.
Dermed takker Klaus Kerrn-Jespersen af som kontorchef i Kirkeministeriet, hvor han har været ansat siden 2004.
Hans nye stilling som seniorrådgiver bliver "en blanding af at være rådgiver, koordinator, intern konsulent og blæksprutte for biskopperne," lyder det.
"Jeg har i alle årene befundet mig i spændingsfeltet mellem stat og kirke, hvor jeg har skullet bidrage til at få folkekirkens vilkår, som en del af den offentlige forvaltning, til at hænge sammen med folkekirkens opgave som trossamfund. Det får jeg nu endnu mere praktisk mulighed for at føre ud i livet som seniorrådgiver for biskopperne i Danmark," fortæller Klaus Kerrn-Jespersen i pressemeddelelsen.
Den nye seniorrådgiver bliver knyttet til Københavns Stift, men vil betjene hele bispekollegiet, fremgår det af pressemeddelelsen.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Idéhistoriker: Debatten om danskhed er for alvorlig til at affeje som nationalistisk tågesnak
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa



















