Dansk Muslimsk Union: Vi vil gerne bekæmpe antisemitisme, hvis det bygger broer og ikke graver grøfter

Politikernes udmeldinger skaber splittelse

Efter 7. oktober 2023 har debatten om religion og identitet intensiveret sig i Danmark. Flere mener, at vi oplever en skærpet polarisering, men jeg ser det anderledes.

Polariseringen er ikke nødvendigvis blevet større i religiøs forstand, men der har været en markant politisk stillingtagen til konflikten i Mellemøsten. Dette har medført øget opmærksomhed i befolkningen og en insisteren på at kæmpe for basale menneskerettigheder.

Samtidig har vi set eksempler på retorik, der bidrager til splittelse frem for forståelse. Politisk hårde udmeldinger, som dem fra kirkeminister Morten Dahlin (V) og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) kan opfattes som en måde at signalere handlekraft på.

Men disse udmeldinger risikerer også at marginalisere de minoriteter, der allerede føler sig stigmatiseret. Som en, der arbejder tæt med forskellige trossamfund, kan jeg sige, at vi har brug for dialog – ikke monolog – hvis vi vil bygge bro og skabe sammenhold.

Antisemitisme skal bekæmpes ved at bygge broer

Antisemitisme er uacceptabelt og strider imod de grundlæggende værdier, som vores samfund bygger på. For os muslimer er det også i direkte modstrid med islamiske principper om retfærdighed og respekt for menneskeheden.

Grundlæggende handler det ikke kun om muslimer og jøder, men om at sikre, at alle former for had og diskrimination bliver mødt med en fælles indsats.

Urfan Ahmed
Talsmand, Dansk Muslimsk Union

Islam lærer os, at forskellighed er en del af Guds skabelse, og vi deler med jødiske samfund en lang historie af sameksistens.

Da Dansk Muslimsk Union valgte at aflyse mødet med ministrene sidste år, blev dette grebet som en anledning til at kritisere vores engagement i at bekæmpe antisemitisme.

Lad mig være helt klar: Vores afbud var ikke et udtryk for at undvige ansvaret, men et standpunkt mod en retorik, der gjorde dialogen umulig. Vi ønsker at bekæmpe antisemitisme på en måde, der bygger broer – ikke grave grøfter.

Vores forebyggende indsats er ikke afhængig af et møde med ministrene og vil fortsætte ufortrødent. 

Grundlæggende handler det ikke kun om muslimer og jøder, men om at sikre, at alle former for had og diskrimination bliver mødt med en fælles indsats. 

Minoritetsborgere oplever flere former for diskrimination

At være en religiøs minoritet i Danmark indebærer særlige udfordringer, men at være både en religiøs og etnisk minoritet tilføjer en ekstra dimension.

Mange muslimer oplever ikke kun mistro som følge af deres tro. Muslimer oplever også racisme og særligt islamofobi samt fordomme på grund af deres etniske baggrund.

Dette dobbelte pres påvirker mulighederne for deltagelse i samfundet, repræsentation i medierne og adgang til beslutningsprocesser.

Et eksempel er muslimske kvinder, der bærer hijab. For dem er der ofte en daglig balancegang mellem at udtrykke deres identitet og navigere i en offentlighed, der ofte møder dem med både islamofobi og racisme.

Som samfund må vi arbejde for at anerkende og adressere denne dobbelthed, hvis vi ønsker reel inklusion.

For minoriteter er det endnu sværere at drive trossamfund

Det at drive et trossamfund som en frivillig organisation er en udfordrende opgave.

For minoriteter er det endnu sværere, da det ofte indebærer sproglige og kulturelle barrierer, begrænsede ressourcer og en offentlig debat, der ikke altid er positivt stemt over for religiøse udtryk.

De sidste fem år har 29 anerkendte trossamfund og menigheder fået tilbagekaldt deres anerkendelse på grund af manglende stamoplysninger, udeblevne årsregnskaber eller for lavt medlemstal.

På listen finder vi mange kristne menigheder og hinduistiske templer, men også tre muslimske menigheder er blevet berørt.

Hvis denne udvikling fortsætter, risikerer vi at miste den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der er en styrke for vores samfund.

Urfan Ahmed
Talsmand, Dansk Muslimsk Union

Disse tal afspejler ikke blot administrative udfordringer, men også en bredere tendens, hvor mindre trossamfund kæmper for deres overlevelse i et samfund, der bliver stadig mere reguleret.

Hvis denne udvikling fortsætter, risikerer vi at miste den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der er en styrke for vores samfund.

Jeg frygter en fremtid, hvor vi vil have svært ved at se en makedonsk kirke, et nepalesisk tempel, en etiopisk synagoge eller en turkmensk moské udfolde sig frit.

Et mangfoldigt trosliv er ikke blot en styrke for de troende, men en berigelse for os alle. Det minder os om, at der i forskelligheden ligger et potentiale for større forståelse, gensidig respekt og samhørighed.

Det kræver målrettet arbejde at sikre inklusion og respekt

For at tackle disse udfordringer og sikre, at religion fortsat kan være en positiv kraft i samfundet, foreslår vi følgende:

• Styrket dialog og oplysning: Forståelse mindsker frygt. Vi har brug for platforme, hvor vi åbent og respektfuldt kan diskutere religionens rolle i det offentlige rum. Dette gælder både mellem trossamfund og i forhold til lovgivere.
• Kulturel følsomhed i politiske beslutninger: Lovgivning bør udformes med respekt for samfundets mangfoldighed. Dette kræver, at minoriteter ikke kun ses som objekter for lovgivning, men også som aktive deltagere i udformningen af reglerne.
• Støtte til lokalsamfund: Kommuner kan spille en nøglerolle i at skabe inkluderende rammer, hvor både majoritets- og minoritetsreligioner kan finde plads.
• Forebyggelse af diskrimination: Som ledere i trossamfund må vi tage et fælles ansvar for at modarbejde antisemitisme og alle former for diskrimination. Dette indebærer ikke blot at fordømme det, men også at uddanne vores medlemmer og arbejde proaktivt for forståelse og dialog.

Danmark er et land med stolte traditioner for trosfrihed og fællesskab. Men for at leve op til disse idealer må vi arbejde målrettet for at sikre, at alle føler sig inkluderet og respekteret, uanset deres tro eller baggrund.

Dette kræver dialog, mod og viljen til at bygge broer – ikke blot mellem muslimer og jøder, men på tværs af hele samfundet.

Sammen kan vi sikre, at religion ikke bliver en kilde til konflikt, men en bro til forståelse og samhørighed. Dette er ikke blot et ansvar for politikere eller ledere af trossamfundene, men for os alle.