Danske muslimer: Politikere uden vision vil igen tjene stemmer på had og racisme

De seneste måneder har flere højrefløjspartiers formænd skruet markant op for en hadefuld og splittende retorik.

I video efter video, ofte optaget foran moskeer og muslimske institutioner, fremstilles danske muslimer som en trussel mod samfundet, en byrde og et element, der ikke hører hjemme i Danmark.

Og desværre ser strategien ud til at virke: de samme partier oplever nu fremgang i meningsmålingerne sammenlignet med folketingsvalget i 2022.

Strategisk had har virket

Når had mod muslimer bliver en valgstrategi, er det et røgslør.

For mens medier og politikere diskuterer tørklæder, bederum og koranafbrændinger, vokser de virkelige problemer: inflation, sygehuse i krise, mistrivsel blandt unge, mangel på arbejdskraft, klimakrise og et velfærdssystem under massivt pres.

Der, hvor vi burde høre om visioner og løsninger, får vi kun symbolpolitik og afledningsmanøvre.

Når politikere mangler svar på reelle kriser, vender de sig, og befolkningen, mod de mest belejlige og mest sårbare grupper,

Bilal Itani
Formand, IChange

Denne strategi er ikke ny, og vi ved fra historien, hvor galt det kan gå, når man vender en befolknings vrede mod en minoritet.

I 1930’ernes Tyskland blev jøder systematisk gjort til syndebukke, frataget deres rettigheder og fremstillet som en trussel mod nationen.

I New Yorks Draft Riots i 1863 blev sorte borgere angrebet, lynchet og fordrevet, fordi de blev udpeget som årsag til arbejdsløshed.

Under depressionen i USA i 1930’erne blev mexicanske immigranter jaget ud af landet, fordi de blev beskyldt for at ”stjæle jobs”.

Mønsteret gentager sig: Når politikere mangler svar på reelle kriser, vender de sig, og befolkningen, mod de mest belejlige og mest sårbare grupper.

Og vi ser allerede konsekvenserne herhjemme.

Moskeer bliver udsat for hærværk og angreb af unge nationalister, hadforbrydelser mod muslimer er, ifølge Rigspolitiets rapporter, konsekvent blandt de højeste i landet, og på de sociale medier florerer en konstant strøm af trusler og en hadefuld retorik mod helt almindelige borgere.

Racisme i nye klæder

Det er ikke længere kun de få brodne kar, der mistænkeliggøres, men hele den brede majoritet af velfungerende og veluddannede muslimer, som bidrager til samfundet på lige fod med alle andre.

Senest har vi set, hvordan selv folkevalgte politikere med muslimsk baggrund bliver udpeget som samfundsundergravende og en potentiel trussel, alene fordi vedkommende er muslim.

Det vi ser er ikke religionskritik. Det er racisme forklædt som politik,

Bilal Itani
Formand, IChange

Når selv de mest integrerede og højtplacerede minoriteter bliver fremstillet som en fare, er det ikke bare en retorisk glidebane, det er et demokratisk kollaps undervejs.

De hadefulde politikere og meningsdannere vil påberåbe sig retten til islamkritik, men det vi ser er ikke religionskritik. Det er racisme forklædt som politik.

Religionskritik er analytisk og strukturel, mens racismen er personlig, diskriminerende og hadefuld, og når denne racisme flytter ind på Christiansborg og i de landsdækkende medier, flytter den også grænsen for, hvad vi accepterer.

Hadet normaliseres, diskriminationen bliver hverdag, og vores demokrati mister sin rygrad. For et demokrati, der kun beskytter nogle borgere, er ikke længere et demokrati.

Det er ikke muslimer, der ødelægger Danmark. Det er politikere uden vision, der reducerer politik til en kamp om identitet og frygt.

De kalder det værdikamp, men i virkeligheden er det politisk primitivitet i sin reneste form. Det er uansvarligt, og det er dybt farligt.

Had vil aldrig sejre i sidste ende,

Bilal Itani
Formand, IChange

Når politikere bevidst saboterer fællesskabet for at vinde stemmer, underminerer de selve fundamentet for det Danmark, vi alle lever i.

Enhver politik, der er bygget på had, er bygget på et svagt fundament – for had vil aldrig sejre i sidste ende.

Det er op til os som danske borgere at vågne op og nægte at falde for deres forsøg på samfundssplittelse.

For kun ved at afvise den falske kamp og insistere på at løse de virkelige udfordringer sammen, kan vi bevæge os frem som et stærkt fællesskab. Danmark fortjener ikke at blive holdt som gidsel af hadets politik.

Vi fortjener et samfund bygget på respekt, tillid og løsninger, og det må vi sammen bevise i valgurnerne.