Danske muslimer: Vi bekæmper ikke social kontrol på gymnasierne ved at kopiere dens logik

Det er dér, den politiske debat er ved at køre af sporet.

Når politikere foreslår, at elever skal kunne bortvises for at tale andre sprog end dansk, eller at piger med islamisk tørklæde automatisk skal indberettes, bevæger vi os væk fra kampen mod negativ social kontrol og over i statslig kontrol.

Så handler det ikke længere om at beskytte unge mod tvang. Så handler det om at gøre bestemte unge til mistænkte på forhånd.

Og forskellen er mindre, end politikerne gerne vil gøre den til.

Dét er social kontrol

Hvis unge bliver overvåget af andre elever eller mistænkeliggjort af deres omgivelser på grund af deres valg, kalder vi det social kontrol. Men hvis staten vil registrere dem på grund af de selvsamme valg eller mistænkeliggøre dem på grund af deres sprog, religion eller synlighed, kaldes det pludselig integration og frihedskamp.

Det er et hykleri, vi bør sige tydeligt fra over for.

Man bekæmper ikke kontrol ved at kopiere kontrollens logik. Man skaber ikke frihed ved at gøre muslimske elever til permanente mistænkte. Man beskytter ikke unge piger ved at gøre deres tørklæde til en sag for myndighederne. Og man løser ikke problemer på gymnasierne ved at sende et signal om, at bestemte elever på forhånd er et problem.

For den unge, der rammes, kan forskellen mellem social kontrol og statslig mistanke være svær at få øje på.

Bilal Itani
Formand, IChange

Social kontrol handler grundlæggende om, at andre tiltager sig retten til at definere, overvåge og dømme den unges valg. Den logik bliver ikke mindre problematisk, fordi den flytter fra skolegården til Christiansborg. Når staten begynder at vurdere unges frihed ud fra deres tøj, sprog eller religiøse udtryk, er det stadig kontrol. Den kommer blot oppefra.

Det betyder ikke, at skolerne skal være passive. Tværtimod. Hvis elever overvåger, chikanerer eller truer andre på baggrund af religion, køn eller livsvalg, skal det have konsekvenser.

Men konsekvenser skal bygge på handlinger, ikke identiteter. Det er forskellen på en retfærdig indsats og en værdipolitisk heksejagt. En elev, der udøver pres, skal stoppes. En elev, der taler et andet sprog end dansk i frikvarteret, skal ikke gøres til et problem af den grund. En pige, der bliver tvunget til at bære tørklæde, skal hjælpes. En pige, der selv vælger at bære tørklæde, skal ikke mistænkeliggøres.

Det burde være en enkel skelnen. Alligevel forsvinder den ofte i debatten.

For den unge, der rammes, kan forskellen mellem social kontrol og statslig mistanke være svær at få øje på. Hun bliver stadig overvåget. Hun bliver stadig vurderet. Hun bliver stadig reduceret til sit tøj. Hun bliver stadig frataget retten til selv at forklare, hvem hun er, og hvad hun vælger.

Det er præcis det, der burde bekæmpes.

Friheden til at vælge selv

Frihed betyder ikke, at staten skal redde muslimske unge fra at være muslimer. Frihed betyder, at de selv skal kunne vælge. Vælge fællesskab, uddannelse og fremtid uden pres fra hverken miljøet eller staten.

IChange tager klart afstand fra enhver form for negativ social kontrol og tvang, der begrænser unges frihed og selvbestemmelse. Unge skal mødes med støtte, tillid og rettigheder – ikke pres, overvågning eller frygt.

Løsningen ligger i retfærdige rammer, pædagogisk handlekraft og tillid til de unge – ikke i kollektiv mistanke.

Bilal Itani
Formand, IChange

Gymnasierne har et ansvar, og det ansvar skal styrkes. Ledelserne skal reagere hurtigt, når der er konkrete tegn på kontrol. Lærere skal være bedre klædt på til at genkende pres, chikane og mistrivsel. Elever skal kende deres muligheder for hjælp. Der skal være trygge rådgivningsveje, klare procedurer og konsekvente reaktioner, når nogen begrænser andres frihed.

Men løsningen ligger i retfærdige rammer, pædagogisk handlekraft og tillid til de unge – ikke i kollektiv mistanke. Vi skal ikke vælge mellem at bekæmpe negativ social kontrol og beskytte muslimske unges rettigheder. Et frit samfund skal kunne gøre begge dele.

Alt andet er enten naivt eller hyklerisk.

Derfor må svaret være klart: Nej til negativ social kontrol af enhver art. Nej til politisk hetz. Nej til statslig kontrol forklædt som frigørelse.