Kronik

Etisk Råd-formand: Her er abortgrænsens etiske dilemmaer

Abortgrænsen i Danmark er en klassik problemstilling for Det Etiske Råd, og der er god grund til, at medlemmerne ser på dens dilemmaer igen, skriver formand Leif Vestergaard Pedersen.

I USA er spørgsmålet om selve retten til den frie abort blevet rejst ovenpå kendelse fra højesteret og lovgivning i delstaterne, skriver Leif Vestergaard Pedersen.
I USA er spørgsmålet om selve retten til den frie abort blevet rejst ovenpå kendelse fra højesteret og lovgivning i delstaterne, skriver Leif Vestergaard Pedersen. Foto: Michael Spooneybarger/Reuters/Ritzau Scanpix
Leif Vestergaard Pedersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Abort er igen kommet til debat. I USA er spørgsmålet om selve retten til den frie abort blevet rejst ovenpå kendelse fra højesteret og lovgivning i delstaterne. Den debat har genrejst debatter rundt omkring. Også i Danmark spørges der nu, om baggrunden for, at tidsfristen for retten til den frie abort er 12 uger.

Der er mange ting på spil i abort-debatten; beskyttelse af det umælende barn, kvindens ret til at bestemme over egen krop, religiøse principper og videnskabelig indsigt.

Problemstillingen er dermed også en klassik problemstilling for Det Etiske Råd.

Sidst rådet udtalte sig om spørgsmålet var i 2007. Og siden har der været ret stille på området. Så blandt andet derfor har Rådet ikke prioriteret at lave en fornyet udtalelse.

Vores nuværende abortgrænse på 12 uger baserer sig ikke på et evidensbaseret eller markant etisk princip. De daværende medlemmer af Det Etiske Råd noterer sig således, at grænsen på 12 uger til en vis grad er vilkårlig og blandt andet bestemt af praktiske forhold.

Abortgrænsen er til vilkårlig

Et principielt synspunkt kunne have været, at et hvert menneskeligt liv indebærer en særlig værdighed og derfor må beskyttes mod destruktion og overgreb. Dette synspunkt indebærer, at den befrugtede ægcelle har den særlige værdighed, der er knyttet til det menneskelige liv. Ud fra den betragtning kan abort ikke forsvares.

I en vis forstand er reglerne om abort i Danmark et udtryk for, at vi indtil tolvte uge vurderer, at kvindens status er større end fosteret

Leif Vestergaard Pedersen, formand, Det Etiske Råd

Et andet principielt synspunkt kunne være, at et barn først får fuld etisk status, når det har udviklet de egenskaber, der karakteriserer en person. Egenskaber som for eksempel rationalitet, selvbevidsthed og fremtidsorientering.

Først på det tidspunkt adskiller barnet sig fra højerestående dyr og har dermed krav på anden behandling end disse. Ud fra dette perspektiv er der ingen abortgrænse – for barnet udvikler først egenskaberne i to-tre års alderen.

Abortgrænsen i Danmark baserer sig ikke på ét af de to principper. I stedet er overvejelserne i højere grad baseret på et gradualistisk princip.

Ifølge denne opfattelse har det befrugtede æg og det tidlige forsteranlæg en relativt ubetydelig etisk status. Derfor tæller kvindens ønske om at få barnet eller få en abort mere, end hensynet til fosteret. Men som fosteret udvikles, øges også dets etiske status – og på et tidspunkt er fosteret/det ufødte barns status måske ligestillet med kvindens/moderens.

Når det ufødte barn har samme status som kvinden/moderen, er abort ikke længere forsvarligt, hvis indgrebet alene sker af hensyn til moderen. Vurderingen af status for det ufødte barn og kvinden er i princippet konkret og kan ikke gøres til genstand for en endelig regel.

I en vis forstand er reglerne om abort i Danmark et udtryk for, at vi indtil tolvte uge vurderer, at kvindens status er større end fosterets. Og fra tolvte uge er det en samlet individuel vurdering om fosteret eller kvindens status tæller mest.

Derfor skal spørgsmålet om abort efter tolvte uge forelægges et abortsamråd, der foretager vurderingen. Fra 22. uge er fosterets status så høj, at vi ikke tillader abort.

Det er på den baggrund, Det Etiske Råd fandt, at grænsen for fri adgang til provokeret abort på netop 12 uger til en vis grad er vilkårlig og samtidig acceptabel.

Rådet vil diskutere de etiske dilemmaer

Der er gået 15 år siden udtalelsen i 2007, og der er sket meget siden da. Der kan være sket teknologiske ændringer, vi har måske fået yderligere viden om fordele og ulemper, ligesom der kan være sket et skift i holdninger. Der er derfor god grund til, at Det Etiske Råd ser på problemstillingen igen.

Det Etiske Råd kommer givetvis til at diskutere problemstillingerne i løbet af et par år

Leif Vestergaard Pedersen, formand, Det Etiske Råd

Kan en udvidelse af grænserne forsvares, fordi vi i dag tillægger kvindens etiske status højere, end vi gjorde før i tiden og/eller fordi vi ikke tillægger det ufødte barn samme status som tidligere?

Kan en udvidelse af grænserne forsvares, hvis grænserne for provokeret abort nærmer sig tidspunktet for, hvornår et moderne sundhedsvæsen er i stand til at redde meget for tidligt fødte børn, sådan så det samme personale på én stue hjælper med at abortere et barn og på en anden stue kæmper for at redde et barn på helt samme alder? Kan det forsvares? Og kan det håndteres af sundhedspersonalet?

Kan en ændring af grænserne forsvares og begrundes set i lyset af nye former for fosterdiagnostik, som gør det muligt at få omfattende viden om barnets genetik, inden abortgrænsens udløb? Og kan de nye former for fosterdiagnostik i øvrigt forsvares med de etiske udfordringer, der er forbundet med dette?

Det Etiske Råd kommer givetvis til at diskutere problemstillingerne i løbet af et par år – men vil sandsynligvis prioritere at kunne se på det hurtigere, hvis eksempelvis Folketingets Sundhedsudvalg beder om det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Vestergaard Pedersen

Formand, Det Etiske Råd, formand, epilepsihospitalet Filadelfia
cand.oecon. (Aarhus Uni.)