Christian Gamborg
Christine Nellemann
Ida DonkinEtisk Råd: Ny EU-regulering af forædlede planter rejser etiske spørgsmål om ejerskab

Christian Gamborg
Professor i Naturressourceetik ved Københavns Universitet, medlem, Det Etiske Råd, medlem, World Commission on the Ethics of Scientific Knowledge and Technology (COMEST), UNESCO
Christine Nellemann
Prorektor på DTU og dekan for bæredygtighed mv., formand for Det Etiske Råd, i bestyrelsen for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
Ida Donkin
Næstformand for Det Etiske Råd, ph.d. og læge, Rigshospitalet
Medlemmerne af Det Etiske Råd mener, at en ny generation af præcisionsforædlede planter vil være et vigtigt bidrag til den europæiske planteforædling.
Rådsmedlemmerne er af samme grund positivt indstillet overfor, at det danske EU-formandskab for nylig er lykkes med at sikre en mere lempelig regulering af såkaldte NGT1-planter.
NGT står for "nye genomiske teknikker," som bruges til at udvikle plantesorter med ønskværdige egenskaber. Det kan for eksempel være en kartoffel med modstandskraft overfor skimmelsvamp eller en superhvedesort med særligt højt udbytte.
Den bedst kendte NGT-teknologi er "gen-saksen" CRISPR, som er en af de sidste årtiers mest revolutionerende bioteknologier, og som muliggør hurtig, præcis og billig "klipning" i en organismes DNA.
Vores mulighed for at håndtere en række af tidens største udfordringer i forhold til sundhed, klimakrise og fødevaresikkerhed afhænger i høj grad af, om det lykkes at få udviklet tilstrækkeligt gode bioteknologier i tilstrækkelig høj fart.
Her kan CRISPR og andre NGT-teknologier være en del af svaret.
Patentbeskyttelse giver ret til at ekskludere
Såkaldte NGT1-planter er – kort fortalt – resultatet af meget små ændringer i plante-genomet (maksimalt tyve basepar), ligesom en NGT1-plante ikke må have fået indført noget fremmed genmateriale.
Sagt på en anden måde: En NGT1-plante ville kunne være opstået rent naturligt (eller via konventionelle forædlingsmetoder), hvorfor det også giver god mening, at disse planter underlægges en mildere regulering end klassiske GMO-planter.
Det Etiske Råds medlemmer er imidlertid mere skeptiske overfor de patenter, man formodentlig vil kunne tage på gensekvenser fra NGT1-planter.
Men hvad er alternativet til patenter? Og er patenter ikke netop med til at sikre og fremskynde den innovation af NGT1-planter, som flertallet efterspørger?
Lidt afklaring er nødvendig her: Europæisk planteforædling baserer sig i udgangspunktet på den såkaldte plantenyhedsbeskyttelse (CPVR).
Et aspekt af rådets bekymring går på, at patentbeskyttelse alt andet lige favoriserer multinationale selskaber med store ressourcer.
Christine Nellemann, Ida Donkin og Christian Gamborg
Plantenyhedsbeskyttelsen indeholder ikke mindst den såkaldte forædlerundtagelse, som muliggør, at forædlerne frit kan bruge egenskaber fra "konkurrerende" plantesorter, mens de udvikler en ny plantesort.
Patenter på gensekvenser fra NGT1-planter risikerer imidlertid at kompromittere forædlernes frie adgang til det plantegenetiske "råmateriale." Patentbeskyttelsen indebærer således, at man har ret til at ekskludere andre fra kommerciel udnyttelse af et givent produkt (i dette tilfælde en gensekvens i en plante).
Kun via betalingen af potentielt dyre og uigennemskuelige licensafgifter kan man nemlig få ret til at bruge en patenteret gensekvens.
Der er grund til at være forsigtig
Rådsmedlemmerne påpeger, at ubegrænset patentbeskyttelse af gensekvenser fra NGT1-planter her rummer en helt særlig risiko: Netop fordi disse gensekvenser ville kunne være opstået naturligt, risikerer NGT1-patenter således at blokere for den adgang til al den naturlige – og konventionelt forædlede – plantegenetik, som forædlingen i dag bygger på.
Et andet aspekt af rådets bekymring går på, at patentbeskyttelse alt andet lige favoriserer multinationale selskaber med store ressourcer (ikke mindst til patentadvokat-bistand).
Plantemarkedet i USA er for eksempel domineret af fire store agrokemi- og bioteknologi-virksomheder, som sidder på størstedelen af patenterne på de største GMO-afgrøder.
Nogle medlemmer af rådet frygter i denne sammenhæng, at NGT1-patenter vil føre til samme form for markedskoncentration, hvilket igen risikerer at føre til underudvikling af lokalt tilpassede planter (til Europas mange klimazoner), så snart en sådan udvikling ikke vurderes til at være tilstrækkeligt profitabel.
Hertil hører, at planteudvikling formodentlig ikke lader sig skalere i samme grad som for eksempel lægemiddeludvikling: Et godt lægemiddel kan i princippet bruges af hvem som helst, hvor som helst.
En brugbar plante må herimod altid tilpasses specifikke vækstbetingelser (for eksempel i forhold til lys-, vand- og temperaturforhold), hvorfor den aldrig blot vil kunne udvikles i et laboratorium og skaleres til global produktion.
Rådsmedlemmerne anbefaler her, at der er grund til at være forsigtig, inden man tillader patenter, der kan komme til at kompromittere udviklingen af planter til alle europæiske landmænd og befolkninger.
Ejerskab over fremtidens planter
Et flertal af Det Etiske Råds medlemmer mener principielt ikke, at gensekvenser bør gælde som patenterbare opfindelser.
Et flertal af Det Etiske Råds medlemmer mener principielt ikke, at gensekvenser bør gælde som patenterbare opfindelser.
Christine Nellemann, Ida Donkin og Christian Gamborg
Godt nok er sådanne gensekvenser teknisk frembragte (for eksempel via CRISPR), men dette ændrer ikke på, at slutproduktet er identisk med noget, naturen selv ville have kunnet frembringe.
Et mindretal i rådet anerkender dog, at NGT1-gensekvenser er teknisk fremstillede produkter, som må kunne patenteres.
Disse medlemmer anfører også, at en form for patentbeskyttelse vil være nødvendig, hvis for eksempel små spinout- og store biotech-virksomheder skal have tilstrækkeligt stort incitament til at bidrage til udviklingen og kommercialiseringen af fremtidens NGT-planter.
Til gengæld anbefaler et samlet råd, at patentbeskyttelsen uanset hvad bør begrænses af en såkaldt fuld forædlerundtagelse, så forædlerne frit kan bruge genmaterialet, så en færdig sort kan indeholde patenterede gensekvenser, og så landmændene frit vil kunne dyrke den pågældende sort – alt sammen uden, at der skal betales licensafgifter til patenthaveren.
Det Etiske Råd lægger hermed op til, at andre deltager i den vigtige debat om, hvem der skal have ejerskab over fremtidens planter.
Artiklen var skrevet af

Christian Gamborg
Professor i Naturressourceetik ved Københavns Universitet, medlem, Det Etiske Råd, medlem, World Commission on the Ethics of Scientific Knowledge and Technology (COMEST), UNESCO

Christine Nellemann
Prorektor på DTU og dekan for bæredygtighed mv., formand for Det Etiske Råd, i bestyrelsen for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Ida Donkin
Næstformand for Det Etiske Råd, ph.d. og læge, Rigshospitalet
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
- Idéhistoriker: Debatten om danskhed er for alvorlig til at affeje som nationalistisk tågesnak
- Kampen om store bededag taber pusten blandt danskerne



















