Det Etiske Råd står fast: Man bør ikke gøre brug af betalte rugemødre
Der er stadig en række problematiske etiske aspekter ved betalt rugemoderskab, lyder vurderingen fra et samlet etisk råd i en ny udtalelse. Et stort flertal er dog åbne for at ændre på lovgivningen for rugemoderskab uden betaling, så det fremover bliver lovligt at få hjælp til insemination.
Marie Møller Munksgaard
JournalistDet er etisk problematisk at betale en kvinde for at være rugemor, og derfor bør der ikke ændres på den nuværende lovgivning for kommercielt surrogatmoderskab.
Sådan lyder anbefalingen fra et samlet Etisk Råd i en ny udtalelse. Det er 14 år siden, at rådet sidst tog problematikken op, og også dengang lød vurderingen, at det ikke bør være lovligt at gøre brug af rugemødre mod betaling.
Surrogatmoderskab er defineret ved, at en kvinde bliver gravid og føder et barn med henblik på at overdrage det til en anden. Den kvinde, som bærer og føder barnet, kaldes ofte surrogatmoderen. Den eller de personer, som hun bærer og føder barnet for, kaldes ofte de intenderede forældre.
Etik og Tro
