K-veteran Peter Sterup har meldt sig ud af Konservative i protest mod den måde, partiet arbejder. På sin vej ud ad partidøren opfordrer han samtidig Søren Pape Poulsen til at trække sig som formand.
Det skriver Berlingske.
Peter Sterup meldte sig som 16-årig ind i partiet. Som voksen opstod der en stormende forelskelse i den "pragmatiske", "midtersøgende" og "socialt bevidste" udgave af det borgerlige folkeparti.
Siden spillede han en nøglerolle under Konservatives storhedstid, hvor han i perioden 1992 til 1998 havde den centrale post som generalsekretær i partiet på opfordring fra partiets ikon og statsminister Poul Schlüter.
Men nu er det nok:
"Jeg synes, der har været mange, mange skæverter. Valgkampen var en deprimerende og grotesk oplevelse set med konservative øjne," siger Peter Sterup, der også kortvarigt har været folketingsmedlem, til Berlingske.
Den historiske maveplasker
Særligt ét øjeblik på valgaftenen i 2022 blev udslagsgivende for, at han nu ikke længere er medlem, fortæller han.
Øjeblikket indtraf, da Søren Pape Poulsen ankom til valgfesten i børsbygningen i København foran partimedlemmer og hujende unge konservative.
"Det pinligste var, da han efter den historiske maveplasker kom over til de der skrigende Pape-power-individer, som han havde fået samlet," siger Peter Sterup til Berlingske.
Indsigt

Rosa Lund spørger Peter HummelgaardBør politiet sigte personer, der har forsøgt at tage deres eget liv?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
Louise Brown spørger Morten DahlinHvordan skrider tilsynssagen vedrørende Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige frem?Besvaret

















