
Humanister og andre ikke-troende er blandt nogle af de mest udsatte minoriteter i verden.
Det kan måske være lidt svært at forstå, når man sidder her i trygge Danmark, hvor vi sjældent taler om vores tro, hvad enten den er religiøs eller ikke-religiøs.
Men der findes meget få lande, hvor majoriteten er ikke-troende, så vi lever altså i en verden, der er domineret af religiøs tænkning.
Der findes ellers etablerede interreligiøse netværk i mange lande, som fremmer dialog og forståelse mellem de forskellige trosretninger.
Mange religiøse kan ofte acceptere, at du tilhører en anden trosretning, mens de har det meget svært ved at acceptere og forstå mennesker, der ikke er religiøse.
Når vi ekskluderes fra samtalen og derfor ikke anerkendes, risikerer vi at blive udsat for diskrimination og forfølgelse.
Fra dansk side fokuseres der ofte på, at kristne er den mest forfulgte minoritet i verden.
Jeg vil vove den påstand, at det er os ikke-troende, der relativt set er de mest forfulgte.
Vi humanister risikerer nemlig diskrimination og forfølgelse i de fleste lande i verden, uanset om majoritetsbefolkningen er for eksempel kristne, muslimer eller hinduer.
Vores internationale organisation Humanists International udgiver hvert år rapporten Freedom of Thought.
Rapporten kortlægger den diskrimination og forfølgelse, som humanister med flere udsættes for i hele verden – både fra staten, samfundet og de nære relationer.
Vi humanister risikerer diskrimination og forfølgelse i de fleste lande i verden, uanset om majoritets- befolkningen er kristne, muslimer eller hinduer,
Kirstine Kærn
Da jeg for nogle år siden rejste jorden rundt, besøgte jeg ikke-troende i flere lande og oplevede tæt på, hvad de risikerer.
I Kenya boede jeg hos lederen (Harrison Mumia) af de kenyanske ateister, som – mens jeg var på besøg – blev fyret fra sit arbejde på grund af hans aktiviteter på sociale medier.
Kristne religiøse kræfter i Kenya har også forsøgt at få deres organisation forbudt.
Det er heldigvis ikke lykkedes, men kun fordi menneskerettighederne er skrevet ind i den kenyanske forfatning, så domstolene har givet ateisterne medhold med henvisning til forsamlingsfriheden samt tros- og tankefriheden.
I 2020 blev lederen af de nigerianske humanister, Mubarak Bala, fængslet og anklaget for at have spredt Facebook-opslag med blasfemisk indhold.
Han blev idømt 24 års fængsel, som efterfølgende – på grund af utrætteligt arbejde fra det internationale samfund – blev ændret til 5 års fængsel.
Han blev løsladt sidste år, men lever for nuværende i skjul, fordi der er risiko for hans liv – primært fra fundamentalistiske muslimer i Nigeria.
På min rejse besøgte jeg også den fremtrædende indiske rationalist Narendra Nayak, der dengang levede under politibeskyttelse.
Narendra fik bodyguards, efter flere af hans venner var blevet slået ihjel af ekstremistiske hinduer, der ikke bryder sig om, at rationalisterne i Indien promoverer videnskab og kritisk tænkning.
Narendra findes stadig på hinduernes dødsliste, men fik for et par år siden frataget politibeskyttelsen. Han fortsætter sit arbejde, på trods af at hans liv er i fare.
Socialt risikerer ikke-troende at blive udstødt af deres familier eller lokalsamfund. Nogle steder benyttes tvangsægteskaber, omvendelsesterapi, eller de udsættes for vold for at tvinge dem til at blive religiøse igen.
Derfor lever mange i skjul og beskytter sig selv ved at deltage i den dominerende religiøse praksis. For mit eget vedkommende er der også lande, som jeg ikke vil besøge, fordi jeg ikke tør løbe risikoen. Dengang jeg rejste, ville jeg gerne have været til Iran og have mødtes med en humanist, men det var for farligt.
Socialt risikerer ikke-troende at blive udstødt af deres familier eller lokalsamfund,
Kirstine Kærn
I stedet fortalte han mig om sit liv over Skype – om hvor svært det er at holde det skjult for familien og resten af samfundet.
Som det fremgår af Freedom of Thought-rapporten, er der i 11 lande dødsstraf for at forlade en religion. Mere end halvdelen af verdens befolkning lever i de 89 lande, hvor der er straffe for blasfemi. I 7 lande risikerer man dødsstraf, mens straffen i de andre lande går fra bødestraf til fængselsstraf.
I marts holdt Humanistisk Samfund, Danske Kirkers Råd og Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde temamøde på Christiansborg om tros- og tankefrihed i Danmark og internationalt.
Der var positive tilkendegivelser om, at demokrati og menneskerettigheder stadig vil blive prioriteret i udviklingsarbejdet.
Min bekymring er, at ikke-troende endnu engang vil blive glemt. En stor udfordring er, at mange af de lokale samarbejdspartnere, der bruges i udviklingsarbejdet, er religiøse.
Det giver god mening på mange områder, men kan have negative konsekvenser, når det drejer sig om at inkludere og beskytte ikke-troende.
Det er også lidt af et paradoks, at vi ikke inkluderes, da vi i mange lande er fremtrædende forkæmpere for demokrati, menneskerettigheder og beskyttelse af særligt udsatte grupper.
Så glem os ikke – hverken i Danmark eller internationalt.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer




















