Lektor: Kønsopdelte muslimske bederum sætter kvindekampen tilbage

Bederum står i vejen for kvindekampen

Til trods for, at lokalerne typisk har verdslige betegnelser som stillerum, refleksionsrum og fordybelsesrum, viser kommissionens afdækning af rummene, at mange indrettes og bruges til muslimsk bøn.

Afdækningen viser også, at bønnen tilsyneladende er kønsopdelt. Nogle rum har skillevæg eller gardin, der adskiller kvinder fra mænd. Kvinderne får her tildelt rummets inderste afdeling.

Andre rum har koder for tidsrum til henholdsvis kvinder og mænd. Der er vel at mærke ikke tale om private rum til forkyndelse, men i princippet offentlige rum i danske uddannelsesinstitutioner, som stilles til rådighed for religionsudøvelse, der strider mod grundlæggende principper om lighed mellem kønnene.

Jeg deltog i P1 Debat som repræsentant for kommissionen og begrundede løsningsforslaget med, at bederum står i vejen for den glemte kvindekamp.

Bederum kan blive redskaber til æresrelateret social kontrol, hvor især kvinder pålægges restriktioner, der underminerer deres frihed og selvbestemmelse.

Sofie Danneskiold-Samsøe
Lektor i socialt arbejde, Københavns Professionshøjskole

Rum, der primært indrettes og bruges til religionsudøvelse, giver nemlig mulighed for at presse andre trosfæller til bøn, og de understøtter en idé om, at kvinder skal holdes ærbare ved at beskytte dem fra mænds blik.

Bederum kan som sådan blive redskaber til æresrelateret social kontrol, hvor især kvinder pålægges restriktioner, der underminerer deres frihed og selvbestemmelse.

Kvindekamp angår i høj grad muslimske kvinder

Sherin Khankan deltog også i P1 Debat. Hun er den eneste kvindelige imam i Danmark og har grundlagt Mariam-moskeen, som er en moské for kvinder. Som sådan praktiserer hun selv kønsopdelt bøn.

Khankan fortalte, at den muslimske bøn drejer sig om at dyrke spiritualitet: “For det er det, den islamiske bøn handler om. Den handler om at gå ind i sig selv. Tage et break fra hverdagen. Mærke efter. Er der noget, der føles forkert i mig. Connecte med Gud eller ens skaber.” 

Hvad er der galt i det, spurgte hun og svarede selv: ”Jeg tror, at denne her samtale om kvinder, frihed og lighed bliver kædet sammen med samtalen om den muslimske bøn. Den samtale, vi har nu, skal ses i et større perspektiv, der handler om, at vi har en voksende anti-islamisk retorik og propaganda i Danmark, og det her lovforbud og hele samtalen er fuldstændigt kørt af sporet.”

Med det mente Khankan, at forbud mod bederum problematiserer, kriminaliserer og dæmoniserer danske muslimer.

Her vil jeg minde om, at forslaget om forbud mod bederum er begrænset til uddannelsesinstitutioner og ikke forhindrer muslimer i at praktisere deres religion.

For kommissionen er ikke en del af nogen kampagne mod muslimer. Tværtimod angår den glemte kvindekamp i høj grad muslimske kvinder og deres kamp for frihed fra æresrelateret social kontrol.

Som sådan gør kommissionen opmærksom på, at den måde, hvorpå nogle muslimer indretter og bruger bederum på uddannelsesinstitutionerne, sætter kvindekampen tilbage.

Den måde, hvorpå nogle muslimer indretter og bruger bederum på uddannelses-institutionerne, sætter kvindekampen tilbage.

Sofie Danneskiold-Samsøe
Lektor i socialt arbejde, Københavns Professionshøjskole

Det viser både artikler i pressen, kommissionens afdækning af reflektionsrum og lignende og mine egne observationer.

Hvorfor er den muslimske bøn kønsopdelt?

Indretningen af rummene tyder på, at bederitualet har faste og gennemgående elementer såsom bedetæpper, bederetning – og adskillelse af kønnene. Typisk ligger bededragter tilgængelige, så kvinder kan tildække deres hår og krop med løse gevandter. En tilsvarende dragt findes ikke for mænd.

I de rum hvor kønnene adskilles af en skillevæg eller et forhæng – på arabisk ’hijab’ – er kvinderne tildelt den bagerste afdeling. Det vil sige, at ingen mænd passerer under bøn. Er der ingen opdeling af rummet, har kvinder fortrinsret, og mænd må vente eller finde et andet sted at bede.

Kvinderne beskyttes med andre ord mod mænds blik.

Alt det blev jeg mindet om, men fik desværre ikke sagt i P1 Debat. Det gør jeg så nu. Vi mangler nemlig en samtale om kønsopdelt bøn, og hvordan de patriarkalske og religiøse normer om ærbarhed, der ligger bag, forhindrer den glemte kvindekamp.

Det er i mine øjne ikke en afsporing, men en vej tilbage på det spor, Trille lagde med sangen ”Øjet” for over 50 år siden, og som rødstrømperne fulgte. Så kære Sherin Khankan: Hvorfor er den muslimske bøn kønsopdelt? Og hvilket kvindesyn ligger til grund?

En samtale om de spørgsmål er svær. Måske endda farlig. Men netop derfor er den nødvendig.