Forskere: Vi mangler systematisk viden om overgreb, krænkelser og retssikkerheden i religiøse råd og domstole

Denne sag er et eksempel på nogle af de udfordringer, som vi behandler i vores hvidbog, der blev udgivet 30. januar 2025. Hvidbogen er udarbejdet for at skabe indsigt i problemstillingerne omkring religiøs retspraksis i religiøse miljøer.

Den præsenterer en omfattende gennemgang af, hvordan religiøse råd og domstole fungerer i Danmark, hvilke konsekvenser deres praksis har for retssikkerheden, og hvilke løsninger der kan overvejes. Den giver et unikt indblik i, hvordan religfiøse institutioner i praksis håndterer sager om overgreb, misbrug og konflikter, ofte uden for det officielle retssystem.

Religiøse råd og domstole kan undergrave retssikkerheden

Mormonkirken har – ligesom katolikkerne, Det Jødiske Samfund, en lang række muslimske organisationer, Jehovas Vidner og Metodistkirken – interne råd, som på mange måder ligner og ofte kalder sig domstole.

Når sager som denne kommer for sådanne råd, er det ikke sjældent, at behandlingen er utilstrækkelig og potentielt meget problematisk.

Problemerne med overgreb, misbrug og svigt af udsatte, især børn og unge, er fortsat højaktuelle, og de findes i de fleste kirker og trossamfund.

Niels Valdemar Vinding og Brian Arly Jacobsen
Lektorer, Københavns Universitet

Selvom blandt andet en højesteretsdom fra Norge tydeligt viser, at trossamfund må håndhæve deres egne, lovlige regler om teologi og medlemskab, så ser vi alligevel, at religiøse råd og domstole forsøger at håndtere overgrebs- og misbrugssager og holder de sociale myndigheder, politiet og ministeriet ude af, hvad de anser som interne anliggender.

Det viser med al tydelighed, hvordan religiøse råd og domstole kan undergrave retssikkerheden, og hvordan børn, unge og andre sårbare grupper i de religiøse miljøer svigtes.

Historierne og dokumentarerne om overgreb, misbrug af magt og svigt i kirker og trossamfund hører ikke til sjældenhederne. Ser vi blot på 2024, kom der bekymrende mange historier frem.

Udover voldtægtssagen hos mormonkirken, kom også en sag for Kirkeministeriet, om hvorvidt Jehovas Vidners ældsteråd og trossamfundets interne regelsæt for håndtering af sager lever op til kravene for anerkendelse.

I efteråret hørte vi en podcastserie om imamer og skilsmisseråd, der også benyttes af danske myndigheder. Der er også en sag fra politiet i Aarhus, der undersøger islamiske mæglingsråd, som håndterer strafferetlige sager uden om myndighederne.

Også i folkekirken hørte vi om sager om overgreb og misbrug af børn, eksempelvis ved retten i Sønderborg, hvor en præst blevet dømt i en sag om overgreb på en pige under 18 år, som han have i sjælesorg og pleje. Her i januar 2025 kan vi også læse om en præst i Ribe Stift som stopper, efter han er blevet anklaget for at stå bag et seksuelt overgreb på en pige for år tilbage.

Grænser for religiøs og juridisk autoritet er uklare

Vi må med andre ord konstatere, at problemerne med overgreb, misbrug og svigt af udsatte, især børn og unge, fortsat er højaktuelle, og at de findes i de fleste kirker og trossamfund.

Vi kan også konstatere, at det er småt med konsekvente og strukturelle løsninger. I Danmark tænker vi tit, at religion og ret er to adskilte domæner, men samspillet mellem religion og ret er en kompleks del af mange forskellige religiøse traditioner og vores samfundsstruktur, især når religiøse råd og domstole spiller en rolle i konfliktløsning.

Vores hvidbog analyserer netop dette brede emne, hvor vi undersøger praksis, udfordringer og muligheder ved brugen af religiøse retssystemer i Danmark.

Hvidbogen viser ikke blot, at der findes religiøs ret i Danmark, og at religiøs ret findes i de fleste af de religiøse traditioner vi har i Danmark, men også at der er overraskende mange sager – for det meste ukontroversielle sager, men også kontroversielle – hvor religiøs ret og normer spiller en betydelig rolle.

Der er et komplekst samspil mellem de religiøse råd og det danske retssystem, hvor grænserne for religiøs og juridisk autoritet ofte er uklare.

Niels Valdemar Vinding og Brian Arly Jacobsen
Lektorer, Københavns Universitet

Vi kan vise, at religiøse råd og domstole i Danmark håndterer en bred vifte af sager, der spænder fra familieret og arbejdsmiljøkonflikter til strafferetlige spørgsmål som misbrugs- og overgrebssager.

Disse religiøse institutioner, som findes på tværs af trossamfund, har i praksis en stor betydning for mange borgere. Samtidig er der et komplekst samspil mellem disse råd og det danske retssystem, hvor grænserne for religiøs og juridisk autoritet ofte er uklare.

To retssystemer med modstridende regler

Vi kan også vise, at parallel retspraksis opstår, når religiøse råd og domstole træffer bindende beslutninger, der ofte har stor betydning for medlemmernes liv, men som ikke nødvendigvis følger dansk lovgivning.

Eksempelvis kan sharia-råd, beth din (jødiske domstole) og kirkelige domstole tage stilling til ægteskabelige konflikter eller arv, hvilket kan skabe juridiske udfordringer, især hvis afgørelserne strider mod danske regler om ligestilling, familieret og personlige frihedsrettigheder.

Udfordringen ved parallel retspraksis er, at det kan undergrave retssikkerheden for borgerne, særligt i tilfælde hvor religiøse afgørelser går imod grundlæggende principper i dansk lovgivning. Dette er særligt problematisk for sårbare grupper som kvinder og børn, der i nogle religiøse traditioner kan opleve diskriminerende behandling.

I sidste ende skaber det en situation, hvor borgere reelt er underlagt to retssystemer med modstridende regler, hvilket kan føre til juridisk og personlig usikkerhed.

En tredje gennemgående problemstilling er manglen på klare kontrolmekanismer og ledelsesstrukturer i mange trossamfund. Dette fører til konflikter, der eskalerer og bliver sværere at løse, især når de får en religiøs dimension.

Autoritetsproblemer og hierarkiske magtstrukturer kan misbruges, hvilket øger risikoen for social kontrol og undertrykkelse, især overfor sårbare grupper som kvinder og børn. Det er de færreste steder, der bliver arbejdet systematisk med det, og overgreb og misbrug gemmes væk som dårligt arbejdsmiljø eller som ofrenes eget problem.

Øjensynligt er det ofte først, når der er medieopmærksomhed, at sagernes alvor kommer frem. Heller ikke for dem, som anklages, synes der at være klare procedurer eller retssikkerhed.

Danmark mangler afdækning af overgreb og systematisk tilsyn

Det er hvidbogens lidt nedslående konklusion, at selv med en hyppig og tilbagevendende medieopmærksomhed, og en politisk moralsk panik, så er det meget småt med både viden, fagligt beredskab og konkrete forholdsregler.

I udlandet har store undersøgelser kortlagt systematiske svigt og misbrug, men i Danmark mangler vi ganske enkelt afdækning af overgreb mod børn og unge i religiøse miljøer.

I udlandet har store undersøgelser kortlagt systematiske svigt og misbrug, men i Danmark mangler vi ganske enkelt afdækning af overgreb mod børn og unge i religiøse miljøer.  

Niels Valdemar Vinding og Brian Arly Jacobsen
Lektorer, Københavns Universitet

Det er afgørende, at vi som samfund tør se nærmere på, om religiøse faktorer bidrager til overgreb, og hvordan disse faktorer kan påvirke forebyggelse og opsporing. Det vil kræve mod, men også give os muligheden for at skabe bedre beskyttelse for dem, der rammes.

Vi mangler også systematisk tilsyn og kontrol med trossamfund, som griber ind i de sager, hvor der er klar mistanke om overgreb og svigt. Sagen hos mormonerne peger på, at kirkeministeriet kan fortolke fratagelsen af anerkendelse mere restriktivt.

Også arbejdsmiljø er udfordret i religiøse miljøer, hvilket vi kan se med folkekirken, men det er uklart om Arbejdstilsynet er tilstrækkeligt opmærksomme på sager i andre trossamfund.

Vores klare anbefalinger er at udvikle bedre procedurer for håndtering af konflikter. Det indebærer implementering af whistleblower-ordninger, adfærdskodekser, eksterne tilsyn og magtdelingsprincipper for at forhindre magtmisbrug.

Sådanne procedurer er der allerede gode eksempler på, eksempelvis fra frikirkerne, der har været på forkant med en del sager, og som også har vist, at det kan virke at sanktionere ledende præster.

Styrket samarbejde mellem trossamfund, myndigheder og forskere

Myndighederne bør styrke kapaciteten til at håndtere sager, der involverer religiøse aspekter. På tværs af mange af samfundets sektorer og hos medarbejderne på gulvet er der et tydeligt behov for øget viden og erfaring om samspillet mellem religion og ret, og hvordan dette interagerer i danske retslige og administrative rammer.

Det er vigtigt for at sikre, at religiøse afgørelser ikke underminerer borgernes rettigheder.

Hvidbogen viser tydeligt, at religiøse råd og domstole udgør en vigtig, men kompleks og til tider problematisk del af livet i religiøse samfund. For at sikre retssikkerhed og fair behandling af alle borgere er det nødvendigt med et styrket samarbejde mellem trossamfundene, myndighederne og forskningsinstitutioner.

Det er kun med en nøgtern forståelse af religiøse retssystemers rolle og med klare ansvarlige forholdsregler kan vi skabe et mere inkluderende samfund, hvor både religionsfrihed og retssikkerhed for den enkelte beskyttes.