Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Kirstine Kærn

Nej, Morten Dahlin, humanismen har intet med spaghettimonstre at gøre

Kirkeminister Morten Dahlin (V) er bekymret for, at hvis humanismen bliver anerkendt, så åbner det for, at mere eller mindre useriøse foreninger kan opnå de samme privilegier.
Den bekymring vil vi gerne være med til at fjerne, skriver Kirstine Kærn.
Kirkeminister Morten Dahlin (V) er bekymret for, at hvis humanismen bliver anerkendt, så åbner det for, at mere eller mindre useriøse foreninger kan opnå de samme privilegier. Den bekymring vil vi gerne være med til at fjerne, skriver Kirstine Kærn.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
21. januar 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nyligt sammenlignede kirkeminister Morten Dahlin (V) indirekte Humanistisk Samfund med Kirken for det Flyvende Spaghettimonster.

Selvom vi gennem årene er blevet sammenlignet med alt fra Brøndby Support, Det Kommunistiske Parti og en cykelklub, så er sådan en udmelding fra en minister ikke noget, vi har hørt før.

Som humanister er vi vant til at blive mødt med undren og kritiske spørgsmål, men det bunder for det meste i manglende kendskab til vores livssyn, vores praksis og vores ceremonier.

Derfor bruger vi en stor del af vores tid på at fortælle, hvad vi tror på. For selvfølgelig tror vi på noget. Vi har dog ikke en religiøs tro, men vi deler alligevel mange grundlæggende værdier med forskellige trossamfund:

Vi ønsker, at den danske stat udvider lovgivningen til at omfatte livssyn, sådan som det eksempelvis gør sig gældende i Norge, Sverige og Island.  

Kirstine Kærn
Forperson, Humanistisk Samfund

Det gælder eksempelvis at tage ansvar for vores medmennesker, vores fællesskab, samfundet og vores jordklode. Det gælder også at støtte op om danske værdier som demokratiet og retsstaten.

Vi holder ceremonier, hvor vi markerer livets overgange, som de er blevet markeret af mennesker i tusindvis af år. I flere lande tilbydes samtaler med felthumanister, hospitalshumanister med flere.

Det er humanister som på lige fod med eksempelvis feltpræster eller hospitalsimamer tilbyder samtaler med mennesker i krise, og som giver mulighed for, at man kan tale med en med det samme livssyn som en selv om livets svære udfordringer. Det findes blandt andet i Belgien, Holland, Norge og Storbritannien.

I årtier har humanister drevet daginstitutioner, skoler med mere med det humanistiske livssyn som fundament i flere lande. Det gælder eksempelvis i Holland, Tyskland og Uganda.

Det var i forbindelse med et seminar på Vartov i december om friheden til at tro, at kirkeministeren udtalte, at vi ikke ville blive anerkendt som trossamfund. Det vil vi som sådan heller ikke.

Vi ønsker tværtimod, at den danske stat udvider lovgivningen til at omfatte livssyn, sådan som det eksempelvis gør sig gældende i Norge, Sverige og Island.

Læs også

Som jeg forstår det på kirkeministeren, er han bekymret for, at hvis livssyn som vores bliver anerkendt, så åbner det for, at mere eller mindre useriøse foreninger kan opnå de samme privilegier.

Den bekymring vil vi gerne være med til at fjerne.

I Norge har de haft de samme diskussioner i forbindelse med, at Human-Etisk Forbund blev anerkendt tilbage i 1981.

I Danmark kan vi hente inspiration i, hvordan den norske lovgivning har sikret en afgrænsning, så eksempelvis Spaghettimonsterkirken og Scientology ikke har opnået anerkendelse.

Internationalt har det humanistiske livssyn været anerkendt og respekteret i årtier. I både FN og EU inddrages vi på lige fod med religiøse trossamfund.

Danmark er det eneste land i Norden, der ikke anerkender det humanistiske livssyn på lige fod med religiøse.  

Kirstine Kærn
Forperson, Humanistisk Samfund

Mange her i Danmark tror, at den sekulære humanisme er et forholdsvist nyt fænomen. Men den opstod ikke i går. Tværtimod har humanister etableret fællesskaber i mere end 150 år.

Det første organiserede fællesskab, American Ethical Union, blev stiftet i 1877 i USA. I 1896 fulgte Storbritannien efter og etablerede den organisation, der i dag har 120.000 medlemmer og hedder Humanists UK.

Samme år blev den første internationale organisation, International Ethical Union, stiftet med humanister fra USA, Storbritannien, Tyskland, Østrig, Schweiz og Frankrig.

I Norden gik det lidt langsommere, men i 1956 blev Human-Etisk Forbund stiftet i Norge. De er nu verdens største humanistiske organisation med over 160.000 medlemmer.

I Danmark blev Humanistisk Samfund først oprettet i 2008. Lige nu har vi omkring 2.200 medlemmer. Når vi, som det sidste land i Norden opnår anerkendelse, vil vi være blandt de ti største tros- og livssynssamfund i Danmark.

Vores internationale organisation Humanists International har Special Consultative Status for FN i Geneve, Wien og New York, hvor vi har foretræde for FNs Generalforsamling og Menneskerettighedsrådet.

Læs også

Humanists International har den vigtige post som formand for FN's NGO Committee on Freedom of Religion and Belief.

I EU har Humanists International flere gange deltaget i møder med eksempelvis parlamentet, kommissionen eller andre institutioner på områder vedrørende tros- og tankefrihed, herunder EU's Special Envoy on Freedom of Religion and Belief.

Danmark er det eneste land i Norden, der ikke anerkender det humanistiske livssyn på lige fod med religiøse.

Alligevel anerkendes vi i visse sammenhænge. Senest har de danske biskopper i et høringssvar foreslået, at der etableres et råd for tros- og livssynssamfund.

Det forslag betragter vi som en anerkendelse og en erklæring om, at livssyn skal inkluderes på lige fod med trossamfund.

Det samme gælder under Udenrigsministeriet, hvor vi sidder i Kontaktrådet for ministeriets ambassadør for Freedom of Religion or Belief. Kontaktrådet skal rådgive ambassadøren i forhold til udfordringer med tros- og tankefrihed udenfor Europa.

Vi vil som alle humanister over hele verden bare gerne have lov til at leve vores liv i åbenhed, uden diskrimination og i fællesskab.

Kirstine Kærn
Forperson, Humanistisk Samfund

Vi har sendt et forslag til en mulig definition, afgrænsning samt hvilke krav, der kunne stilles for at opnå anerkendelse og dermed mulighed for vielsesbemyndigelse.

Før kirkeministeren endeligt afviser vores ønske, foreslår vi, at der laves yderligere afklaring af, hvordan en lovgivning kunne se ud i Danmark.

Man kunne eksempelvis indhente erfaringer fra Norge og de andre nordiske lande samt spørge eksperter indenfor trosfrihed så som professor Lisbet Christoffersen og Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund.

Vi mødes gerne med ministeren og bidrager hellere end gerne i arbejdet.

Humanister bliver diskrimineret og forfulgt flere steder i verden. I nogle lande risikerer vi fængsel eller i yderste konsekvens dødsstraf.

På den måde er vi humanister lige så udsatte som religiøse mindretal, nogle gange er vi endda mere udsatte, fordi vi ikke er religiøse.

Selv jeg udsætter mig for en vis risiko ved at være så offentlig om mit livssyn, så der er lande jeg reelt ikke kan rejse til.

Hvert år hjælper Humanists International mange humanister med juridisk bistand eller med at få asyl, for eksempel i USA eller Storbritannien. I den forbindelse har vi også rejst sager gennem det danske Udenrigsministerium i håbet om, at de kunne hjælpe.

Derfor er det også lidt underligt at opleve en total afvisning af, at vi som humanister kan blive anerkendte i vores eget land.

Vi vil som alle humanister over hele verden bare gerne have lov til at leve vores liv i åbenhed, uden diskrimination og i fællesskab.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026