
Presseafdelingen i Sophie Løhdes ministerium har fundet en ny teamleder i Frits Bredal Hansen.
Det skriver han selv i et opslag på LinkedIn.
"Den 1. marts begynder jeg som presserådgiver/teamleder i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Jeg glæder mig i den grad til opgaven og til at arbejde sammen med mine nye kolleger," skriver Frits Bredal Hansen.
Den nye presserådgiver kommer fra et job som chefkonsulent for politik, presse og kommunikation i Region Sjælland. Han er oprindeligt uddannet journalist og har desuden tidligere været kommunikationschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Cyklistforbundet og pressechef i Falck.
Men fra den kommende måned skifter han altså arbejdspladsen i Sorø ud med Slotsholmen.
Jobbet overtager Frits Bredal Hansen fra Solveig Røigaard-Petersen, der for et par måneder siden skiftede til Novo Nordisk.
Indsigt

Rosa Lund spørger Peter HummelgaardBør politiet sigte personer, der har forsøgt at tage deres eget liv?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
Louise Brown spørger Morten DahlinHvordan skrider tilsynssagen vedrørende Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige frem?Besvaret

















