DR-dokumentar understreger det etisk forsvarlige i at tillade aktiv dødshjælp

DR's dokumentar "På tirsdag skal jeg dø" har skabt fornyet debat om, hvorvidt vi bør tillade aktiv dødshjælp i Danmark. I dokumentaren følger vi den 54-årige smed Preben Nielsen, der – efter at have været ude for en tragisk arbejdsulykke, som har gjort ham lam fra halsen og ned – rejser til Belgien for at få hjælp til at dø.

En sådan hjælp kan han nemlig ikke få i Danmark. Her er aktiv dødshjælp forbudt. Preben har ikke lyst til at bryde loven, han har ikke lyst til at køre sin elektriske kørestol i havnen, og han vil ikke udsætte sine pårørende for at skulle hjælpe ham med at begå selvmord.

Preben vil gerne dø en værdig død under ordnede forhold, og derfor tager han efter tre års overvejelser og forberedelser til Belgien med sine nærmeste. Prebens ønske blev opfyldt, og han sov stille ind i Belgien efter at have modtaget aktiv dødshjælp. Må han hvile i fred.

Jeg tror, at skeptikerne vil deres medmennesker det godt

Claes Kirkeby Theilgaard

Jeg ville sådan ønske, at Preben ikke havde behøvet at rejse til udlandet for at kunne dø på den måde, han fandt bedst. Jeg ville sådan ønske, at vi tillod aktiv dødshjælp herhjemme.

Et stort flertal af danskerne er enige med mig på dette punkt ifølge flere meningsmålinger. Men skal vi så tillade aktiv dødshjælp, blot fordi et flertal af danskerne – herunder mig selv – ønsker dette?

Det mener skeptikerne, som der trods alt er en del af, næppe. Jeg tror, at skeptikerne vil deres medmennesker det godt. Men jeg synes samtidig, at de tager fejl på en række punkter, og i det lange løb gør deres modstand mod aktiv dødshjælp mere ondt end godt.

Mange modstandere af aktiv dødshjælp argumenterer for, at det skulle være etisk uforsvarligt at give folk mulighed for at modtage aktiv dødshjælp. I mine øjne er det etisk uforsvarlige derimod at forhindre folk, der ikke ønsker at leve mere, i at få en værdig død under ordnede forhold.

Verden bliver aldrig så god, som man håber. Det betyder, at der altid vil være folk, der vælger livet fra. Det er et vilkår for den menneskelige eksistens, at nogle af os begår selvmord. Det kan vi ikke løbe fra.

Derfor er vores opgave ikke at fortrænge dette faktum, men i stedet at håndtere det på den bedst mulige måde af hensyn til såvel de, der begår selvmord, som de efterladte.

DR's dokumentar understreger, at vi håndterer selvmord på den forkerte måde i dag. Det var ikke værdigt, at vi tvang Preben til at tage ud af landet for at kunne dø på den måde, som han ønskede det.

Selvbestemmelsesretten over egen krop, eget liv og egen død bør staten ikke stække

Claes Kirkeby Theilgaard

Hvis man anerkender princippet om, at det enkelte menneske har ret til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv, må man også anerkende, at vi hver især har ret til at bestemme over vores egen død. Denne selvbestemmelsesret over egen krop, eget liv og egen død bør staten ikke stække.

I Danmark har vi indrettet det således, at sundhedsydelser langt hen ad vejen leveres af staten. Dermed lægger vi også i høj grad vores liv i hænderne på staten, men det bør ikke være ensbetydende med, at staten for eksempel holder uhelbredeligt syge patienter i live imod deres eget ønske.

Om det så skal være staten, der forestår aktiv dødshjælp herhjemme, er et andet spørgsmål. Men staten bør i hvert fald ikke stå i vejen for, at folk kan modtage aktiv dødshjælp, hvis de ønsker det.

Hvordan vi klogest indretter det system, som nødvendigvis må bygges op omkring en ordning med aktiv dødshjælp, har jeg ikke den endelige opskrift på. Det er dog altafgørende, at vi, når aktiv dødshjælp forhåbentligt en dag bliver tilladt, i samme ombæring også indfører en nøje gennemtænkt og ansvarlig regulering.

En sådan regulering kunne eksempelvis indebære, at det kun er voksne, myndige mennesker, som er uhelbredeligt syge og som følge af denne sygdom oplever konstant fysisk eller psykisk lidelse, der må modtage aktiv dødshjælp.

Og at aktiv dødshjælp kun må gives af fagfolk og kun til mennesker, der efter flere konsultationer giver udtrykkeligt ønske om dette. Samtidig bør det selvsagt også sikres, at den enkeltes ønske om at modtage aktiv dødshjælp ikke skyldes pres fra andre.