Marianne Hoff Andersen
Søren Christian MadsenNy kvinde i spidsen for bestyrelsen hos Folkekirkens Nødhjælp

Internt i egne bestyrelsesrækker har Folkekirkens Nødhjælp fundet sin nye forperson.
Marianne Hoff Andersen er nemlig blevet rykket hen for bordenden af bestyrelsesbordet.
Det skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse.
"En af bestyrelsens vigtigste opgaver er at stille de rigtige spørgsmål til organisationen og sikre, at pengene bliver brugt til gavn for mennesker i nød," lyder det fra den nye forperson.
På posten afløser hun Søren Christian Madsen, som de seneste fem år har bestredet posten som forperson.
Marianne Hoff Andersen er direktør i Faxe Kommune sideløbende med sine bestyrelseshverv, som også tæller KFUM og KFUK i København. Civilorganisationen, som har hendes mand, Jørgen Kvist Jensen, i spidsen som generalsekretær.
Den nye forperson for bestyrelsen er oprindeligt bankuddannet og siden cand.mag. i statskundskab og religion.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Som ny kirkeordfører vil Mads Fuglede styrke kristendommens rolle i samfundet
- Idéhistoriker: Debatten om danskhed er for alvorlig til at affeje som nationalistisk tågesnak
- Kunstner om koranloven: Kujonerne i Folketinget tør ikke fjerne det ukrudt, de selv har plantet
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
















