Partier i kovending: Vil ændre regler for politikere, der bryder loven

For fem år siden blev der indført strengere krav om valgbarhed for lokalpolitikere, der har brudt loven. Nu vil flere af de selvsamme partier, der indgik aftalen, have ændret reglerne. "Det er uhensigtsmæssigt at have to forskellige regelsæt, og vi vil gerne indgå i forhandlinger om det," siger Thomas Danielsen fra Venstre. Minister afviser at ændre reglerne.

Som folketingsmedlem kan man komme tilbage i politik ved at stille op til folketingsvalg med det samme efter at have afsonet sin dom, mens lokalpolitikere har en karensperiode på tre år. Flere partier vil nu genbesøge reglerne for valgbarhed.<br><br><br>
Som folketingsmedlem kan man komme tilbage i politik ved at stille op til folketingsvalg med det samme efter at have afsonet sin dom, mens lokalpolitikere har en karensperiode på tre år. Flere partier vil nu genbesøge reglerne for valgbarhed.


Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Lærke Møller Hansen

For knap fem år siden vedtog VLAK-regeringen sammen med Radikale, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, at kommunal- og regionrådspolitikere skal vente tre år for at blive valgbare igen, hvis de har brudt loven.

Alt imens politikere på Christiansborg kan genopstille ved næste folketingsvalg, efter de har udstået deres straf og genindtræde med det samme.

Men flere af partierne har nu skiftet holdning om reglerne for kommunal- og regionrådspolitikere. 

Selvom det ikke er lang tid siden, at reglerne blev indført, "giver det i bakspejlet ikke mening at have dobbeltstandarder". Sådan lyder erkendelsen fra Thomas Danielsen, der sidder i udvalget for Forretningsordenen for Venstre.

Det nemmeste ville være, hvis kommunalpolitikerne får de samme regler som folketingspolitikerne, eller nogle der minder om dem.

Thomas Danielsen (V)
MF, medlem, Udvalget for Forretningsordenen

”Det er uhensigtsmæssigt at have to forskellige regelsæt, og vi vil gerne indgå i forhandlinger om det,” siger han.

Både Venstre og Moderaterne peger på, at det vil være ideelt at sløjfe kravet om en karensperiode for kommunalpolitikere.

"Det nemmeste ville være, hvis kommunalpolitikerne får de samme regler som folketingspolitikerne, eller nogle der minder om dem. Det er nok, det eneste som er realiserbart," siger Thomas Danielsen og tilføjer:

"Men vi har ikke lagt os 100 procent fast på en model."

Reglerne for lokalpolitikerne adskiller sig for meget fra de regler, som folketingspolitikere er underlagt af. Det mener Lars Løkke Rasmussen, der var statsminister i den daværende VLAK-regering og nu er formand og stifter af Moderaterne. Han vil derfor have lempet reglerne for valgbarhed i landets kommuner.

"Der er i hvert fald et eller andet galt her. Vi kan jo ikke have et system, hvor man siger, at Inger Støjberg ville ikke kunne blive valgt ind i Gribskov Kommune og blive udvalgsformand, men hun kan godt blive justitsminister," sagde han i DR-programmet Deadline.

Han påpegede, at det er mærkværdigt, at den rigsret-dømte Inger Støjberg ikke kan sidde i en kommunalbestyrelse eller et byråd, men uden problemer kan blive minister kort tid efter at have afsonet sin dom.

Minister afviser ændringer

I Dansk Folkeparti er man også parat til at genbesøge reglerne, hvis regeringen præsenterer et udspil.

"Vi vil være meget positive over for at se på at ensrette reglerne, hvis regeringen kommer med et udspil," siger kommunal- og retsordfører, Susanne Eilersen.

Det ligger dog ikke i kortene for Socialdemokratiet.

Indenrigs-og boligminister, Christian Rabjerg Madsen (S), afviser at ændre reglerne i både Folketinget, kommunerne og regionerne.

Jeg har i øvrigt heller ingen planer om at ændre på reglerne i den kommunale og regionale valglov, som et enigt folketing vedtog for fem år siden.

Christian Rabjerg Madsen (S)
Indenrigs- og boligminister

"Ifølge Grundloven er det Folketinget selv, der afgør, om et medlem af Folketinget har mistet sin valgbarhed på grund af en idømt straf. Det vil derfor kræve en grundlovsændring at ændre på disse regler, og det har jeg ingen planer om," skriver ministeren i et skriftligt svar og tilføjer:

"Jeg har i øvrigt heller ingen planer om at ændre på reglerne i den kommunale og regionale valglov, som et enigt folketing vedtog for fem år siden."

Det var i december 2017, at regeringen, bestående af Venstre, Liberal Alliance og Konservative, sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale indgik en aftale om at nedlægge Valgbarhedsnævnet og fastsatte nogle særlige kriterier for, hvornår en kommunal- og regionsrådspolitiker taber sin valgbarhed.

Her blev det besluttet, at en kommunal- og regionrådspolitiker mister sit mandat og først kan genindtræde tre år efter, at straffen er udstået, hvis vedkommende bliver idømt fængselstraf eller frakendes sit kørekort. For særlig grov kriminalitet er fristen fem år. Folketingsmedlemmer, der bryder loven og bliver erklæret uværdige til at sidde i Folketinget af et politisk flertal, kan derimod genopstille ved næste folketingsvalg og genindtræde lige efter, de er blevet valgt.

Konservative: "Det er ikke hjerteblod for os"

Blandt de resterende partier, der indgik aftalen, er der delte meninger, om reglerne bør tages op til diskussion igen.

Radikale har skiftet mening og vil have ensrettet reglerne.

"I Radikale kan vi ikke se logikken i, at der skal være andre regler for folketingsmedlemmer. Vi bakker op om, at valgbarhed for folketingspolitikere følger valgbarhed for kommunal- og regionrådspolitikere," oplyser Samira Nawa, retsordfører for Radikale, i et skriftligt svar.

Konservative er mere skeptisk over for at indføre ens vilkår for alle folkevalgte.

"Vi er reguleret af helt forskellige lovsæt, arbejdsvilkår og arbejdsmetoder. Derfor tror jeg, man skal passe på med at tro, at det altid kan være én til én det samme. Og det er ikke hjerteblod for os, om man laver den ene eller den anden model, så vi drøfter det meget gerne," oplyser Mette Abildgaard, politisk ordfører for Konservative, i et skriftligt svar.

Liberal Alliance afviser at stille op til interview. Alex Vanopslagh, partiformand, har dog tidligere udtalt i Berlingske, at reglerne bør genbesøges, og at det kan blive aktuelt at lempe nogle af reglerne for kommunalpolitikere.

Læs også
 

"Folketingspolitikere bør være forbilleder"

Flere andre partier på Christiansborg erklærer sig enige i, at reglerne for valgbarhed bør laves mere ensrettet. På linje med Moderaterne og Venstre mener Nye Borgerlige, at der skal være den samme procedure i kommunerne, som man har i Folketinget.

"Det bør være op til et kommunalt valgnævn at beslutte, hvornår en person er værdig til at blive siddende i et byråd eller en kommunalbestyrelse efter en lovovertrædelse," fastslår Mette Thiesen, retsordfører i Nye Borgerlige og uddyber:

”Det er et principielt problem, at man gør forskel på dem, der sidder i byrådene rundt omkring i landet, og dem der sidder i Folketinget."

Ifølge Alternativet ligger der både "respekt for embedet og respekt for vælgernes dom" bag reglerne for folketingsmedlemmer, siger Jan Kristoffersen, politisk rådgiver i Alternativet. 

Når en folketingspolitiker er dømt, bør man have en karensperiode.

Niko Grünfeld
Stifter og politisk rådgiver, Frie Grønne

Andre udtrykker imidlertid, at der bør være strengere regler for ministre, der bryder loven.

Enhedslisten er åbne over for at indføre en karensperiode for ministre, da de er en del af den udøvende magt.

”Det er et problem, at Inger Støjberg kan blive minister så kort tid efter, at hun har brudt ministeransvarlighedsloven. Det er klart, at der kan være en bekymring for, om det præcist samme kan ske en gang til,” siger Peder Hvelplund fra Enhedslisten, der sidder i udvalget for Forretningsordenen.

Hos Frie Grønne mener man, at alle folketingsmedlemmer bør have en karensperiode på lige fod med lokalpolitikere.

"Når en folketingspolitiker er dømt, bør man have en karensperiode, før man kan stille op igen," siger Niko Grünfeld, der er stifter af og politisk rådgiver for Frie Grønne.

De bærer det største ansvar, og det bør reglerne om valgbarhed også afspejle, lyder det fra Kristendemokraterne.

”Folketingspolitikerne bør være forbilleder, da det er dem, som laver lovgivningen. Derfor bør reglerne strammes op for dem. Men man kan samtidig overveje at lempe reglerne for kommunal- og regionspolitikerne,” siger Marianne Karlsmose, landsformand i Kristendemokraterne.

Danmarksdemokraterne afviser at stille op til interview, og SF har efter to dage ikke vendt tilbage på en interviewforespørgsel.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Danielsen

Transportminister, MF (V)
lastvognsmekaniker, bankrådgiver (Sparekassen Holstebro 2009)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Thiesen

MF (DF)
lærer (N. Zahles seminarium 2008)

0:000:00