Præsteforeningen: Der skal politisk handling til, hvis ikke præstemanglen skal knække folkekirken over

Præster er nødvendige for kirkelige handlinger, gudstjenester, sjælesorg og lokal sammenhængskraft. Præster er også vigtige ressourcepersoner på sygehuse, plejehjem, i fængsler, på universiteter og ungdomsuddannelser og mange andre steder.

Senest blev det mandag 4. november på Diakonikonferencen på Christiansborg slået fast, at folkekirken helt generelt skal være med til at løfte den borgernære velfærd. Om man kan lide det eller ej.

I fremtiden vil der mangle præster

At præster er en helt nødvendige teologisk faglighed i alle ovenstående sammenhænge, kan man blandt andet læse sig til i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters undersøgelse fra 2020 om befolkningens religiøsitet og forhold til folkekirken.

Derfor drog Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningen i foretræde for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg tidligere på måneden.

Der skal politisk bevågenhed og handling til, hvis der skal gøres noget virksomt ved problemet

Pernille Vigsø Bagge
Formand, Præsteforeningen

Det er katastrofalt, at Københavns Universitet kun optager 75 studerende i 2025, når der som minimum er brug for 100 uddannede teologer per år.

Med et frafald på 30-50 procent og teologer, som også får andre jobs end præsteembeder, så forslår dette planlagte alt for lave optag som en skrædder et vist sted.

Udvalget lyttede og nikkede til argumenterne.

Det er håbet, at den alt for voldsomme dimensionering af teologi, som udløber af universitetsreformen, kan blive taget op til alvorlig genovervejelse.

Og apropos håb, så var det opløftende, at Kirkeministeriet tog initiativ til en seminardag om netop præstemangel fredag 8. november.

Det fireårige Fællesfonds-finansierede projekt "Læs teologi, bliv præst – rekruttering og fastholdelse af præster i folkekirken" (ikke noget med korte titler her) var tovholder på dagen og præsenterede en lang række initiativer, som folkekirken selv har taget for at løse præstemangelsproblemet.

Brobygning, højskoledage, sommerbesøg i vandkants-Danmark med alt betalt, konfirmandundervisere, præstekadetter med videre.

Men dét, der står tilbage, er, at den store og langstrakte udfordring med præstemangel hverken kan eller skal løses af folkekirken alene.

Derfor skar novembers mange møder og debatter om problemet det ud i pap: Der skal politisk bevågenhed og handling til, hvis der skal gøres noget virksomt ved problemet.

Tre forslag til handling

Der er tre ting, man fra politisk holde med fordel straks kan se på:

Dét, der står tilbage, er, at den store og langstrakte udfordring med præstemangel hverken kan eller skal løses af folkekirken alene.  

Pernille Vigsø Bagge
Formand, Præsteforeningen

For det første universiteternes dimensionering.

Der er en stor efterspørgsel på teologer. Et arbejdsmarked står klar med åbne arme. Dette ses som én af forudsætningerne for, at der ikke skal dimensioneres så hårdt som der lægges op til. Så hvorfor ikke følge dimensioneringsaftalens egen ordlyd og lave frit optag på teologi?

For det andet bør man evaluere de to alternative uddannelsesveje til præsteembedet, §1A og §2, nu.

De virker åbenlyst ikke efter hensigten, hvilket kirkeministeren da også har tilkendegivet, men de er først planlagt til at skulle evalueres om fem-seks år.

For det tredje må man finde en pose penge til at lave et økonomisk incitament til at søge præsteembeder uden for de største byer.

Det kan lade sig gøre at finde penge til at sende læger til udkantsdanmark. 187 millioner i det nye sundhedsudspil. Præstebevillingen kan nøjes med 20 millioner til formålet.

Det er nu, der skal handles. Ikke når folkekirken er knækket over og de tilbageværende præster har løbet livet af sig.