Bliv abonnent
Annonce
Debat

Professor: Mange danskere mener, at muslimske minoriteter selv er skyld i deres fattigdom. Det er helt forkert

Der er mig bekendt ingen danske eller internationale studier, der kan dokumentere udbredt dovenskab og manglende viljestyrke hos muslimske minoriteter.
Til gengæld dokumenterer en række studier, at etniske minoriteter diskrimineres på arbejdsmarkedet, skriver Christian Albrekt Larsen.
Der er mig bekendt ingen danske eller internationale studier, der kan dokumentere udbredt dovenskab og manglende viljestyrke hos muslimske minoriteter. Til gengæld dokumenterer en række studier, at etniske minoriteter diskrimineres på arbejdsmarkedet, skriver Christian Albrekt Larsen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
11. november 2025 kl. 09.51

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den politiske sæson er skudt i gang med en heftig debat om indvandring.

Dansk Folkeparti vil stramme. Statsministeren udnævner ny minister. Venstre skriver i det nye principprogram, at indvandrere må finde et andet sted at bo, hvis de kommer for at få sociale ydelser.

Efter tre årtier kender man efterhånden dansen. Det kommer til at handle om ikke-vestlige indvandrere, hvoraf hovedparten er muslimer.

Der er desværre noget at komme efter. Det er unægteligt sådant, at en betydelige andel med muslimsk baggrund har svært ved at klare sig i Danmark og derfor modtager kontanthjælp og førtidspension.

Et centralt spørgsmål er derfor, hvordan majoriteten forklarer, at muslimske minoriteter har svært ved at klare sig i Danmark.

Det spørgsmål har jeg studeret sammen med en canadisk forsker. Vi samlede data ind i 2021 og 2022, og vores resultater er netop udkommet i et internationalt tidsskrift.

Diskrimination eller dovenskab

I Danmark, Sverige, Frankrig, Italien og Storbritannien spurgte vi et repræsentativt udsnit af majoritetsbefolkningen, hvad de mener, er årsagen til, at muslimerne i deres land nogle gange har økonomiske problemer.

I USA og Canada stillede vi det samme spørgsmål om den sorte minoritet.

Sammenligningen er interessant, da en lang forskningstradition har vist, at amerikanerne historisk har opfattet de sorte som dovne, hvilket gentagne gange har bremset udviklingen af en amerikansk velfærdsstat.

Majoritetsbefolkningen i Danmark er mindre villige til at give økonomisk støtte til deres muslimske minoritet, end majoritetsbefolkningen i USA er til at give økonomisk støtte til deres sorte minoritet.

Vores resultat er, at majoritetsbefolkningen i Danmark, Sverige og Frankrig er mindre villige til at give økonomisk støtte til deres muslimske minoritet, end majoritetsbefolkningen i USA er til at give økonomisk støtte til deres sorte minoritet.

Et andet resultat er, at 35 procent af den danske majoritetsbefolkning forklarer de økonomiske problemer blandt muslimer udelukkende med dovenskab og manglende viljestyrke.

Den tilsvarende andel er 19 procent i den amerikanske majoritetsbefolkning, når de bliver bedt om at forklare de økonomiske problemer blandt den sorte minoritet.

Den store forskel er, at den amerikanske majoritetsbefolkning anno 2021/2022 har en forståelse for, at etniske minoriteter ofte bliver diskrimineret. Det samme er tilfældet i Canada og Storbritannien.

Forståelsen for betydningen af diskrimination findes både på den politiske venstre- og højrefløj.

På højrefløjen i USA er den dominerende forklaring således, at de økonomiske vanskeligheder blandt afroamerikanere skyldes en kombination af både diskrimination og dovenskab/manglende viljestyrke.

Forestillinger er også virkelige

Mønstret er anderledes i Danmark. Her er den dominerende forklaring blandt højrefløjsvælgerne, at økonomiske problemer blandt muslimer udelukkende skyldes dovenskab og manglende viljestyrke.

Og blandt venstrefløjsvælgerne er diskriminationsforklaringen langt mindre udbredt end i USA, Canada og Storbritannien.

Der er mig bekendt ingen studier, der kan dokumentere udbredt dovenskab og manglende viljestyrke hos muslimske minoriteter.

Christian Albrekt Larsen
Professor, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet

De faktiske årsager til, at etniske minoriteter oplever økonomiske problemer, er komplekse.

Der er mig bekendt ingen hverken danske eller internationale studier, der kan dokumentere udbredt dovenskab og manglende viljestyrke hos muslimske minoriteter.

Til gengæld dokumenterer en række både danske og internationale studier, at etniske minoriteter diskrimineres på arbejdsmarkedet.

Men dertil kommer en lang række andre årsager til økonomiske problemer. Sprogproblemer, helbredsproblemer, uddannelsesniveau og høje lønniveauer i modtagerlande. Bare for at nævne nogle stykker.

Nogle gange kan forestillinger om virkeligheden have lige så virkelige konsekvenser som virkeligheden.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at specielt den danske og svenske majoritetsbefolkning har en opfattelse af, at økonomiske problemer blandt muslimske minoriteter er selvforskyldte.

Det skaber en situation, hvor både højre- og venstrefløjspartier har meget at vinde og ganske lidt at tabe ved at foreslå stramninger over for muslimske minoriteter.

Resten står dårligt økonomisk

Mulighederne er mange. Endnu mere aktivering. Endnu lavere ydelser. Endnu strammere regler for permanent ophold og statsborgerskab.

Det er én af forklaringerne på, at indvandringstematikken ikke er lagt død som valgkampstematik.

Hvis man fortsætter med at reducere adgangen til sociale ydelser og nedsætte ydelsesniveauerne, er de langsigtede konsekvenser rimeligt velkendte.

Nogle vil holde sig væk fra Danmark. Og nogle af dem, der er bosat i Danmark uden arbejde, vil måske komme i arbejde.

Hvor mange det handler om, kan man strides om. Mit bedste bud er, at det er uklart.

De resterende vil få dårligere økonomiske levevilkår. Det er alle enige om.

Paradoksalt nok gør det spørgsmålet om befolkningens opfattelse af årsagerne til økonomiske problemer blandt muslimske minoriteter endnu vigtigere.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026