Religion og Samfund: Trossamfund mødes af skepsis i stedet for respekt for deres samfundsbidrag

Alligevel møder trossamfundene en mistro, som ikke rammer andre aktører i civilsamfundet.

Det undrer mig, at der ikke er større anerkendelse af den sociale og samfundsmæssige indsats, som trossamfundene yder.

Når fællesskab får rødder i tro

Ligesom Folkekirken spiller en vigtig rolle i blandt andet socialt arbejde, findes der et væld af aktiviteter i kirker og religiøse fællesskaber uden for Folkekirken. Aktiviteter, der også styrker demokratisk dannelse og etisk forankring.

Den tyske filosof Hartmut Rosa peger i bogen 'Demokratiet har brug for religion' på, at det kapitalistiske system ikke af sig selv skaber et samfundsansvar baseret på etik.

Religion handler om at forbinde mennesker med større fællesskaber

Nik Bredholt
Sekretariatsleder, Religion og samfund

I dag ser det ikke ud til, at hverken venstre- eller højrefløjen formår at formulere visioner, der kan samle befolkningen om et fælles ansvar.

Derfor er religionens stemme og tilstedeværelse i samfundsdebatten efter min mening vigtigere end nogensinde.

Rosa advarer samtidig mod en stigende aggression i den offentlige debat – både i medierne og på sociale platforme.

Det fører til en manglende vilje og tålmodighed til at lytte til synspunkter, man ikke deler. Denne polarisering underminerer demokratiet, som netop lever af samtale, meningsudveksling og viljen til kompromis.

Han beskriver, hvordan kirker og trossamfund bærer på en arv af praksisformer, sprog og traditioner, der kan berige den offentlige samtale og styrke vores fælles værdigrundlag.

I bogen 'En offentlig tro' argumenterer den slovensk-amerikanske teolog Miroslav Volf for, at det liberale demokrati har brug for religionernes stemmer.

Religion handler om at forbinde mennesker med større fællesskaber.

I gør religion til sikkerhedspolitik

Selvom tre ud af fire danskere er medlem af et trossamfund – det store flertal i Folkekirken – har vi gennem de seneste generationer vænnet os af med at tænke på religion som noget, der kan have positiv betydning for samfundsudviklingen.

I dag betragter mange religion primært som noget helt personligt, næsten privat.

Desuden er der i den danske religionsdebat en elefant i rummet: islam – og en generel negativ holdning til islam.

Det er i sig selv et problem, fordi det modarbejder en vellykket integration i det danske samfund og samtidig smitter af på andre trossamfund, herunder kristne uden for Folkekirken.

Lad os tage en ærlig samtale om trossamfundenes nytteværdi

Nik Bredholt
Sekretariatsleder, Religion og samfund

Når der således foreslås ændringer i trossamfundsloven, bliver lakmusprøven straks: "Vil det også gavne muslimer?". Hvis svaret er ja, afvises forslaget ofte med henvisning til en diffus samfundsfare.

Her ville det være klogt, hvis politikerne skilte mellem religion og sikkerhed. Er der en sikkerhedsrisiko, bør spørgsmålet behandles af politiet – ikke gennem stramninger af trossamfundsloven.

Denne sammenblanding betyder, at trossamfundenes muligheder for at udfolde sig begrænses. Det indskrænker samtidig den mangfoldighed af udtryk, som de forskellige religiøse traditioner kan bidrage med til samfundet.

Derfor: Lad os tage en ærlig samtale om trossamfundenes nytteværdi. En samtale, der ikke lukkes ned, blot fordi en åbning også kan omfatte muslimer. En samtale, der bygger på åbenhed, respekt og en vilje til at se religion som en ressource – ikke som en trussel.