Svend Brinkmann: Når hver tredje vil forbyde islam, har vi et problem

Et eksempel til forhåbentlig nuancering: Der diskuteres nu igen tildækningsforbud, som siden 2018 har gjort det forbudt at bære burka og lignende i det offentlige rum. Man vil nu udvide forbuddet til at gælde uddannelsesinstitutioner.

Jeg var imod "burkaloven", fordi jeg ikke mener, at staten skal blande sig i, hvordan man klæder sig, når man går rundt i det offentlige rum. Social kontrol, for eksempel gennem påtvungen beklædning, er i forvejen forbudt, så jeg anså det for at være en illegitim indskrænkning af borgeres frie ret til at klæde sig som man vil i vores fælles offentlighed.

Jeg kan lide sociologen Sennetts definition af en by som et sted, hvor man kan være sammen med fremmede uden at skulle kende dem som personer, og derfor behøver man ikke at se hinandens ansigter hele tiden.

Til gengæld mener jeg godt, at det kan forsvares at forbyde tildækning af ansigtet på uddannelsesinstitutioner. For i modsætning til byens gader, hvor man bare er sammen, så er uddannelser steder, hvor man er sammen om noget, og hvor man faktisk skal kende hinanden som personer i en vis udstrækning.

I mine mange år som underviser har jeg godt nok aldrig mødt studerende med total tildækning af ansigtet, men jeg ville med garanti syntes, at det var fremmedgørende og hindrende for etablering af den nødvendige relation.

Uanset tro, etnicitet og politisk ståsted trænger vi efter min mening alle til et dannelseskursus i liberaldemokratiske grundværdier. Ellers ender vi i ekstreme positioner som "forbyd islam!" på den ene side eller "religionskritik er vold!" på den anden.

Den eneste måde at bekæmpe de kræfter på, der vil knægte det sekulære liberale demokrati, er at stå fast på det. Hvis vi indskrænker det, er vi ikke stort bedre end demokratiets fjender.

Teksten blev første gang bragt som opslag på Instagram 18. december.