
I et halvt år har verdens næststørste humanitære netværk Caritas Internationalis manglet en topledelse.
Nu er der fundet nogle ledende skikkelser til at overtage roret igen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Caritas Internationalis.
Den nye topledelse blev udpeget på konføderationens generalforsamling i Rom, der startede torsdag og afsluttes tirsdag, lyder det.
”Den midlertidige ledelse har gjort et godt stykke arbejde, ikke mindst i forhold til at forberede generalforsamlingen og de nye vedtægter. Sammen med valget af den nye ledelse og vedtagelsen af den nye strategiske ramme er konføderationen i god form til en udfordrende fremtid,” udtaler Maria Krabbe Hammershøy, generalsekretær i Caritas Danmark.
Usund arbejdskultur
Det sker, efter at pave Frans i november 2022 valgte at fyre topledelsen med øjeblikkelig virkning som resultat af en ekstern undersøgelse af arbejdsmiljøet i sekretariatet.
Beslutningen blev dengang begrundet med, at man ville gøre op med en usund arbejdskultur.
I den mellemliggende tid har der siddet en midlertidig ledelse, som altså nu bliver skiftet ud.
Caritas Internationalis er en sammenslutning af 162 katolske nødhjælps-, udviklings- og sociale serviceorganisationer, der har kontorer i over 200 lande og territorier verden over.
Den nye formand er ærkebiskoppen af Tokyo, Msgr. Tarcisio Isao Kikuchi. Han har bestredet mange forskellige roller inden for konføderationen, heriblandt som formand for både Caritas Japan og Caritas Asien.
Generalsekretær i Caritas Australien Kirsty Robertson blev valgt som ny næstformand. Derudover blev Patrick Debucquois, der tidligere har været intern revisor for Caritas Europa, valgt som konføderationens nye interne revisor.
Alistair Dutton blev valgt som ny generalsekretær, som har mere end 25 års erfaring med humanitært arbejde og er pt. generalsekretær i Caritas Skotland.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Rosa Lund spørger Peter HummelgaardBør politiet sigte personer, der har forsøgt at tage deres eget liv?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
Louise Brown spørger Morten DahlinHvordan skrider tilsynssagen vedrørende Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige frem?Besvaret
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Færøsk forsker: Så fantastisk er det altså heller ikke at være dansk
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"


















