DF’s nye EP-spidskandidat: Vi skal have en afstemning om EU-medlemskab

INTERVIEW: Det er logisk, at danskerne bliver spurgt, om de vil blive i EU, når man kender konsekvenserne af Brexit. Det siger Dansk Folkepartis nye spidskandidat, Peter Kofod, i et interview med Altinget, hvor han også taler om DF’s fremtidige gruppe i Europa-Parlamentet.

Med under fire måneder til europaparlamentsvalget har Dansk Folkeparti omsider valgt en spidskandidat.

Det bliver partiets unge profil Peter Kofod, der efter al sandsynlighed de næste fem år skal lede Dansk Folkepartis gruppe i Bruxelles og Strasbourg.

Men hvad vil han bruge en plads i Europa-Parlamentet til? Og var det hans egen drøm at skifte Christiansborg og sin post som retsordfører ud med europæisk politik?

Det svarer den nye spidskandidat på i dette interview, hvor han også fortæller om sit syn på en folkeafstemning om Danmarks EU-medlemskab og behovet for en ny magtbalance i Europa-Parlamentet.

Selvom I endnu ikke har et politisk valgprogram klar, har du så ikke nogen EU-sager, der er vigtige for dig?
"Hvis jeg skal nævne et par emner, som er væsentlige for de næste fem år, er det ene selvfølgelig at se, hvordan Brexit udvikler sig. Hvordan får vi EU ud på den anden side, og hvordan får vi Storbritannien ud på den anden side, og se, hvad det giver anledning til af opfølgning fra dansk side, når vi på et eller andet tidspunkt kender resultatet af Brexit?"

"Den anden ting er, at det bliver utrolig spændende at se, hvad der sker i forhold til gruppedannelsen i Europa-Parlamentet. Hvis man kigger rundtomkring i Europa, er der nogle EU-skeptiske kræfter, der har vundet frem over de seneste år. Og det kan forhåbentlig være med til at skabe en bedre politisk balance i Europa-Parlamentet mellem EU-tilhængere og skeptikere."

"Derudover er der debatten om velfærdsturisme og debatten om, at EU er ved at udvikle sig til en social union. Det er dybt skræmmende at se, hvordan det udvikler sig i de her år. Jeg er en junkie af frihandel, det er fantastisk, at Danmark kan handle med vores naboer. Men der er groet for meget på samarbejdet. I virkeligheden er EU-systemet efterhånden lidt som Damernes Magasin: Dårlig service, for dyrt, og man skal finde sig i at blive trådt over tæerne af Hr. Schwann."

Hvad vil du så gøre ved det?
"Der er behov for nogle kræfter i Europa-Parlamentet, der i langt højere grad end i dag forener sig og spiller imod det pres, der er fra alle de her jublende EU-tilhængere, der tror, at svaret på alle nationalstaternes problemer er at overføre mere suverænitet til EU-systemet."

"Jeg er en nationalstatsmand, og det er i den ramme, de fleste beslutninger bør træffes, for det er der, hvor der er noget nærhed mellem den ansvarlige politiker, som træffer beslutningen, og de vælgere, som kan enten fyre eller hyre politikeren."

Hvilket samarbejde vil Dansk Folkeparti søge i det nye Parlament?
"Nu er det er ikke til at sige, hvordan europaparlamentsvalget kommer til at gå, men i den sammenhæng vil jeg sige, at Dansk Folkeparti er en ekstraordinært eftertragtet samarbejdspartner for mange partier ude i Europa. Vi har haft 20 år med relativ god opbakning hos danskerne, og vi har været støtteparti for en regering og været med til at sætte kursen i Danmark, hvor vi i virkeligheden har ageret sådan, at Danmark er kommet meget stabilt igennem de sidste mange år. Det kan i høj grad tilskrives Dansk Folkeparti, at man ikke har set de her store bevægelser frem og tilbage, som man har set mange andre steder i Europa. Vi har noget, som mange andre er interesserede i at blive kloge på."

Så du siger, at I kunne godt være med til at danne en ny supergruppe yderst til højre i Parlamentet, fordi I er særligt attraktive?
"Det ligger i kortene, at Dansk Folkeparti skal spille en større rolle i Europa-Parlamentet. Derfor vil vi gerne etablere en ny stor gruppe med partier, der minder om os. Kan alle partier til højre for midten være med i den gruppe? Nej, det kan de ikke."

Hvorfor?
"For der skal være en vis fælles mængde politik, der minder om vores."

Hvem har ikke det?
"Det må vi se, når vælgerne har talt. Nærmere vil jeg ikke komme ind på det."

Skal vi have en folkeafstemning om, at Danmark skal forlade EU?
"Når Storbritannien forlader EU, er det et meget stort og EU-skeptisk land, som forlader unionen. Det betyder, at et dansk medlemskab af EU ikke er status quo. For vi mister et land, der traditionelt har trådt på bremsen og er efterladt tilbage med Tyskland og Frankrig, der gerne vil have dybere EU-integration. Så det, vi betragter som status quo i dag, det kan i virkeligheden om fem-ti-tyve år være noget helt andet. Det er en bekymrende tanke."

"Så ja, det skal vi på et tidspunkt."

På et tidspunkt. Hvornår er det så?
"Det vil jeg gerne uddybe. Jeg kan ikke sætte nogen dato på, for man kan ikke tage en folkeafstemning om det spørgsmål, før det klart kan skitseres, hvad alternativet til et EU-medlemskab givetvis vil være. Det er derfor, at Brexit er utroligt spændende. For ingen af os ved, hvordan Brexit ender, hvordan det kommer til at se ud."

"Hvis det ender med en aftale, vil være logisk - når der er gået nogle år, og man kan se, hvad den endelige konsekvens har været - at man spørger danskerne på et tidspunkt, om de kunne forestille sig det samme."

Men bottom line er, at du på et tidspunkt i fremtiden om fem eller ti år gerne vil have, at Danmark forlader EU?
"Vi skal vide, hvordan det kommer til at se ud i Storbritannien. Der vil være forskellige forudsætninger, hvilket gør det svært for mig at svare ja på dit spørgsmål. Der vil være forskellige forudsætninger, alt efter om der kommer en aftale eller ej, og derudover er vores lande også forskellige."

"Men ja, det vil være logisk i en situation, hvor Frankrig og Tyskland kommer til at trykke på speederen, og vi på den anden side har et land med mindre tilknytning til EU, at vi spørger danskerne, hvor har man egentlig lyst til at være. Har man lyst til at have mere frihed, eller har man lyst til at være med i et EU-projekt, som nogle har en plan om at udvikle til EU’s forenede stater."

Der er meget diskussion om, hvad EU skal stille op med Polen og Ungarn. Hvad er dine tanker angående landene, der blandt andet bryder med retsstatsprincippet?
"Man skal være varsom med at bevæge sig ud i afstraffelsesaktioner. Den rapport, som Europa-Parlamentet lavede i forhold til Ungarn, bar præg af, at det var en politisk afstraffelse. De, der måtte være meget sure på Viktor Orban og ikke kan lide hans politik, skal overveje, hvad man egentlig får ud af det. Tror man, at det svækker Orban, eller vil en masse vælgere i Ungarn måske i stedet sige, at det skal EU ikke bestemme? Det bør man overveje."

Men det ændrer ikke på, at man for eksempel i Polen har brudt retsstatsprincippet ved at indsætte regeringsvenlige dommere. Er det ok, at medlemslande i EU bryder med det princip?
"Der må man slå koldt vand i blodet og være ufattelig påpasselig med at gribe ind. Er det nødvendigvis godt eller skidt? Nej, i mit eget land sætter jeg pris på, at vi har uafhængige dommere og et retssystem, der fungerer rigtig godt."

"Men for mig at se, er det lidt vanskeligt at se, hvad EU skal gøre ved det i Polen og Ungarn? Skal man tage støtten fra dem, skal man ekskludere dem? Så skulle man hellere søge noget dialog."

"Jeg er ikke nødvendigvis enig i, hvad der foregår på alle områder, men man skal vogte sig for, at Europa-Parlamentet bliver en ideologisk faktor, der kommer og blander sig i, hvordan medlemslandene skal køre deres egne lande."

Hvad vil du bruge en plads i Parlamentet til?
"Først får vi rigtig travlt, fordi først og fremmest skal vi finde ud af, hvilke partier vi skal arbejde sammen med."

"Af politiske sager ser jeg frem til at diskutere immigrationsdagsordenen, social union og grænsekontrol. Men når jeg stiller op til europaparlamentsvalget, er det ikke for at komme ned og lave en masse ny fælles lovgivning, der skal pålægges medlemslandene. Jeg tager ikke derned for at lave regler om barsel og forbyde plastikposer. Det må nationalstaterne selv finde ud af."

Hvordan har du det med at forlade Christiansborg til fordel for Bruxelles. Er det din helt egen beslutning?
"Nej, det er foregået på den måde, at Kristian Thulesen Dahl, Anders Vistisen og jeg har sat os ned, og så har vi talt om det, sovet på det og så talt rigtig meget om det igen. Og så er vi kommet frem til på Kristians foranledning, at det er sådan her, at det skulle være. Hvis du spørger mig meget skarpt, har jeg presset på for at blive spidskandidat? Nej, det har jeg ikke. Er jeg beæret over at blive spurgt? Ja, selvfølgelig. Det er en tillidserklæring, at formanden kommer og spørger mig. Havde jeg set det komme? Nej det havde jeg ikke."

Du er ikke bekymret for at overtage Dansk Folkepartis gruppe, der har været præget af Meld og Feld?
"Det er en arbejdsopgave, det er sådan, det er. Når partiformanden mener, at det er mig, der sammen med Anders Vistisen og Pia Adelsteen skal løse den, så løser vi den. Fordi det har vi lovet Kristian."

Mener du, at Morten Messerschmidt er uden skyld i Meld og Feld?
"De ting bliver der kigget på fra Parlamentets side."

Er der blevet ryddet op fra jeres side nu?
"Ja, Anders Vistisen har brugt to år som gruppeformand på at rydde op og har gjort det forbilledligt."

Hvad nu, hvis der bliver udtalt kritik af Anders Vistisen, når Olafs undersøgelse er færdig, og han samtidig stadig sidder i gruppen?
"Det må vi tage bestik af, når der kommer en konklusion fra Olaf."

Har du gjort dig nogle tanker om, hvad der kan ske, hvis han får kritik?
"Vi tager det, som det kommer."

Du er ikke bekymret for, om det kommer til hård kritik af ham?
"Det kan jeg ikke gøre noget ved. Jeg er nødt til bare at tage det helt roligt og så forholde mig til det, når der kommer en konklusion."

Forrige artikel Efter dieselgate: EU-revisorerne advarer om nye huller i loven  Efter dieselgate: EU-revisorerne advarer om nye huller i loven Næste artikel Dansk forhandler om EU’s nye gas-aftale: Det er godt nyt for kritikerne af Nord Stream 2  Dansk forhandler om EU’s nye gas-aftale: Det er godt nyt for kritikerne af Nord Stream 2