Respekteret, men langtfra elsket af alle: EU’s kommende leder er en vaskeægte føderalist

PORTRÆT: Den kommende EU-kommissionsformand er visionær, hårdtslående og pragmatisk på samme tid. Men den tyske forsvarsminister har også mange fjender. Det er de karaktertræk, som går igen, når man skal male et portræt af Ursula von der Leyen.

Portrættet blev bragt første gang 9. juli, men er rettet 17. juli, efter at Europa-Parlamentet godkendte Ursula von der Leyen som EU's kommissionsformand.

Hun er, hvad man i Tyskland kalder for en "quereinsteigerin". En person, der er kommet ind fra siden.

Samtidig er hun hårdtslående, har langsigtede visioner og er ikke bange for at sige sine partifæller imod, hvis hun er tilstrækkelig overbevist om sin agenda.

Men med den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, får EU også en leder, der har Europa i sit DNA.

Den lægeuddannede tysker er født og opvokset i Bruxelles, hvor hendes far, Ernst Albrecht, var topembedsmand i det daværende EF. Hun taler derfor også flydende fransk. Tilsæt dernæst ophold i både London og USA, og så har du skabelonen til en klassisk europæisk føderalist med et internationalt udsyn.

For det er også, hvad Ursula von der Leyen er. Selvom hun aldrig har lagt sig fast på hvilken slags føderation, så har hun før erklæret, at målet med det europæiske samarbejde bør være et ”Europas Forenede Stater”, og at Brexit er en ”tragedie”.

Skal ikke forvente en revolution
Ursula von der Leyen tror på, at Europas værdier og regler beskyttes bedst af et stærkt og fælles EU-samarbejde. Det er derfor heller ikke utænkeligt, at hendes føderale linje kan komme til at overraske mange af de mere EU-skeptiske øst- og centraleuropæiske medlemslande, der støttede hendes pludselige kandidatur.

Det betyder dog omvendt heller ikke, at man skal forvente en revolution af Unionen med 60-årige von der Leyen ved roret.

Hendes formandskab kommer sandsynligvis til at tale mere ind i den franske præsident Emmanuel Macrons visioner om det europæiske samarbejde. Det forklarer også, hvorfor det angiveligt netop var det franske statsoverhoved, der bragte den tyske forsvarsministers navn på forhandlingsbordet:

”Det bliver nok mere et projekt om at gøre EU mere dynamisk og i stand til at træffe de store beslutninger på vigtige områder. Det forventes ikke, at hun kommer ind med en fast drejebog for et stærkt føderalt projekt. I så fald ved hun godt, at central- og østeuropæerne nok hurtigt vil vinke farvel til hende,” vurderer Lykke Friis, der er korrespondent i Tyskland for Berlingske. 

En ”usædvanlig” politiker
Men Europa får også en ”usædvanlig” politiker i spidsen for EU. Ursula von der Leyen er ikke typen, der bruger meget af sin tid på at trykke hænder, kramme babyer og netværke til aftensammenkomster i Berlin med den fine klasse.

Den mangeårige tyske minister tilrettelægger derimod systematisk sin uge, sådan at hun er fuldt ud dedikeret til det, som hun foretager sig.

Når Ursula von der Leyen arbejder, så arbejder hun 100 procent, og hun har ofte overnattet i sine ministerier flere nætter i træk for at hellige sig sine politiske projekter. Det giver hende samtidig plads til at vie al sin fritid til sine dressurheste og sin familie, der blandt andet tæller syv børn.

Von der Leyen beskrives derfor også som meget fokuseret, velforberedt og målrettet, når hun først har sat sig noget for.

Teknokratisk idealist
Ursula von der Leyen er hverken en rendyrket teknokrat eller idealist, om end hun er tættere på det sidste.

Modsat sin landsmand Angela Merkel gemmer von der Leyen på mange visioner, projekter og store idéer, og hun er kendt for at turde sætte en trend og lancere politiske projekter med det lange lys på.

Et eksempel var, da hun i sin første ministerperiode som minister for familier, ældre, kvinder og børn fra 2005 til 2009 gik imod partilinjen i det kristent-konservative CDU og insisterede på at indføre bedre barselsforhold for kvinder og kønskvoter i bestyrelser.

Samtidig har von der Leyen været glad for at tilføre innovation til sine områder gennem ekstern hjælp.

Hun har i sin ministertid ofte fået hjælp og rådgivning fra eksterne konsulentfirmaer, og det understreger en mere teknokratisk arbejdsgang og fremgangsmåde, som senere skulle vise sig at blive kontroversiel.

Respekteret, men ikke elsket af alle
Fokuseret, ambitiøs, tykhudet og professionel er generelt ord, der fra flere sider går igen i beskrivelsen af von der Leyens politiske arbejde. Derudover har hun ikke ligefrem et ry for at være den, der sidder tilbage og tager et glas med medarbejderne efter en lang dag.

Som en tysk kilde med stort kendskab til tysk politik beskriver det for Altinget:

”Man elsker ikke en type som hende; man respekterer hende. Von der Leyen er lille og spinkel, så hun er nem at overse, men når hun træder ind i et rum, kan man mærke hendes tilstedeværelse. Nogle vil sige, at det er, fordi temperaturen falder med to grader.”

”Elsket” er nu også et stærkt ord, men Ursula von der Leyen er det ikke i Tyskland. Og det har heller aldrig været hendes mål.

En ”quereinsteigerin”
Selvom der ikke er mange tyskere, der betvivler von der Leyens kompetencer, intellekt og politiske mod, græder hendes partimedlemmer tørre tårer over, at hun nu forlader Tyskland.

Ursula von der Leyen er nemlig for sine fjender at sammenligne med en dansk minister, der ikke stillede op til Folketinget.

Ud over at hun tør stå ved sine meningers mod, selvom det skulle være på bekostning af Merkels partilinje, så er von der Leyen, hvad man i Tyskland kalder for en ”quereinsteigerin”:

En person, der – som det også var tilfældet med formandsposten – er kommet ind fra siden.

”Hun har ikke skullet arbejde sig op i politik som mange andre. Hun er datter af en højt profileret ministerpræsident, og efter at have læst i udlandet gik hun ind i kommunalpolitik for kun to år efter at blive hentet til Berlin. Det er noget, der per automatik skaber ondt blod, og det har det også gjort i Tyskland,” fortæller Lykke Friis.   

Ursula von der Leyen fik blandt andet derfor også det dårligste valgresultat i afstemningen om at blive partiets nye næstformand tilbage i december, og en nylig undersøgelse fra tysk tv viser tilmed, at over halvdelen af tyskerne mener, hun er et dårligt valg som kommissionsformand.

Stormvejr
Men det er ikke kun Ursula von der Leyens politiske lynkarriere, der har gjort hende upopulær i det tyske.

Foruden anklager om plagiat i sin doktordisputats har årene i Forsvarsministeriet slået store revner i von der Leyens kontrollerede image og ødelagt hendes muligheder for at blive Angela Merkels afløser på formandsposten i CDU.

Tilbage i februar offentliggjorde den tyske statsrevisor en revisionsrapport med massiv kritik af forsvaret. Tyskland brugte eksempelvis alt for mange penge på indkøb uden at få nok for pengene, og de tyske fly og ubåde led alvorlige mangler.

Samtidig fik eksterne konsulenthuse store, lukrative kontrakter, og der blev spekuleret i, om de høje udgifter til rådgivere skyldes venskabelige relationer.

Den tyske forbundsdag har siden nedsat et undersøgelsesudvalg, som stadig er i fuld gang med at kulegrave sagen og Ursula von der Leyens indblanding.

De negative sager forklarer også den manglende politiske opbakning fra hjemlandet til hende som kommissionsformand.

Den tidligere socialdemokratiske formand for Europa-Parlamentet Martin Schulz har eksempelvis kaldt Ursula von der Leyen for ”den svageste minister” i den tyske regering og konstateret, at det ”åbenbart er nok til at blive kommisionsformand”.

Artiklen fortsætter efter tweetet. 

Formandsevner
Ursula von der Leyens sparsomme popularitet skyldes derfor heller ikke, at tyskerne ikke tror på, at hun kan blive succesfuld i Belaymont-bygningen i Bruxelles.

Ifølge Altingets europa-analytiker, Thomas Lauritzen, kræver jobbeskrivelsen som kommissionsformand flere kompetencer. For det første skal man have nogle klare idéer om, hvad man vil for at flytte rundt på det store maskineri, som EU er. Men man skal omvendt også være villig til at gå på kompromis, sådan at man ikke når så langt ud, at medlemslandene ikke vil vedtage politikken.

En kommissionsformand skal også være i stand til at balancere de forskellige hensyn i Europa. Det gælder både de store lande kontra de små lande, de østeuropæiske kontra de vesteuropæiske, nord kontra syd, euro-lande over for ikke-euro-lande og så videre.  

Og fra flere sider vurderes det, at Ursula von der Leyen i høj grad bør være i stand til at udfylde den beskrivelse:

”Man græder tørre tårer over hendes afgang i Tyskland, men du finder næsten ikke en med større kulturel forståelse for alle lande i Europa, hvilket man også skal have som kommissionsformand,” siger Lykke Friis blandt andet.

Von der Leyens tendens til politiske soloræs har heller ikke været nær så fremtrædende i Forsvarsministeriet. Jean-Claude Junckers kommende afløser er med tiden blevet mere pragmatisk, og hendes til tider kompromisløse tilgang forventes derfor ikke at blive taget med til Bruxelles.  

Ikke været chef før
Det bliver stadig en af Ursula von der Leyens største udfordringer at balancere hensyn. Kommissionsformanden bestemmer ikke alene, men som den første af mange ligeværdige kommissærer.

Tyskeren skal altså finde en effektiv arbejdsmetode, sådan at Kommissionen ikke modarbejder sig selv, og alle kommissærerne bevæger sig i den samme retning. Det lyder simpelt, men har tidligere vist sig at være svært.

Som formand for EU-kommissionen sidder man omvendt stadig med det altafgørende ansvar, og her opstår en ny udfordring for Ursula von der Leyen.

Ikke siden franske Jaques Delors' udnævnelse i 1985 har EU-Kommissionen haft en formand, der ikke har været stats- eller regeringschef. Der er en markant forskel på at være minister i en regering og være personen i spidsen for det hele, og her vil von der Leyen blive testet.

Den tyske forsvarsministers visioner og beslutsomhed kan dog ende med at opveje det hele.

For som statsminister Mette Frederiksen (S), der kender von der Leyen fra deres fælles fortid som beskæftigelsesministre, sagde efter de lange forhandlinger om topposterne i EU:

”Hun er en dygtig politiker. Jeg tror også, man vil opleve, at hun er lidt hårdtslående. Det bliver en kommissionsformand, der kan banke i bordet. Efter tre dage i Bruxelles tænker jeg, at det måske ikke er så tosset endda.”

Forrige artikel Her er partiernes nye EU-ordførere Her er partiernes nye EU-ordførere Næste artikel Organisationer om nye EP-udvalgsposter: Danmark er meget bedre dækket denne gang Organisationer om nye EP-udvalgsposter: Danmark er meget bedre dækket denne gang
Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.