Johanne Schmidt-Nielsen får Ting-Prisen

Johanne Schmidt-Nielsen taler hverken op eller ned til sine vælgere. Hun er i ordets egentligste og smukkeste forstand i øjenhøjde med ikke bare sine vælgere men også med dem, der aldrig kunne drømme om at stemme på hende og hendes parti.
Priskomiteen
Ting-Prisen
Uddannet BA i socialvidenskab fra RUC sommer 2007. Næstformand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) 2002-03, fællestillidsrepræsentant i Pædagogmedhjælpernes Fagforening (PMF) 2004.
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, bliver årets modtager af Ting-Prisen, der gives af netavisen Altinget.dk til en politiker for god kommunikation, så Christiansborg kommer tættere på vælgerne.
Johannes Schmidt-Nielsen blev udpeget som årets prismodtager, før valget blev udskrevet, men hendes kommunikative succes i valgkampen har kun understreget, at det er rigtigt at give hende Ting-Prisen i år.
Det hedder i begrundelsen bl.a.:
"Johanne Schmidt-Nielsen taler hverken op eller ned til sine vælgere. Hun er i ordets egentligste og smukkeste forstand i øjenhøjde med ikke bare sine vælgere, men også med dem, der aldrig kunne drømme om at stemme på hende og hendes parti.
Johanne Schmidt-Nielsens succes er i høj grad skabt af kommunikation og ikke af et politisk kursskift. Hun har arbejdet strategisk, f.eks. ved at nedtone protestparti-retorikken til fordel for en mere pragmatisk stil. Og hun har formået at opbygge en debat-profil, så medierne nærmest står i kø for at bruge hende - også før hendes mandater indgik i flertallet.
Årets prismodtager har en lyttende adfærd, så det ser ud som om, hun svarer på spørgsmålene uden de automat-svar, som mange andre politikere anvender. Og så anvender hun naturligvis Facebook meget aktivt," motiveres det.
Glad og ret stolt
"Jeg er rigtig glad for og også ret stolt af at modtage Ting-Prisen. Jeg tror i bund og grund, at god politisk kommunikation - uafhængig af partikulør - handler om at brænde for det, man taler om. At ingen er i tvivl om, at man mener det, man siger," forklarer Johanne Schmidt-Nielsen, der med 47.002 personlige stemmer fik næstflest stemmer ved valget 15. september - kun overgået af Lars Løkke Rasmussen (V). Hun uddyber:
"Der er ingen grund til at bruge Christiansborg-sprog. Man kan sagtens tale om store overordnede politiske diskussioner med helt almindelige ord. Ofte er de politiske diskussioner præget af meget overordnede økonomiske diskussioner. Jeg synes, man som politiker er forpligtet til at sætte ord på, hvad de abstrakte debatter har af helt konkrete konsekvenser for menneskers liv og hverdag."
Årets pris-komité består af radiovært og kommentator Niels Krause-Kjær, kommunikationskonsulent, partner Rasmus Jønsson samt Altinget.dks chefredaktør Rasmus Nielsen.
Med Ting-Prisen følger en bronze-skulptur af den svensk-danske billedhugger Pontus Kjerrman (født 1954).
Overrækkes i dag onsdag 5. oktober 2011 kl. 16 på Altinget.dk, Frederiksholms Kanal 20, København.
Indsigt
Eggert Petersen99 årI dag
Professor em., orlogskaptajn, dr.phil., fhv. MF og MEP (S)
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Anne Hauge38 årI dag
Særlig rådgiver, næstformand for Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S)
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- #dkpol: Lund har erklæret Løkke krig
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale















