EU-domstolen - Europas anden menneskerettighedsdomstol

Det er for borgerne positivt, at der er to domstole, der samarbejder om at give borgerne en fælles retsbeskyttelse, men det er negativt, at kompetenceforholdene er vanskelige at gennemskue.

Jonas Christoffersen
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Af Jonas Christoffersen
Direktør i Institut for Menneskerettigheder 

Da de europæiske fællesskaber, som nu hedder den europæiske union, blev etableret for ca. 60 år siden, spillede menneskerettighederne absolut ingen rolle i fællesskaberne. Menneskerettighederne hørte hjemme i Europarådet, som blev stiftet i slutningen af 1940'erne i kølvandet på den anden verdenskrig. De vesteuropæiske lande ønskede at skabe et bolværk mod bolsjevismen og forhindre en gentagelse af de nazistiske og fascistiske grusomheder.

Europa i flere hastigheder
Der var allerede dengang forskellige politiske ambitioner på Europas vegne. De seks oprindelige EF/EU-lande - nemlig Benelux-landene samt Tyskland, Frankrig og Italien - brød derfor ud fra Europarådet og skabte Kul- og Stålunionen, som senere blev udvidet til, hvad vi i dag kender som den Europæiske Union med 27 medlemslande.

Udbrydergruppen fokuserede på økonomisk samarbejde, mens menneskerettighederne blev varetaget i Europarådet. Europarådets menneskerettighedskommission og menneskerettighedsdomstol var derfor ikke noget problem for udbrydergruppens økonomiske samarbejde.