Debat

Akademikerne og Europabevægelsen: EU skal tage ansvar for det psykiske arbejdsmiljø

Halvdelen af EU's arbejdstagere mener, at stress er almindeligt på arbejdspladsen. Det er på høje tid, at EU også indfører krav til arbejdsgiverne, når det handler om psykisk arbejdsmiljø, skriver Lisbeth Lintz og Stine Bosse. 

EU har på det fysiske område en progressiv arbejdsmiljølovgivning, der på verdensplan har sat EU i førersædet. Tiden er inde til, at EU også tager ansvar for det psykiske arbejdsmiljø, skriver Lisbeth Lintz og Stine Bosse.
EU har på det fysiske område en progressiv arbejdsmiljølovgivning, der på verdensplan har sat EU i førersædet. Tiden er inde til, at EU også tager ansvar for det psykiske arbejdsmiljø, skriver Lisbeth Lintz og Stine Bosse.Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Lisbeth Lintz Christensen
Stine Bosse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Europæerne bliver ved at have ondt i det psykiske arbejdsmiljø, og det er ikke bare uholdbart, men også helt uacceptabelt.

Halvdelen af EU's arbejdstagere mener, at stress er almindeligt på deres arbejdsplads, og stress bidrager til omkring halvdelen af alle tabte arbejdsdage. Samtidig er næsten 80 procent af lederne i EU bekymrede over arbejdsrelateret stress.

Der er derfor brug for komme videre end de oplysningskampagner, som har været hjørnestenen i EU's indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø i den seneste lange årrække, fordi kampagner alene slet ikke har tilstrækkelig effekt i forhold til problemets omfang og udvikling.

Kig på den fysiske arbejdsmiljølovgivning

EU har på det fysiske område en progressiv arbejdsmiljølovgivning, som har været med til at sikre, at EU på verdensplan kan bryste sig af at være i førersædet. Her er der blandt andet sket et markant fald i antallet af arbejdsulykker, herunder ikke mindst dødsulykker.

Helt konkret har EU 23 minimumsdirektiver, som omhandler forskellige forhold i det fysiske arbejdsmiljø – direktiver, som sikrer en ens minimumstandard i de 27 EU-lande, og hvor landene kan vælge at bygge ovenpå for nationalt at øge beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

Grundprincippet har siden EU’s begyndelse været, at væksten i det indre marked ikke må ske på bekostning af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

Lisbeth Lintz og Stine Bosse
Formænd for Akademikerne og formand for Europabevægelsen

Hvor der i 1993 var mere end seks dødsulykker per 100.000 ansatte, er tallet i 2018 faldet til under to ansatte per 100.000 ansatte. En EU-arbejdsmiljøindsats har til fulde bevist, at den kan føre til en kæmpe succes. Det kan vi og skal vi være stolte af i EU-fællesskabet.

Også på området for psykisk arbejdsmiljø er der en stor gevinst ved at sikre regulering på tværs af medlemsstaterne ligesom på det fysiske arbejdsmiljøområde. Derfor er det på høje tid, at EU sætter turbo på indsatsen og indfører tydelige krav til arbejdsgiverne, når det handler om psykisk arbejdsmiljø.

Vi lever i en tiltagende globaliseret verden, hvor vi ikke kan se os selv, adskilte fra landene omkring os. Det er et grundlæggende princip i EU, at man ikke skal kunne konkurrere på et dårligt arbejdsmiljø og at spillebanen skal være ens for alle. Det er på den måde i alles interesse – både arbejdstagere, arbejdsgivere og samfundet som helhed.

Læs også

Næste kapitel i arbejdsmiljøhistorien

I Danmark er vi ligesom blandt andet Sverige gået foran og har lavet specifikke regler om, hvordan arbejdsgivere skal agere i det psykiske arbejdsmiljø og derved forebygge stress og stressrelaterede lidelser som angst og depression.

De nye danske regler kom efter en enighed blandt arbejdsmarkedets parter om at anbefale en styrket regulering på området. Samtidig er arbejdsmarkedets parter på det offentlige område også enige om i fællesskab at udbyde kurser til ledere i psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse af stress.

Arbejdsmiljø er et væsentligt element i EU's sociale fokus på borgernes sundhed og velbefindende. Grundprincippet har nemlig siden EU's begyndelse været, at væksten i det indre marked ikke må ske på bekostning af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

Så lad os arbejde sammen om at få skrevet det næste stærke kapitel i EU's arbejdsmiljøhistorie – og dermed sikre, at EU også går foran, når det handler om psykisk arbejdsmiljø og arbejdstagernes mentale sundhed. Det kan vi og det skal vi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Lintz Christensen

Formand, Akademikerne
cand.med. (Københavns Uni. 1994), speciallæge i geriatri, speciallæge i intern medicin

Stine Bosse

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (M), formand, PlanBørnefonden, bestyrelsesmedlem i Allianz, Assistancebolaget og DNB
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)

0:000:00